– fordi tiden kræver et MODSPIL

23. Jan 2012

"آخري" الجميل

 
En læser har været så venlig at sende en arabisk oversættelse af mit digt "Tage hinanden", som jeg først bragte for lidt mere end et år siden:
ابحث عن الجمال الحقيقي المتفتح اتوق للقرب والحنان اتوق للسان الحرير عند رئتي الغرام اهو انت ما كنت احسه في دواخلي في ذلك اليوم منذ زمن بعيد؟ اهو انت من تبحث عني، انزلق على شغاف الغرام اهو انت من تقبلني بحب و حنان و تبث بمنتهى الصدق، حرارة العشق من شفاه ملتهبة على شفتي المورقتين آه، دعنا اذا نتطارح الغرام يا معشوقي، و يا "آخري" الجميل
Jeg siger mange tak! Hvis du har lyst til at læse den oprindelige udgave, kan den findes her.


21. Sep 2011

Ugens digt: Villy og Thorning

 
Villy og Thorning

VILLY OG THORNING

Båret af træthed og løfter om helt nye tider
vælter de nyvalgte, ikke helt friske i tinget.
Hver mod sin helt egen drømmeministerpost glider,
mens løfter om velstand, anstændighed skrider i svinget.

Sidder du først og er limet helt fast til din skammel
sluger du nok en kamel eller to for din stilling;
pensionen vil lune ret godt, når engang du er gammel,
men har du en rygrad, så vanker der aldrig en skilling.

Så lad dem dog aldrig få blot to sekunder med ro!
Ring og bestorm dem med breve og dybfølte klager.
Vis dem, at vi vil ej mere på løgnene tro;
vi presser dem altid og i de forskelligste sager!

Kun sådan kan Villy og Thorning os blive et Helle,
en start på den sang som i samfundet vi vil fortælle.

Carsten Agger
Billede: OneLiners4DK.


20. Aug 2011

Ugens digt: Regeringen (fragment)

 
Hvis du vil vide, hvad mon her i Danmark
det værste er, som du dig tænke kan
behøver du ej lede på en sandmark

for dumheden regerer i vort land.
Hvad skal man ellers mene om en samling 
som kun i simple slagord tale kan

mens viden, indsigt, klogskab kun en galning
kan tro, at nogen her for noget regner?
Selv sproget lider under led befamling

af løgne, til vor verden næsten blegner
mens politikerne fortsat lyver løs
og al kritik de barskt og frækt forklejner.

Til dette lytter folket i en døs
af selvfed mæthed og hysterisk frygt
for andre, fremmede, som stjæler løs

og truer, hvad vi til os selv har søgt
af tryghed, velstand, fællesskab, familie -
den frygt, som de har skabt med listig kløgt.

Således bøjes folkemassens vilje
til blind accept af deres mange løgne
indtil den dag, man blæser en reveille.

Måske til sidst de sandheden vil øjne
der, bag den let bekymrede facade;
lad masken falde, rænker og bedrag stå nøgne.

Men indtil da får vi endnu en plade
når nogen spørger ind til selve sagen.
Spørg blot, hvorfor mon folk må livet lade

i krige, hvor det vist er klart som dagen
at ingen ved, hvad der er op og ned.
De siger så, de "aldrig har kendt magen",

for alle ved med krigen jo besked -
det er til de muslimske terroristers
forrykte sejr, at du bærer ved.

Hvad skal man sige til sådan en minister
som lyver, når du spørger, hvorfor folk
- som ganske sikkert liv og lemmer mister

når de i ryggen mærker Danmarks dolk -
skal sendes ned til Iraks vold retur,
direkte ned til deres fjendefolk?

Hun ryster blot på hovedet, bliver sur
for alt er gået rigtigt, lovligt til.
Desuden har de ikke vor kultur,

så selv om de så gerne blive vil
så kan det ikke nytte i deres sag
at lade næstefølelsen komme i spil.

I stedet dækker hun sin hårdhed bag
en alt for stram håndhævelse af loven
hvor mistro gennemsyrer hvert et lag.

Hvis så i håb om venlighed fra oven
en særligt grusom sag man tager op
så råber fru ministerens stemme hovent:

Din tale om det, du ved, sætter en prop
i brugen af din faglige ekspertise
og derfor må vi altså sige stop

når du vores fejl med føje  frem kan vise.
Du kender jo de menneskers liv for godt
så du er inhabil, værsågod at spise.

At værne om kulturen først et fjols
helt uden ordentlig baggrund man betroede.
Han taler, så man tror, han er fra Mols

hvor vistnok éngang ærkefjolser boede.
Men han blev gjort til politiminister
- der kræves ikke helt så kvikt et hoved

og derfor fik en skægt sørgmodig fister
nu kulturens byrde overladt.
Selv var han én gang også vældigt bister,

da landet skulle en krig i gang have sat.
Med løgn om væmmelige, onde våben
blev folkets fredelige modstand gjort helt mat.

Ellers er han godt belæst og åben
men vist i alle forhold ganske skuffet.
Som udenrigsminister var det dråben

da statsministeren gav ham ærespuffet
og viste ham som en ren karklud frem
- en karklud for de stærke, dem ved muffen.

Som "udenrigs" en krig han halede hjem
med hovedløse løgne, uden om loven,
men ellers er han vist nok ej så slem.

Personligt er han nemlig ganske doven -
en briefing om besættelse og krig
han sløjfer gerne for en dag ved poolen.

Nu er han så, det arme, levende lig
for finkulturen blevet hofmagister
og mere hører vi ikke til Per Stig.

Vor nye, smukke udenrigsminister
med vanlig sans for, hvad kan passe sig
sig til Mallorca agtede, mens en bister

fru Hillary for fremtiden viste vej.
Men det er klart, for helt deroppe i Island
der skinner solen som i Spanien ej -

det er jo, som vi ved, et værre island -
for koldt, når man sin flotte kavalérgang
så gerne vil have vist et helt nyt land.

Nu må hun så i pressen gå sin gang
som én, der intet ved om det, hun laver,
alt mens hun rasler ned i verdens rang.

Om andre, som sig gennem sumpen maver
der vil jeg ikke engang rigtig begynde;
ham Brian, som fra sporten frem sig staver

for ret sin fulde dumhed med stor ynde
som vor justitsminister at udstille;
i det mindste kan en tåbe ikke synde.

Og vil du endelige have den røde pille
så hør, hvad ellers den forsamling rummer.
Vor videnskabsminister ved "det hele" -

hun uden viden eller skab sig dummer.
For miljøets værn er der en vogter
som af fin, retfærdig harme nærmest skummer

når miljøfolk industriens togter
mod naturen lumskeligt begrænser.
Af de andre er der faktisk nok, der

skønt tidens tikken pladsen grådigt lænser
lidt flere af mine søde ord fortjente.
I spidsen for dem alle? Ingen ænser

den lille prokurator, hvormed endte
den store formand Fogh sit vilde ridt.

Carsten Agger
Bemærk: Dette er skrevet i sommeren 2010, hvor Birthe Rønn Hornbech stadig var integrationsminister. Digtet kan ikke betragtes som færdigt, og man er velkommen til at påpege, hvis nogle af versene halter.


10. Aug 2011

Ugens digt: Digterens by

 
Travlhedens vrimmel myldrer forbi
hver med sit mål midt i massen;
hver mand finder sig lykkelig i
sin plads midt i menneskemassen.

Solskin på spraglede klæder
mennesker med mærkelige sæder
kunstnere, købmænd, artister
gøglere og fylderister
fylder vor by med den larm
der runger gennem dens gader.

Solskin står skråt gennem træer på pladsen
spreder ved jorden det spædeste lys
falder på bænke og spæder til glansen
på menneskene midt i deres gøremåls døs.

Tidløs travlhed, evig lykke
stille, idelig malende skønhed - 
hver mand er helt i sit helt eget stykke
fyldt til kanten med endeløs ømhed.

Midt i skønheden finder man gru,
bittesmå halvgemte uærlige smil,
mordere, røvere har vi og nu
i byen, som før var så fredelig og fri.

Billedet er lidt flosset i kanten -
blandt smilene gemmer sig lidelse, som
fylder byens larm, som man fandt den:
Livet skal omfatte råddenskabs flom.

En tråd af lys, en tråd af lykke
en tråd af gru og farligt fordærv
skaber vor by ud af et eneste stykke
af livets fortryllende, brusende væld,

skaber vor by just som vi vil have den
myldrende, syngende, hel som en verden.

Carsten Agger
Bragt i M gasin 23, juli 2011.


01. Jul 2011

Ugens digt: Fjerne bakker

 
Blake: Oberon og Titania
FJERNE BAKKER

Så mødte jeg engang på fjerne bakker
et kruset ansigt, som af løvet stak,
fortalte mig om livet med sin makker
og fik et lille, kærligt knus til tak.

Hvor end jeg går, jeg møder venlige hoveder,
der spirer frem fra græsset ved min fod;
jeg smiler stille ad de kære poder -
og glæder mig, at jeg dem komme lod.

Jeg tænker ved mig selv, at hvert et væsen
velsigner verden med sit søde fjæs;
jeg løber hid og did med vindens blæsen
og synger mig med deres stemme hæs.

Carsten Agger


27. May 2011

Velkommen til Danmark

 
    I Danmark er vi glade for de kloge,
    dem vil vi jo så gerne have ind -
    men for en dum vi klapper med vor låge
    og råber højt: Bliv væk med dig, forsvind!

    Selvfølgelig vil vi hjælpe hver en dansker
    som bliver med en fremmed skønhed gift;
    hvis blot de ikke denne ret forvansker
    og giver forkerte folk til os et lift.

    Så smuk hun er, du elsker med dit hjerte
    men har du penge, hun en PhD?
    Hvis ikke, bliver det jer nok til smerte
    for vi var ærlig talt helst fri for det.

    Vi glæder os ved jeres kærlighed
    hvis blot I lever den et andet sted.

    Carsten Agger

Apropos. Og en hel masse andre historier.


13. May 2011

She Walks in Beauty

 
    She walks in beauty, like the night 
    Of cloudless climbs and starry skies ; 
    And all that's best of dark and bright 
    Meet in her aspect and her eyes: 
    Thus mellow'd to that tender light 
    Which heaven to the gaudy day denies. 
   
    One shade the more, one ray the less, 
    Had half impair'd the nameless grace 
    Which waves in every raven tress, 
    Or softly lightens o'er her face; 
    Where thoughts serenely sweet express 
    How pure, how dear their dwelling-place. 
   
    And on that cheek, and o'er that brow, 
    So soft, so calm, yet eloquent, 
    The smiles that win, the tints that glow, 
    But tell of days in goodness spent, 
    A mind at peace with all below, 
    A heart whose love is innocent! 
   
    Lord Byron (1788-1824) 


30. Apr 2011

Ugens digt: Tidens tegn

 
    Småligt kryber lumpenheden ind,
    fordærver selv de simpleste rutiner
    og fanger hele landet i sit spin
    af sørgelige, slidte hadmaskiner.

    Du tror dig nok beskyttet i din skal
    for verdens sære skvalder sikkert skærmet;
    dog kan din sikkerhed kun være halv,
    vi har os alle hadets kilde nærmet.

    Det breder sig i luften og slår ned
    hos venner, hvor du mindst det havde ventet.
    Én mere ved om fremmede nu besked
    og klager ej, når naboen bliver hentet.

    En for en vil skyggen alle ramme
    - skal også dine håb den gøre tamme?

    Carsten Agger


23. Apr 2011

Ugens digt: Fremmedhad

 
    Hvor dybt og sort formørket fremmedhad
    skal vores arme verden synke ned i,
    før næstekærlighedens klare bad
    formår at stoppe os og sætte en hæl i?

    De fleste af os hader ikke nogen,
    så hvorfor lytter folk mon til de slyngler
    som kører på med hademonologer
    mens had og mistro helt uhæmmet yngler?

    Ak, kære land, dybt skal du endnu synke
    i hadets dybe, endeløse grav.
    I dette vanvid må jeg Danmark ynke,
    hun mister jo sin frie fødearv.

    Kan nogen mon til sidst os nå at redde
    før alt, hvad der var godt, de kan opæde?

    Carsten Agger
I øvrigt.


15. Apr 2011

Ugens digt: Drukken kærlighed

 
    Lysende lokker udforsker frodigt facaden,
    smilet lover mig former til gården og gaden
    kalder og lokker og lukker mig endelig inde,
    den smukkeste, dejligste rendestenstøs, jeg kan finde.

    Kom nu, min elskede, mød mig i aftenens mørke.
    Giv mig at drikke, for utalte måneders tørke
    tørrer mit trængende, værkbrudne, værkende legeme,
    trækker med sprækker og hidser det til det ekstreme

    indtil jeg øjner en bydende brønd ved din side
    som lokker med former og håndtag og hår jeg kan lide.
    Mød mig i nat, og jeg sværger, jeg slukker den flamme
    som brænder og drager og trækker, gør løfter til skamme.

    Lov mig at være, at blive kun min nu i nat!
    Så lad os forenes og lege med lysten tagfat.

    Carsten Agger


<< Sidste 10    Næste 10 >>