– fordi tiden kræver et MODSPIL

26. May 2005

Graffiti

 
Århusiansk     
graffiti
Århus kommune har lanceret en kampagne mod graffiti, disse pragtfulde, farverige, afvekslende og udfordrende variationer af byens æstetiske og grafiske rum.

Hver morgen tager jeg toget ind til byen med mine børn, og morgen efter morgen har vi siddet og udpeget graffiti på rækværk, under broer, på gamle fabriksbygninger, læskure, hegn og en sjælden gang togvogne.

Jeg forstår godt, at folk gerne selv vil bestemme farven på deres husfacader og gadedøre, men Århus vil ikke blive en smukkere by af at få erstattet de mange malerier af glatpolerede, statsautoriserede betonflader.

Selvom det nok stadig er lovlig pessimistisk at tro, at den århusianske graffiti fremover vil gå tabt, er der alligevel behjertede sjæle, som stiller et galleri over denne del af den kulturarven til rådighed - med en nydelig århusiansk sektion.

Kommentarer: