![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
QUOTIDIE LAPIS - hver dag en sten
Jeg har undertiden talt med forskellige mennesker om, hvordan man kunne gøre en forskel i det herskende politiske klima - hvordan man evt. kunne trække i en anden retning end den herskende højredrejning.
Men hvad kan man gøre, har jeg ofte hørt fremført med lige dele frustration og apati: For at det virkelig kan mærkes, skal man vel udgive en bog og dokumentere diverse embedsmisbrug, eller man skal opbygge en bevægelse med tusind medlemmer, og det er jo umuligt, og så kan man lige så godt lade være ...
Mit eget svar på den slags fortvivlen er mottoet QUOTIDIE LAPIS. Det er latin og betyder "hver dag en sten", og kommer fra Erwin Neutzsky-Wulffs roman DØDEN (Borgen 1996), hvor en mand fortæller sit livs historie (s. 550):
Da jeg blev stor nok til at løfte en af de store sten, der lå på bredden, sejlede jeg ud på søen med den og kastede den i vandet. Den næste dag gjorde jeg det samme.Senere (s. 665) lader Neutzsky-Wulff en af romanens figurer sige, at denne indstilling er
Den næste dag gjorde jeg det samme. Hver dag sejlede jeg ud på søen med en af de store sten og kastede den i vandet.
Da jeg blev tyve år gammel, kunne jeg se mine sten nede på bunden, når vandet var klart. Da jeg var tredive, nåede dyngen af sten op over vandet.
Alle mine naboer var bønder og håndværkere, de skabte ting, der var nyttige og blev brugt og brut op. De blev gift og fik familie, men ingen ville have tåben med stenene.
Da jeg var fyrre år gammel, var der en ø. I et år sejlede jeg ud med jord, til stenene var helt dækket.
Det næste år såede jeg græs, og det næste igen plantede jeg et træ. Fugle fik øje på min ø og byggede rede der.
Men jeg glemte ikke at føje nye sten til min ø. Da jeg blev halvtreds, var den ti skridt bred og tyve skridt lang. Da jeg blev tres, var den dobbelt så stor.
Da jeg blev halvfjerds, sejlede børnene ud og holdt skovtur der. Så gravede jeg mig en grav på øen og døde.
... den største visdom, og eneste lægemiddel mod alderdom og død. Hvem I end er, hvad I end gør, om I har drager eller gæs i jeres våbenskjold, indrist det med guldbogstaver: QUOTIDIE LAPIS!Men, kunne nogen måske indvende, hvad nu hvis man ikke har et stort projekt, som man bare ved, man skal have gjort, lige fra man var gammel nok til at løfte sin første sten?
Død, hvor er din sejr! Hver dag en sten!
Svaret er for det første, at hvis man nogensinde gør sig overvejelser som dem, vi indledte dette indlæg med, er QUOTIDIE LAPIS svaret: I stedet for store, ambitiøse planer, som man måske ender med aldrig så meget som at forsøge at virkeliggøre, så sørg for at bære én eneste konkret sten, at udføre mindst ét stykke konkret arbejde - hvilket i den politiske kontekst kunne være at skrive blot ét læserbrev - på det, du gerne vil, hver dag.
Edmund Burke udtrykte det:
Nobody made a greater mistake than he who did nothing because he could do only a little.For det andet kan "arbejde" og "gøre noget" forstås en del bredere end blot i en kontekst af at gøre en politisk eller historisk forskel, og i denne forstand har vi alle et sådant projekt, nemlig at leve vores eget liv som lige netop det menneske, hver enkelt af os er.
Som Rune Engelbreth Larsen gør opmærksom på i et langt og fascinerende indlæg om det samme emne:
Livet er ikke at lade stå til, men at bruge den tid, der er til rådighed - at lægge sten på sten.Altså: Lad ikke dagene gå, men lev den tid du har, fuldt ud - og gør den forskel, du kan og drives til. Hver dag en sten.
(...)
Hver dag en sten - måske det bliver til et helt bygningsværk en dag. Tanken bag er med andre ord den samme, som Thøger Larsen udtrykker i digtet [Vi bygger] - livet igennem at lægge sten på sten. Måske det ender som et "Slot af gyldne Drømme", og måske det så blot atter "vejres bort af Blæst". Måske et "Hus, hvor Kundskab søger at være Evners vagt". Måske bare en pæn bunke kampesten.
Men at huske at få noget fra hånden hver dag, stimulerer jo ligesom også initativlysten på bekostning af dovenskaben. Det gælder om at leve og værdsætte livet, for tiden spilder den, der spilder tiden.