– fordi tiden kræver et MODSPIL



11. Jan 2015

Digterens klage

 
DIGTERENS KLAGE

- et fragment 

Hvor finder man et roligt åndehul 
i denne verden fuld af røg og larm?
Jeg traver tænksomt, slider på mit gulv

alt mens jeg svinger lystigt med min arm.
Hvor end jeg går, sig trænger tanker på
som overvælder mig og gør mig harm

formaner mig, fordi jeg kan forstå
at alle disse tanker trænger ned
hvor egentlig engang mine egne lå.

Jeg ynder faktisk ikke ensomhed
men søger dog at få så meget ro
at jeg for verdens larm kan skrue ned.

Det kræver bare lidt mere, end man skulle tro
for lige så snart jeg går i verden ud
så føler jeg de andres tanker gro.

Jeg inviteres til alverdens gæstebud
og må en mening kunne have om alt,
om hver en krig og hvert regeringsbud

om alt, hvad de om fremmede får fortalt.
Når så til sidst jeg sidder for mig selv
der følger mig en "radio" overalt

som kværner, evigt træls og triviel
og trænger mine egne tanker bort,
erstatter dem med verdens tankevæld.

Jeg insisterer derfor ganske hårdt
på fred og ro, når jeg en sjælden stund
kan slippe langt, langt væk fra deres lort.

Jeg finder mig i skovens dyb en lund -
et sted, hvor jeg kan standse helt den kværn
der flyder fra mit øre til min mund.

I skoven bliver "verden" ganske fjern,
mens virkeligheden kommer mere nær.
Hvert solbestrålet træ bliver nu et værn

mod verdens invaderende tankehær -
i løvet kan jeg endelig få lov
at tænke selv og lige nu og her.

Men hvor? I hvilken ubesmittet skov?
Til daglig slider jeg jo ganske hårdt!
Det er, som om jeg gennem livet sov

og aldrig fik jeg noget rigtigt gjort.
Hvis blot jeg havde et hus helt for mig selv
hvor der er ro, og natten er kulsort

så ku' hver dag jeg lade gå på hæld -
helt uden at skele til det evige ur -
til rislen fra det klare kildevæld

som løber lige gennem min natur.
Indtil jeg har mig skaffet dette hus
forbliver jeg forhåbentlig så hel

som muligt i vor verdens tankebrus.
I shrunk with apprehensive jealousy -
så skrev den gamle barde, udiffus.

Jeg trækker mig fra modens tyranni -
fra fristelsen, desværre alt for stor.


Carsten Agger
21. november 2011

Kommentarer:

Carsten Agger skrev:
11/01/2015 06:33:05

Dette skulle have været starten på et længere digt, der behandlede lignende emner. Desværre nåede jeg aldrig længere end dette - som jeg til gengæld godt føler kan stå alene med sit ikke uvæsentlige emne.

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.