– fordi tiden kræver et MODSPIL



07. Mar 2015

Frihed og liv - fortale

 
Lidt tanker om den moderne verdens problemer og paradokser.

Jeg sidder her en frossen vinterdag
og tænker over tidens store gåde:
At skønt vi mennesker, fra stress og jag

befriet, endelig burde kende en måde
at leve fredeligt i værdig ro
så kender vores samfund ingen nåde,

men kræver, én skal knokle løs for to.
Vi har nu ellers viden og teknik,
maskiner, som med mad og tøj og sko

og alskens viden for enden af et klik,
os gavmildt, overdådigt vil forsyne - 
mens tid og liv vi aldrig nok af fik.

Vi lader sjældent tanken modigt lyne,
vi bruger ej teknikkkens overskud,
men kravler sløvt i skjul under vor dyne

af tanketomt, kulturløst pjatudbud.
Vi flygter fra vort eget sinds dæmoner,
vi kæmper for at fylde tiden ud

og undgår helst de trælse situationer
hvor klart vi ser vort eget hykleri.
"Du taler vagt, hvad mener du?", det toner

fra læseren, da han kom her forbi.
Nuvel, det er ej vanskeligt at se
et ret så flittigt tankepoliti

bag tanken om, at vor kultur måske
er større end de gamles overtro.



I dag vi alle frem i livet iler,
vi knokler for at svare enhver sit;
vi sætter os i verden fast som igler

som ved, hvad der er dit, og særligt: Mit.
De fremskridt, som er sket de sidste år
os hæver over alt det gamle skidt.

Det værste i det gyselige arkiv
historien udgør, er dog overtro -
en snak, der viser alle, hvor naiv

vor race var i sine barnesko.
I vore dage ved vi meget mer
og tror nu ikke længere, at en ko
har verden skabt og givet dårligt vejr;
og heldigvis vi aldrig mere "ser"

de væsener, hvis dystre skyggehær
ku' skræmme vores samfunds gamle spidser.
Ej spøgelser, gespenster ser vi her

ej trolde, vætter, dværge, alfer, nisser.
Vi vil ej mere om disse syner fable,
og det os om vor klogskab klart forvisser.

I stedet har vi vores formidable,
soleklare betonrealiteter.
I dybe lag kan vi begreber stable,

vi måler ned til sidste millimeter,
beskriver alt eksakt med videnskab.


Vi har ej mere guder og profeter,
og det kan man vist ikke kalde et tab
når vi på nøje styrede elektroner
tilsat en smule teknisk lidenskab,

på løbske, farlige bølgekvantfotoner
kan bygge en helt ny teknologi.
Det hjælper os i mange situationer

og gør os dejligt stolte indeni;
vi kender verden nu som aldrig før
og har maskiner, som kan stå os bi.

*Frie* er vi nu som aldrig før,
frie til at køre, hvorhen vi vil.
Frie er vi lige, til vi dør,

og ved, hvad vi skal bruge friheden til.
Vi samler derfor penge, så vi kan
få råd til brød og dejligt skuespil,

til alt, hvad alle er enige om, at man
må have for at nyde livet ret.
Du vil nok have et hus, jo det går an -

en seng at hvile i, når fuld og mæt
du om kan dejse efter dagens fest,
når livets larm har gjort dig ganske træt.

Er der i denne tomhed ingen rest
af ædel stræben, menneskelig skabertrang?
Og rider jeg for hårdt mon denne hest

spolerer med sarkasme rent min sang?
For sagen er, at i moderne tid
har mennesket nået sejre, som en gang

man kun ku' drømme om; som sparer slid
og vores liv gør helt utroligt nemt.
Det er slut med gammeldags beregningsflid

for i computeren bliver vore data gemt
og ikke kun det: Af digital logik
er tankeslotte bygget, så helt klemt

er filosofisk væv af empiri:
Kan alle gåder løses? Her er svaret
ret negativt for Hilberts dogmatik.

Os *verdener* har kvanten åbenbaret -
en verden, som til vores frygt nu bølger
så ej den virker alt for vel forvaret.

Så store intellektuelle følger, 
så stor og magisk verdenspoesi
det nytter ej, jeg for min læser dølger
er rundet af den ny teknologi.


På brændstofbåren vinge afsted vi iler.
For mange byder verden på komfort.
Mod smart forbundenhed vi alle stiler;

for os nyrige kan det blive en sport
at tænke på, hvor håbløst alt var før.
I gamle dage var vor verden sort,

af overtroisk rædselstale skør,
mens sult og ubehandlet sygdom hærgede -
ej længere vore børn i vuggen dør.

Hvor ofte har vi ej vort held besværget
fordi vi lever i en teknisk tid
hvor ofte helt man kunne have forsværget
at der engang kun fandtes sult og nid?

Her i modernitetens trygge varme
lever vi med hjælp fra vore maskiner
et liv, som selv om vor teknik kan larme
kun fabler, profetier og drømmesyner
kunne have varslet for de gamle.


Alt sammen rigtigt, men! Vi ville lyve
hvis vi nu påstod, at det er uden problemer
at lade  al maskinteknikken flyve.

Blandt videnskabens flotte teoremer
er ét, som siger at alting har en ende
og nu, hvor jorden nærmest har eksem af

den ild, vi kan med kul og olie tænde
så ved dog alle, at selv atomkraft rækker
kun til den dag, vi må det sidste brænde.

En mærkelig dårskab sine kløer strækker
tværs gennem styringen af vore affærer,
som i en ubegribelig retning trækker.

I skolen er det jo, vi alle lærer
at for al vækst et sted der må være grænser,
så selv når fremskridtsguden fromt vi ærer

dén lærdom dog fornuftigvis vi ænser.
Undtagen lige med økonomien!
Med krav om stadig, evig vækst den flænser

ressourcer her til cellekolonien
hvorfra vi sender vækstens metastaser -
jeg tror, vi alle kender melodien.

Ja, *kræft* er just det, som i alle faser
i vækstfilosofien mening finder,
som bliver ved, til værten er i laser

og først udfries, når dens død oprinder.
Kun kræften lever af uhæmmet vækst;
og når enhver begrænsning helt forsvinder

bliver mennesket som en væmmelig, stærk gevækst,
en knude midt på selve jordens bryst,
som først vil standse sin uhæmmede vækst

den dag, vi har af Hende livet kyst -
vor Moder, livets ophav, vor natur.
Hvem har mon til at profetere lyst

når viseren på verdens store ur
står stille meget tæt på klokken tolv
og fremtiden sig former som en mur?

Nej, verden er ej endnu blevet gold -
måske endnu et håb vi kunne nære 
at folk i andet end pengemagtens sold

af verdens varselstegn vil tage ved lære
og standse helt med klog ansvarlighed
det vanvidsræs, som væksten satte i gære,

og hjælpe en holdbar udvikling på gled.
Vi NU kan standse op ved afgrundens rand
og følge en kurs, hvis bæredygtighed

os fjerner langt fra vækstens evige brand
og giver os en fremtid mere grøn.
Men pengestrømmen er en slem tyran

som tror, at verden er en bundløs brønd,
som vægter mere end solidaritet
en evig sikring af sin egen løn.

At dele kagen uden rivalitet
imens man sikrer alle deres del
forpurrer en samling hos en minoritet

som rigmandsstanden holder for sig selv.
En lige fordeling truer plutokratiet,
men hvis enhver skal have en rimelig del

så må vi splitte ligeligt partiet -
men så går vi deres formue for nær.
Hvis hver frit nyde skal demokratiet

må altså mere vi producere til hver -
men så må evigt produktionen stige 
og så er katastrofen stadig her.

Det nemt nok er for mig at sidde og sige
hvad med alt dette nu der burde ske -
men nytter det, når nu alt andet lige

det alt for nemt for alle er at se
at intet godt ved noget vil blive gjort
før varmestorm og hungersnød slår til?

Det er ikke svært at se fremtiden sort,
lidt sværere er det glad og optimistisk
at true dystre varselsskyer bort

og tro på frelsen fra en liberalistisk,
pengemagtsbaseret styreform.
Jeg tænker gerne glad og idealistisk

på fremskridt, som vil tage os med storm
men vil og vide, om truslen mod vore liv
kan standses, før vi som de usle orm

vi ligner i det store perspektiv
bliver mast af klimaændringslokomotivet.
Selvfølgelig har vi stadig vore liv,

men hvad betyder det for troen på livet
hvis ikke mere til næste generation
vi tillidsfuldt kan overdrage skibet

fordi vi selv har afbrændt hele Jorden?
Så ja, vi har noget glæde af vor teknik,
og dog har den os bragt en situation

hvor let vi mister mere end vi fik
og dette sætter selvklart nok en grænse
for fremskridtstroens glædesmatematik.

Så lad os derfor nu i stedet ænse
hvad udviklingen har bragt af kompetence,
hvad håb vi har fra frihedens ambulance
før vi vor jord er færdige med at lænse.

Med det på plads vil endelig jeg mig skynde
og uden mere ståhej min sang begynde!

Carsten Agger
Januar 2012

Kommentarer:

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.