![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Jeg lægges i jorden i hvide lin
Jeg lægges i jorden i hvide lin
Og gemmes i graven i sorte skrin,
Mit øje er brustent, min læbe er blå,
I mærke det alle, som se derpå.
Jeg tænkte langt, kom stakket afsted,
Se, hvor nu døden har slaget mig ned!
I verdens lyst gjorde jeg mig glad,
I jorden gives jeg orme til mad.
Dine synder er mange og store for Gud,
Så ofte haver du brudt hans bud.
Det må vel være en hjertens nød,
Du har ej venner, når du er død.
Til dommen skulle vi alle opstå,
For dommerens stol skulle vi fremgå,
Da må det frem, hvad du haver gjort,
Hvad du har brudt, både lidt og stort.
Hej hjælper ej gave, ej herre-bøn,
Men du får da den rette løn,
Dig skjuler ej hule, ej tårn, ej mur,
Du arme usselig kreatur.
Af Michael Nicolai, præst i Odense omkring år 1500 , jfr. P. Hansens Illustreret Dansk Litteraturhistorie, 1. bind s. 60ff.
Citeret i Hans Scherfigs Frydenholm, hvor den opgives som "nr. 635 i salmebogen" - hvilket må have passet med datidens salmebog.