| – fordi tiden kræver et MODSPIL
|
|||||
|
Seneste indlæg:
Om denne weblog:
Danske medier:
Internationale nyhedskilder:
Links:
Andre Weblogs:
Artikler:
Arkiv: ![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
 |
01. May 2012 Kill moneyPå denne 1. maj: KILL MONEY Kill money, put money out of existence. It is a perverted instinct, a hidden thought which rots the brain, the blood, the bones, the stones, the soul. Make up your mind about it: that society must establish itself upon a different principle from the one we've got now. We must have the courage of mutual trust. We must have the modesty of simple living. And the individual must have his house, food and fire all free like a bird D.H. Lawrence (1885-1930)
28. Apr 2012 Money is our MadnessMoney is our madness, our vast collective madness. And of course, if the multitude is mad The individual carries his own grain of insanity around with him. I doubt if any man living hands out a pound note without a pang; And a real tremor, if he hands out a ten-pound note. We quail, money makes us quail. It has got us down, we grovel before it in strange terror. And no wonder, for money has a fearful cruel power among men. But it is not money we are terrified of, it is the collective money - madness of mankind. For mankind says with one voice: How much is he worth? Has he no money? Then let him eat dirt, and go cold - And if I have no money, they will give me a little bread, So I do not die, but they will make me eat dirt for it. I shall have to eat dirt, I shall have to eat dirt if I have no money It is that I am afraid of. And that fear can become a delirium. It is fear of my money-mad fellow-man. We must have some money To save us from eating dirt. And this is wrong. Bread should be free, shelter should be free, fire should be free to all and anybody, all and anybody, all over the world. We must regain our sanity about money before we start killing one another about it . It’s one thing or the other. D. H. Lawrence (1885-1930)
23. Jan 2012 "آخري" الجميلEn læser har været så venlig at sende en arabisk oversættelse af mit digt "Tage hinanden", som jeg først bragte for lidt mere end et år siden: Jeg siger mange tak! Hvis du har lyst til at læse den oprindelige udgave, kan den findes her.
21. Sep 2011 Ugens digt: Villy og Thorning VILLY OG THORNING Båret af træthed og løfter om helt nye tider vælter de nyvalgte, ikke helt friske i tinget. Hver mod sin helt egen drømmeministerpost glider, mens løfter om velstand, anstændighed skrider i svinget. Sidder du først og er limet helt fast til din skammel sluger du nok en kamel eller to for din stilling; pensionen vil lune ret godt, når engang du er gammel, men har du en rygrad, så vanker der aldrig en skilling. Så lad dem dog aldrig få blot to sekunder med ro! Ring og bestorm dem med breve og dybfølte klager. Vis dem, at vi vil ej mere på løgnene tro; vi presser dem altid og i de forskelligste sager! Kun sådan kan Villy og Thorning os blive et Helle, en start på den sang som i samfundet vi vil fortælle. Carsten AggerBillede: OneLiners4DK.
20. Aug 2011 Ugens digt: Regeringen (fragment)Hvis du vil vide, hvad mon her i Danmark det værste er, som du dig tænke kan behøver du ej lede på en sandmark for dumheden regerer i vort land. Hvad skal man ellers mene om en samling som kun i simple slagord tale kan mens viden, indsigt, klogskab kun en galning kan tro, at nogen her for noget regner? Selv sproget lider under led befamling af løgne, til vor verden næsten blegner mens politikerne fortsat lyver løs og al kritik de barskt og frækt forklejner. Til dette lytter folket i en døs af selvfed mæthed og hysterisk frygt for andre, fremmede, som stjæler løs og truer, hvad vi til os selv har søgt af tryghed, velstand, fællesskab, familie - den frygt, som de har skabt med listig kløgt. Således bøjes folkemassens vilje til blind accept af deres mange løgne indtil den dag, man blæser en reveille. Måske til sidst de sandheden vil øjne der, bag den let bekymrede facade; lad masken falde, rænker og bedrag stå nøgne. Men indtil da får vi endnu en plade når nogen spørger ind til selve sagen. Spørg blot, hvorfor mon folk må livet lade i krige, hvor det vist er klart som dagen at ingen ved, hvad der er op og ned. De siger så, de "aldrig har kendt magen", for alle ved med krigen jo besked - det er til de muslimske terroristers forrykte sejr, at du bærer ved. Hvad skal man sige til sådan en minister som lyver, når du spørger, hvorfor folk - som ganske sikkert liv og lemmer mister når de i ryggen mærker Danmarks dolk - skal sendes ned til Iraks vold retur, direkte ned til deres fjendefolk? Hun ryster blot på hovedet, bliver sur for alt er gået rigtigt, lovligt til. Desuden har de ikke vor kultur, så selv om de så gerne blive vil så kan det ikke nytte i deres sag at lade næstefølelsen komme i spil. I stedet dækker hun sin hårdhed bag en alt for stram håndhævelse af loven hvor mistro gennemsyrer hvert et lag. Hvis så i håb om venlighed fra oven en særligt grusom sag man tager op så råber fru ministerens stemme hovent: Din tale om det, du ved, sætter en prop i brugen af din faglige ekspertise og derfor må vi altså sige stop når du vores fejl med føje frem kan vise. Du kender jo de menneskers liv for godt så du er inhabil, værsågod at spise. At værne om kulturen først et fjols helt uden ordentlig baggrund man betroede. Han taler, så man tror, han er fra Mols hvor vistnok éngang ærkefjolser boede. Men han blev gjort til politiminister - der kræves ikke helt så kvikt et hoved og derfor fik en skægt sørgmodig fister nu kulturens byrde overladt. Selv var han én gang også vældigt bister, da landet skulle en krig i gang have sat. Med løgn om væmmelige, onde våben blev folkets fredelige modstand gjort helt mat. Ellers er han godt belæst og åben men vist i alle forhold ganske skuffet. Som udenrigsminister var det dråben da statsministeren gav ham ærespuffet og viste ham som en ren karklud frem - en karklud for de stærke, dem ved muffen. Som "udenrigs" en krig han halede hjem med hovedløse løgne, uden om loven, men ellers er han vist nok ej så slem. Personligt er han nemlig ganske doven - en briefing om besættelse og krig han sløjfer gerne for en dag ved poolen. Nu er han så, det arme, levende lig for finkulturen blevet hofmagister og mere hører vi ikke til Per Stig. Vor nye, smukke udenrigsminister med vanlig sans for, hvad kan passe sig sig til Mallorca agtede, mens en bister fru Hillary for fremtiden viste vej. Men det er klart, for helt deroppe i Island der skinner solen som i Spanien ej - det er jo, som vi ved, et værre island - for koldt, når man sin flotte kavalérgang så gerne vil have vist et helt nyt land. Nu må hun så i pressen gå sin gang som én, der intet ved om det, hun laver, alt mens hun rasler ned i verdens rang. Om andre, som sig gennem sumpen maver der vil jeg ikke engang rigtig begynde; ham Brian, som fra sporten frem sig staver for ret sin fulde dumhed med stor ynde som vor justitsminister at udstille; i det mindste kan en tåbe ikke synde. Og vil du endelige have den røde pille så hør, hvad ellers den forsamling rummer. Vor videnskabsminister ved "det hele" - hun uden viden eller skab sig dummer. For miljøets værn er der en vogter som af fin, retfærdig harme nærmest skummer når miljøfolk industriens togter mod naturen lumskeligt begrænser. Af de andre er der faktisk nok, der skønt tidens tikken pladsen grådigt lænser lidt flere af mine søde ord fortjente. I spidsen for dem alle? Ingen ænser den lille prokurator, hvormed endte den store formand Fogh sit vilde ridt. Carsten AggerBemærk: Dette er skrevet i sommeren 2010, hvor Birthe Rønn Hornbech stadig var integrationsminister. Digtet kan ikke betragtes som færdigt, og man er velkommen til at påpege, hvis nogle af versene halter.
10. Aug 2011 Ugens digt: Digterens byTravlhedens vrimmel myldrer forbi hver med sit mål midt i massen; hver mand finder sig lykkelig i sin plads midt i menneskemassen. Solskin på spraglede klæder mennesker med mærkelige sæder kunstnere, købmænd, artister gøglere og fylderister fylder vor by med den larm der runger gennem dens gader. Solskin står skråt gennem træer på pladsen spreder ved jorden det spædeste lys falder på bænke og spæder til glansen på menneskene midt i deres gøremåls døs. Tidløs travlhed, evig lykke stille, idelig malende skønhed - hver mand er helt i sit helt eget stykke fyldt til kanten med endeløs ømhed. Midt i skønheden finder man gru, bittesmå halvgemte uærlige smil, mordere, røvere har vi og nu i byen, som før var så fredelig og fri. Billedet er lidt flosset i kanten - blandt smilene gemmer sig lidelse, som fylder byens larm, som man fandt den: Livet skal omfatte råddenskabs flom. En tråd af lys, en tråd af lykke en tråd af gru og farligt fordærv skaber vor by ud af et eneste stykke af livets fortryllende, brusende væld, skaber vor by just som vi vil have den myldrende, syngende, hel som en verden. Carsten AggerBragt i M gasin 23, juli 2011.
01. Jul 2011 Ugens digt: Fjerne bakker FJERNE BAKKER Så mødte jeg engang på fjerne bakker et kruset ansigt, som af løvet stak, fortalte mig om livet med sin makker og fik et lille, kærligt knus til tak. Hvor end jeg går, jeg møder venlige hoveder, der spirer frem fra græsset ved min fod; jeg smiler stille ad de kære poder - og glæder mig, at jeg dem komme lod. Jeg tænker ved mig selv, at hvert et væsen velsigner verden med sit søde fjæs; jeg løber hid og did med vindens blæsen og synger mig med deres stemme hæs. Carsten Agger
27. May 2011 Velkommen til Danmark
I Danmark er vi glade for de kloge,
dem vil vi jo så gerne have ind -
men for en dum vi klapper med vor låge
og råber højt: Bliv væk med dig, forsvind!
Selvfølgelig vil vi hjælpe hver en dansker
som bliver med en fremmed skønhed gift;
hvis blot de ikke denne ret forvansker
og giver forkerte folk til os et lift.
Så smuk hun er, du elsker med dit hjerte
men har du penge, hun en PhD?
Hvis ikke, bliver det jer nok til smerte
for vi var ærlig talt helst fri for det.
Vi glæder os ved jeres kærlighed
hvis blot I lever den et andet sted.
Carsten Agger
Apropos. Og en hel masse andre historier.
13. May 2011 She Walks in Beauty
She walks in beauty, like the night
Of cloudless climbs and starry skies ;
And all that's best of dark and bright
Meet in her aspect and her eyes:
Thus mellow'd to that tender light
Which heaven to the gaudy day denies.
One shade the more, one ray the less,
Had half impair'd the nameless grace
Which waves in every raven tress,
Or softly lightens o'er her face;
Where thoughts serenely sweet express
How pure, how dear their dwelling-place.
And on that cheek, and o'er that brow,
So soft, so calm, yet eloquent,
The smiles that win, the tints that glow,
But tell of days in goodness spent,
A mind at peace with all below,
A heart whose love is innocent!
Lord Byron (1788-1824)
30. Apr 2011 Ugens digt: Tidens tegn
Småligt kryber lumpenheden ind,
fordærver selv de simpleste rutiner
og fanger hele landet i sit spin
af sørgelige, slidte hadmaskiner.
Du tror dig nok beskyttet i din skal
for verdens sære skvalder sikkert skærmet;
dog kan din sikkerhed kun være halv,
vi har os alle hadets kilde nærmet.
Det breder sig i luften og slår ned
hos venner, hvor du mindst det havde ventet.
Én mere ved om fremmede nu besked
og klager ej, når naboen bliver hentet.
En for en vil skyggen alle ramme
- skal også dine håb den gøre tamme?
Carsten Agger
|
||||