– fordi tiden kræver et MODSPIL

15. Apr 2011

Ugens digt: Drukken kærlighed

 
    Lysende lokker udforsker frodigt facaden,
    smilet lover mig former til gården og gaden
    kalder og lokker og lukker mig endelig inde,
    den smukkeste, dejligste rendestenstøs, jeg kan finde.

    Kom nu, min elskede, mød mig i aftenens mørke.
    Giv mig at drikke, for utalte måneders tørke
    tørrer mit trængende, værkbrudne, værkende legeme,
    trækker med sprækker og hidser det til det ekstreme

    indtil jeg øjner en bydende brønd ved din side
    som lokker med former og håndtag og hår jeg kan lide.
    Mød mig i nat, og jeg sværger, jeg slukker den flamme
    som brænder og drager og trækker, gør løfter til skamme.

    Lov mig at være, at blive kun min nu i nat!
    Så lad os forenes og lege med lysten tagfat.

    Carsten Agger

Kommentarer: