![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Fortidsminder
I går var jeg ude at gå en tur i omegnen af mit hjem (sydlige Århus), og efter en del vandring nåede jeg til en smuk skov ikke langt fra Vilhelmsborg og landsbyen Langballe.
Jeg have gået ganske langt og spejdede derfor efter en åbning, en lysning, en bænk - et eller andet, hvor man kunne sætte sig og hvile sine mødige ben blot et par minutter. Da jeg endelig fik øje på en bænk, så jeg bag den en lysning med nogle kampesten, og tænkte: Sådan én vil jeg sidde på!
Jeg satte mig følgelig på den nærmeste, kiggede rundt og så - hvad du ser på billedet herover. Min første tanke var: Nej. Det er en kopi, en rekonstruktion fra sidste eller forrige århundrede, måske endda fra romantikken, hvor den slags var så enormt populære. Dette er ikke en rigtig stengrav, og hele forhøjningen er ikke en rigtig gravhøj fra stenalderen midt i denne ganske vist smukke, men lille og ubetydelige skov midt i det hele.
Da jeg imidlertid havde sundet mig og var gået lidt videre, kom jeg til endnu en grav, en langdysse med et officielt skilt, der forklarer at begge gravhøje er fra stenalderen og opført for 4500-5000 år siden.
Og det slog mig: Her, midt i det hele, i et frimærke af en skov på nogle få hektar, har disse sten fået lov at ligge i alle disse tusind år; mens skovene overalt er veget for agerbrug og gravhøjene sløjfet, er dette ene sted ladt i fred.
Skoven hedder, fandt jeg senere ud af, Hørret Skov - landsbyen Hørret er opkaldt efter det gamle HØRGH, der betegner en hedensk helligdom, og WITH, der betyder skov; så skoven har, i alle disse tusind år, indtil det i den kristne æra gik i glemmebogen, været skoven med helligdommen(e); de helligdomme, der stadig kan beses af den forbipasserende, interesserede vandrer i et naturområde, som - lille som det er - er meget ældre, end man tror, og derfor indgyder en fred og en respekt som få andre steder i Danmark.