Unge digtere


     Vi valgte ikke sorgen.
     Men mørket peger ud.
     Vi vågnede en morgen
     forladt af livets gud.

     Vi råbte i det tomme 
     men ingen gav os svar.
     Og ingen bad os komme
     og holde oljen klar.

     Vor verden blev så lille.
     Vi ville skænke alt.
     Men det vi dybest ville
     blev evigt upåkaldt.

     Vi hørte vandet strømme.
     Vort åndedræt blev kort.
     Og det vi så i drømme
     blev ingensinde vort.

     Vi talte gennem støvet.
     Og alle ord blev grå.
     En ugle skreg i løvet.
     En lang, dyb nat faldt på.

          *   *   *

     Nu synger vi for ingen
     mod ingens himmelhvælv
     Vi ville sprænge ringen.
     Vi sprængte kun os selv.

     Og ringens bue viger.
     Vor front er ingen front.
     Kun vand og mørke stiger
     bag ringens horisont.

     Vi sloges mod det stumme,
     mod døv og kold og blind.
     Men ingen sang kan rumme
     hvad ingen lukker ind.

     Er troen mer end livet
     af tvivlen sønderbidt?
     Os blev det aldrig givet
     at se og vælge frit.

     Et suk har ingen klange.
     Vi fandt kun mørke ord
     at synge. Vore sange
     må tvivle før de tror.

     Vor strid blev ikke kæmpet
     til fred i hånd og bryst.
     Hvert ord har tvivlen dæmpet
     til det blev gråt og tyst.

     Der stiger mørke vande 
     hvor øjet søger hen.
     Og lysets sorte tande 
     må knæle for en ven.

     Vi søger ikke sorgen.
     Den leder ikke hjem.
     Men den opstandne morgen
     skal natten bære frem.

     Vi venter. Vi må kalde 
     med een formørket mund.
     Og snart skal svaret falde
     og ramme god og ond.

     Vor tvivl er ikke lukket.
     Der sover tro deri.
     Men om vi kvæler sukket
     blir troen aldrig fri.

     Vi venter. Vi må knæle
     med tvivlen før vi tror.
     Først da får sangen mæle
     i dybe, sande ord.

     Halfdan Rasmussen (1915-2002)
[ agger, Sun 11 Jun, :17:49: /digte] - kommentar(er) - link
Unge digtere

Kommentarer:
