På vegne af danskere, der ikke følger traditionen om, hvad det vil sige at være dansk

 
– frit efter George William Russell (1867-1935)

Udanske er vi, siger de,
fordi vore længsler strejfer vidt
fra deres glemte harmoni,
den gamle drøm, som nu er slidt.

Vor store fortid ejer de,
hvert råd, hver dåd, hvert ry, hver by
hvis storheds dage er forbi
men endnu overgår det ny.

De maner fortidsånder frem
fra grave, hvor vore helte lå.
De genfortæller, former dem
vil mønt på deres tårer slå.

Og de vil drage os med ind
i deres gamle klagesang,
som med en udslukt ild i sind
en død kultur fra graven tvang.

En dødekult er ej en kult 
som vore hjerter gerne så,
skønt fortidsheltene blev fulgt
af ham med tornekronen på.

Vi svarer dem med hånlig trods:
"Vi er ej blot af dette land!
For kimen til noget nyt vi slås,
en verden født af livets vand!

For os er Danmark meget mere
end det, vi indtil nu har set;
vore fremtidshåb er også flere 
end gamle sagn om set og sket.

Hver slægt kan følge slægters gang
og lyde deres fædres skik -
kan bøje sig for tidens tvang
og traditionens rå logik.

Dén trygge ro er ej for os -
de få, vi er, vil mødes i
vor troskab til dén livets fos,
det lys, vi mærker indeni.

Vi vil ej noget dansk forsmå,
men vil dog hellere kæmpe for
det Nyes spæde kim så små
end gøre svunden storhed vor.

Vi fører intet banner frem,
vil kun de unge ét råde give:
Hav dog jeres hjertes dør på klem
for Livets gyldne kætteri.

Gendigtet af Carsten Agger 
efter Russells digt "On behalf of some Irishmen not followers of tradition".

Dette digt blev torsdag d.11. marts oplæst til Åben Poetisk Scene i Løve's Bog- og Vin-café, Nørregade i Århus sammen med Gå gennem ild og Tanker om kvinden.

[ agger, Thu 11 Apr, :22:51: /digte] - kommentar(er) - link

Kommentarer: