– fordi tiden kræver et MODSPIL



02. Mar 2006

Vodun - en anderledes religion

 
Alter for loaen Baron Samedi
Hjemmesiden NetSpirit har en glimrende introduktion til den haitianske vodun-religion.

Jeg skrev selv for nogle år siden en længere artikel om de beslægtede brasilianske religioner umbanda og candomblé, og heri forklarede jeg også, hvordan vodun-religionen bygger på et endog meget komplekst sjælebegreb - således mener man, at
mennesket består af fem dele, hvoraf nogle overlever døden, andre ikke. Således er corps cadavre det »kødelige hylster«, som forgår efter døden, mens n’âme er den ånd, som holder kroppen i gang og tillader den at fungere, måske nærmest hvad vi ville betegne som »liv«, men for haitianeren er den altså en selvstændig del, hvis energi ligesom corps cadavre gives tilbage til jorden efter døden. En tredje del er menneskets z’étoile eller skæbne. Det, vi ville kalde »sjæl«, er delt i to, ti-bon-ange og gros-bon-ange. Gros-bon-ange er »livskraften«, den del af verdens energi, som alle mennesker ifølge vodoun-kultens tilhængere tildeles ved undfangelsen. Et menneske kan miste sin gros-bon-ange, hvorved det mister sin livskraft. Ti-bon-ange er personligheden, et menneskes erfaring, viden og individuelle træk. Under besættelsen fortrænges ti-bon-ange, idet kontrollen med kroppen overtages af den besættende ånd. Efter døden skal meget komplicerede begravelsesriter udføres for at sikre, at gros-bon-ange kan finde tilbage til himlen eller Ginen og finde sin plads blandt guderne, mens et ritual, der kaldes ni nætter, skal sikre, at ti-bon-ange forbliver i graven.

Forsømmes disse ritualer, kan gros-bon-ange blive fanget på jorden til skade for de efterlevende, ligesom ti-bon-ange også kan slippe løs og gøre skade, hvis ikke ritualerne nøje overholdes.

Der er, som man vil forstå, tale om særdeles komplicerede forestillinger - hvis nogen vil reducere en levende religion som vodun til "primitiv overtro", kommer de forholdsvis hurtigt til at indse, at forestillingerne bag er hverken enkle eller primitive.

NetSpirits artikel kommer godt omkring meget af dette, i hvert fald for en kort introduktion:
I vodun er der ingen religiøse skrifter. De troende er i direkte kontakt med åndeverdenen, igennem besættelser, drømme og materieliseringer. Den øverste gud i vodun er Bon Dieu, han er skaberen af alting. Det er dog ikke ham der dyrkes ved langt de fleste cermonier, det er loa'erne. Bon Dieu ses ikke som så vigtig at dyrke, da han er alt for ophøjet til at man kan bede ham om hjælp. Han er den dømmende og den tilgivende i parallel med kristendommens gud. Det er ham med den store plan, så naturkatastrofer og ligende fænomener er tillagt ham.

Loa'erne derimod, er så tæt på mennesket at de kan hjælpe med livets problemer og når de påkaldes forlader de Gînê (Guinea) og søger til jorden. Gînê er ikke noget geografisk sted, men ligger under vandet, det ligner på den måde den nordiske mytologies Valhalla. Ville-au-Camp er hovedstaden i Gînê men ligger også i Haiti, dette tolkes af nogen som en ambasadeby for Gînê, et sted hvor ånderne kan hvile på deres rejser.

Loa'er er nogle gange gros-bon-ange'r som har besiddet nok esprit, men nogle loa'er er rent faktisk rester af de gamle vestafrikanske guder. Materielle ting kan nogle gange også blive loa'er, dette er for det meste talismaner eller på anden måde specielle objekter. Loa'er bliver for det meste inddelt i to hoved grupper, rada og petro. Under disse grupper er der utallige andre grupper. Der findes også mindre autonome grupper af loa'er, med helt egne ritualer tilknyttet.
Link til NetSpirits artikel om vodun.
Link til artiklen Sydamerikas levende guder, oprindelig bragt i Faklen nr. 12.

Kommentarer:

Michael skrev:
14/07/2007 20:00:08

Hejsa... Nogenlunde artikel. men jeg undrer mig over, hvorfor du kalder det Vodun. På Haiti hedder trosretningen Vodou. Groft sagt er den en sammensmeltning af de trosretninger, som blev medbragt af de afrikanske slaver, der blev tvunget til Hispaniola (ved ikke om det har et andet navn på dansk), som Fon, Bantu, Igbo og Yoruba. De franske loa-benævnelser skal ses i lyset af, at efter Spaniens erobring og medfølgende etniske udrensning, blev området epicenteret for pirater. Grunden var at Spanien mistede interessen for området, da der var mere guld af finde på fastlandet - og mindre spansk militær = flere engelske, hollandske og franske pirater. Det ender så med at Frankrig overtager den vestlige del af øerne, hvorefter det franske sprog, så begynder at få fodfæste. Dette blandet med at udøverne af vodou var tvunget til at skjule loa'ernes navne, fordi Frankrig udbredte den kristne tro og ikke tillod 'hedensk primitiv tro' har gjort, at de oprindelige loa-navne hedder noget fransk. Fransk sprog blandet med afrikansk sprog er det, der hedder kreolsk. Rundt omkring, specielt i Afrika, moderlandet for vodou, regnes der med at omkring 30 mill. praktiserer vodou. Så der er stadig tryk på ånderne! :)

Carsten Agger skrev:
15/07/2007 03:06:02

Tak for kommentaren! Mht. stavemåden så findes der et utal af forskellige variationer (udover de nævnte også vodoun, voudou, voodoo) og er måske udtryk for en tid, hvor kreolsk ikke blev skrevet ret meget.

Vodou lader ganske rigtigt til at være det mest udbredte.

Børge skrev:
08/06/2012 02:24:52

Jeg synes i lugter

Børge skrev:
08/06/2012 02:25:28

Jeg er en pik freak

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.