Den bitre pille

 

Han pukker på sin kassebog

og ser betydende og klog

frem over brillekanten.

Lev småt, min tøs, lad renten gå

gem væk - så skal din venten få

sin løn. - Du ser, jeg vandt den!

  

De fugle blå, du drømmer om

dem må du lægge tømme om

og holde hér ved jorden!

For, pige! de vil stække dig

og, før du ved, forskrække dig,

når drømmen går forloren.

  

Vær klog, min glut, lyt til mit råd:

står man til søs i hullet båd,

vil man det bittert sande!

Selvnøgtern tryghed, sjælero

er lønnen for at stifte bo

på klippens brede pande.

  

Hvem kan da ikke leve med,

at havet er et lukket led,

når blot man i det nære

kan se det sande livs værdi,

befris for tung melankoli

og nøjes med at være?

  

Mon ikke hun, som er i nød

bør bøde for en smule brød

sin fine, røde kjole?

Er øjet vel for høj en pris

at lægge for at blive vis

i livets egen skole?

  

*

  

Men pigen stirrer utilpas

ned for sig på et pilleglas

og kradser etiketten.

Kan ikke sige: "Hvad forstår

en vissen gren om grusom vår?" -

Får ild på cigaretten.

  

"Vi slynges i en stenet strøm,

hvor ting og ord slår sjælen øm

og skærer dybt i livet.

Alt for den sandheds kolde snit,

der grusomt skærer hjertet frit:

Et liv er tomt som sivet.

  

Stum mening, blinde øjnes sult

og tidens rustne katapult -

hvad mere gemmer krukken?

Bedøvet pulverdrømmeri,

så sød en favn at strømme i,

når sjælen ligger drukken.

  

De blege spor af stof og lys

fortaber sig, forgår, fornys

i mørkets tavse strømme.

Et nu, hvor tyngden emmer bort -

så kommer kvalmen, kold og kort

som ryk i bidslets tømme.

  

Se på os, som vi sidder her

og gisper efter liv og vejr

mod disse døde gloser!"

Hun kradser i sit pilleglas

og ser som gennem slebet glas

et løvgang tung af roser.

Jeppe Berg Sandvej - til hvem vi siger tak.

[ agger, Tue 28 Feb, :16:43: /digte] - kommentar(er) - link

Kommentarer: