Ugens digt: Regeringen (fragment)

 

Hvis du vil vide, hvad mon her i Danmark
det værste er, som du dig tænke kan
behøver du ej lede på en sandmark

for dumheden regerer i vort land.
Hvad skal man ellers mene om en samling 
som kun i simple slagord tale kan

mens viden, indsigt, klogskab kun en galning
kan tro, at nogen her for noget regner?
Selv sproget lider under led befamling

af løgne, til vor verden næsten blegner
mens politikerne fortsat lyver løs
og al kritik de barskt og frækt forklejner.

Til dette lytter folket i en døs
af selvfed mæthed og hysterisk frygt
for andre, fremmede, som stjæler løs

og truer, hvad vi til os selv har søgt
af tryghed, velstand, fællesskab, familie -
den frygt, som de har skabt med listig kløgt.

Således bøjes folkemassens vilje
til blind accept af deres mange løgne
indtil den dag, man blæser en reveille.

Måske til sidst de sandheden vil øjne
der, bag den let bekymrede facade;
lad masken falde, rænker og bedrag stå nøgne.

Men indtil da får vi endnu en plade
når nogen spørger ind til selve sagen.
Spørg blot, hvorfor mon folk må livet lade

i krige, hvor det vist er klart som dagen
at ingen ved, hvad der er op og ned.
De siger så, de "aldrig har kendt magen",

for alle ved med krigen jo besked -
det er til de muslimske terroristers
forrykte sejr, at du bærer ved.

Hvad skal man sige til sådan en minister
som lyver, når du spørger, hvorfor folk
- som ganske sikkert liv og lemmer mister

når de i ryggen mærker Danmarks dolk -
skal sendes ned til Iraks vold retur,
direkte ned til deres fjendefolk?

Hun ryster blot på hovedet, bliver sur
for alt er gået rigtigt, lovligt til.
Desuden har de ikke vor kultur,

så selv om de så gerne blive vil
så kan det ikke nytte i deres sag
at lade næstefølelsen komme i spil.

I stedet dækker hun sin hårdhed bag
en alt for stram håndhævelse af loven
hvor mistro gennemsyrer hvert et lag.

Hvis så i håb om venlighed fra oven
en særligt grusom sag man tager op
så råber fru ministerens stemme hovent:

Din tale om det, du ved, sætter en prop
i brugen af din faglige ekspertise
og derfor må vi altså sige stop

når du vores fejl med føje  frem kan vise.
Du kender jo de menneskers liv for godt
så du er inhabil, værsågod at spise.

At værne om kulturen først et fjols
helt uden ordentlig baggrund man betroede.
Han taler, så man tror, han er fra Mols

hvor vistnok éngang ærkefjolser boede.
Men han blev gjort til politiminister
- der kræves ikke helt så kvikt et hoved

og derfor fik en skægt sørgmodig fister
nu kulturens byrde overladt.
Selv var han én gang også vældigt bister,

da landet skulle en krig i gang have sat.
Med løgn om væmmelige, onde våben
blev folkets fredelige modstand gjort helt mat.

Ellers er han godt belæst og åben
men vist i alle forhold ganske skuffet.
Som udenrigsminister var det dråben

da statsministeren gav ham ærespuffet
og viste ham som en ren karklud frem
- en karklud for de stærke, dem ved muffen.

Som "udenrigs" en krig han halede hjem
med hovedløse løgne, uden om loven,
men ellers er han vist nok ej så slem.

Personligt er han nemlig ganske doven -
en briefing om besættelse og krig
han sløjfer gerne for en dag ved poolen.

Nu er han så, det arme, levende lig
for finkulturen blevet hofmagister
og mere hører vi ikke til Per Stig.

Vor nye, smukke udenrigsminister
med vanlig sans for, hvad kan passe sig
sig til Mallorca agtede, mens en bister

fru Hillary for fremtiden viste vej.
Men det er klart, for helt deroppe i Island
der skinner solen som i Spanien ej -

det er jo, som vi ved, et værre island -
for koldt, når man sin flotte kavalérgang
så gerne vil have vist et helt nyt land.

Nu må hun så i pressen gå sin gang
som én, der intet ved om det, hun laver,
alt mens hun rasler ned i verdens rang.

Om andre, som sig gennem sumpen maver
der vil jeg ikke engang rigtig begynde;
ham Brian, som fra sporten frem sig staver

for ret sin fulde dumhed med stor ynde
som vor justitsminister at udstille;
i det mindste kan en tåbe ikke synde.

Og vil du endelige have den røde pille
så hør, hvad ellers den forsamling rummer.
Vor videnskabsminister ved "det hele" -

hun uden viden eller skab sig dummer.
For miljøets værn er der en vogter
som af fin, retfærdig harme nærmest skummer

når miljøfolk industriens togter
mod naturen lumskeligt begrænser.
Af de andre er der faktisk nok, der

skønt tidens tikken pladsen grådigt lænser
lidt flere af mine søde ord fortjente.
I spidsen for dem alle? Ingen ænser

den lille prokurator, hvormed endte
den store formand Fogh sit vilde ridt.

Carsten Agger

Bemærk: Dette er skrevet i sommeren 2010, hvor Birthe Rønn Hornbech stadig var integrationsminister. Digtet kan ikke betragtes som færdigt, og man er velkommen til at påpege, hvis nogle af versene halter.

[ agger, Sat 20 Aug, :07:36: /digte] - kommentar(er) - link

Kommentarer: