Solbjerg

Jeg bliver somme tider spurgt, hvordan det er at bo i Solbjerg. En bekendt sagde, at det lød smukt og som det helt rigtige sted for mig at være.

Lad os dvæle lidt ved navnet: Sol-bjerg - Solens bjerg. Bjerget, hvor åndens sol lyser på menneskene. Man kan vende navnet om: Månedal.

Måske det er et forhekset sted: Om dagen stedet, hvor åndens sol kan skinne på menneskene. Om natten og i mine drømme Månens dal, hvor underlige ting lurer i skyggerne, fuld af farer, der når som helst kan opsluge dig, og en fascinerende, fremmed skønhed.

Kigger man ud af vinduet eller vover sig ud at gå en tur, finder man en blanding af landsbymiljø og kvælende, dansk forstadsnormalitet: Skole, idrætsforening, parcelhuse, gammeldags landsbyhuse (ingen gårde).

Men ser man sig omkring, dukker underlige ting op. Den nærliggende landsby Tiset hed oprindelig Thiswith, Tyrs Skov, og den senere Maria-kilde umiddelbart uden for byen - en hellig kilde, hvortil barnløse, gifte kvinder langt op i middelalderen valfartede, og hvor de med jomfru Marias og udvalgte unge mænds assistance overvandt deres barnløshed - var formentlig oprindelig en frugtbarhedskult med rødder langt tilbage i førkristen tid.

Nær Tiset ligger Ravnholt, hvis navn giver associationer til de mystiske, uhyggelige fugle, der var krigs- og dødsguden Odins sendebude, og som var en fast gæst ved tingstederne, hvor de hakkede i de henrettede forbryderes lig. Tingstedet finder ca. to kilometer fra Ravnholt:Tingskoven, en lille skov, hvor tingstedet lå, og man kunne risikere at blive hængt, hvis man ikke passede på.

Også i dag er Tingskoven fuld af ravnefugle, ikke ravne (som er ret sjældne i vore dage) men råger, der hænger skræppende i træernes kroner, når man kører forbi.

Hvem siger, at eventyret er dødt, og at Solbjerg ikke kan være både Sol-bjerg og Måne-dal midt i parcelhusvirkeligheden? Jeg går i fakta og lever både i den virkelighed, jeg bærer inde i mig og den, jeg deler med mine medmennesker, og en skønne dag sætter jeg mig ned med nogle af mine medmennesker og lader deres virkelighed flyde over i min, min i deres, og det er på en måde det største eventyr af alle.

Men i eventyrene har man jo riddere, der redder prinsesser og dræber menneskeædende monstre, og den slags findes jo slet ikke mere, hvis de da nogensinde har gjort det?

Tjah - vi har et mangehovedet uhyre med et øje i hvert hjem, der dag ud og dag ind prædiker, at det kan være okay at trække vore børn i uniform og sende dem ned at slå fremmede ihjel. Vi har et socialt system, der holder tusinder af mænd og kvinder fangen og tvinger dem til at udføre meningsløst arbejde for ikke at sulte ihjel, og endnu en tre- eller femhovedet Medusa, der forvandler folks hjerter til sten og sår splid mellem os og vore brødre med anden etnisk baggrund eller religion. Selv i moderne tid er der altså ingen mangel på menneskeædende uhyrer. Det eneste vi for alvor mangler er vist (figurativt, om man vil) riddere, der formår at dræbe disse drager. Eventyret er ikke dødt, hverken på godt eller ondt, og graver vi lidt forskellige steder - i stednavne, i historien, og på bagsiden af de ord, vi beskriver vore omgivelser med - pibler det frem alle vegne.

Skriver jeg her i Solbjerg, Solens bjerg, hvor åndens lys kan skinne på menneskene - ligesom den kan alle andre steder. Og samtidig et på én gang godt, meget fredeligt og lidt kedeligt sted at bo.

[ agger, Fri 06 Jun, :22:02: /diverse] - 4 kommentar(er) - link

Kommentarer:

The Citizen skrev:
07/06/2008 16:33:50

Det var dælemig godt nok ... noget af en tur lige smask ned i min barndom. Sidder og småtuder lidt ved minderne :-) Men der er smukt på de kanter, det ene sæt bedsteforældre af mine kom fra Vestergård i Jegstrup, der reelt blev lagt i graven, da min farmor flyttede derfra. Det var godt, at det var hende, der var "last man standing", farfar havde ikke overlevet at se tingene udvikle sig mod det, som de ser ud i dag. Men et eller andet sted derude, da er han der stadig. Til fods for at se, hvordan kornet står. Kasketten på hovedet og piben i munden; og så til helvede med, at en flok nybyggere har smækket deres parcelhuse ned på hans marker. Hvem ved, måske han lurer lidt dernede ved kilden? :-)

Carsten Agger skrev:
08/06/2008 11:10:11

Ja, jeg er sommetider kørt igennem Jegstrup i min søgen efter en hurtigere vej på arbejde.

Men området er, som du selv er inde på, slet ikke tosset hvis man gerne vil bo på landet syd for Århus. Til trods for parcelhusfolket og alle deres nybyggerier og andet skrammel (siger jeg, som sidder her i et nybygget rækkehus :-)).

The Citizen skrev:
09/06/2008 17:27:57

Det er jo den vej, det går. Byen kræver sine ofre - og det er så her, at jeg vægrer mig ved at skrive storbyen; skulle nødigt give århusianerne endnu mere storhedsvanvid ;-)

Men stadigvæk, *piv* Jeg har ikke været den vej forbi ret mange gange i ret mange år, og sidst jeg gik dér, hvor der nu ligger nogle store "gårdbebyggelser", da var det med jagtgeværet over skulderen og med udsigt til agerhøner, fasaner, ikke ret mange harer men ganske mange rådyr. Og i øvrigt det åbne land helt ned til siloerne

Hvis dem, der bor på Vestergård i dag vidste, hvor glade vi unger blev, når vi kom rundt i svinget og så kvierne stå og gumle på den lille fold under kastanjetræerne langs indkørslen til gården, hvor vejen drejer 90 grader til højre ... hørte grisene skrige til fodringstid og lugtede til stanken af mødding, efter hunden på en eller anden måde fik sneget sig ud gennem cirka 10 cm. åben rude i den gamle Taunus for at løbe over og rulle sig i møddingen ... så ville de sq sikkert alligevel ikke skamme sig.

Men det nytter jo ikke noget at sidde her og hyle. Det løb blev kørt for længst.

Ligger rideskolen der i øvrigt stadig, på Jegstrupvej oppe i svinget ved Grønløkke Allé, eller har moderniteten også taget den?

Carsten Agger skrev:
09/06/2008 17:37:08

En grund til ikke at pive over alt det, der er væk, kunne måske være, at der faktisk stadig er meget åbent land, skov osv. tilbage at nyde.

Men stadig ... det er tydeligt i mange landsbyer, at der indtil for forholdsvis nylig var langt mere liv i dem: Huse med tydelige spor efter tilmuring af butiksvinduer - hvis der er to-tre af dem i hver landsby på ca. 500 indbyggere, er det pludselig klart, at for blot 20-30 år siden var sådan en landsby stadig et sammenhængende lokalsamfund - hvor det i dag blot er endnu-et-sted forstadsfolket kan parkere deres biler.

Men ja, rideskolen ligger der stadig - jeg er kørt forbi den på cykel ret mange gange på vej ind til Telebit/Skanderborgvej.

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved eller . Du kan formattere teksten med ... (kursiv) eller ... (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.