– fordi tiden kræver et MODSPIL

29. Nov 2005

Lille observation

 
Jeg sidder og læser en tekst på tysk, og pludselig falder jeg over et ord, jeg ikke forstår. Åh nej, dyb irritation: Skal jeg virkelig til at rejse mig og gå helt hen i reolen og hente ordbogen?

Hvorfor har jeg ikke bare en tyskordbog på min computer, så jeg kan nøjes med at indtaste ordet og fluks få svaret at vide?

Men det er på den anden side ret upraktisk, når man sådan sidder og læser i en bog, det er faktisk nemmere at slå op i ordbogen. Men - hvorfor findes der ikke et hypermoderne cybersystem, så man bare mentalt kan slå ordet op, og ZAPP! får man straks indgivet direkte i hjernen, hvad det betyder?

Jo, men vent lidt, holdt stop: Sådan et system findes jo rent faktisk - det hedder at "lære sproget ordentligt" ...

Kommentarer: