– fordi tiden kræver et MODSPIL

16. Mar 2008

Artvark

 

Når jeg ikke har haft så travlt med at blogge her i weekenden, er det bl.a., fordi jeg har været ved at rode med at opdatere min gode bekendte, kunstneren Bjørn Kromann-Andersens hjemmeside.

Nej, jeg har ikke selv lavet designet, men siden har været ude for en omfattende opdatering og har fået tilføjet en hel del nye billeder, så jeg kan kun opfordre til, at man kigger forbi - Bjørn laver mange spændende ting, som er et kig eller to værd. Så dér ...


13. Feb 2008

Nu sælger IKEA også biler

 
Ikea bil-samlesæt

IKEA samleskrue


10. Feb 2008

Illusioner

 
Grey-grey illusion
Mark Frauenfelder på Boing Boing har fundet et par spændende optiske illusioner. I tegningen herover (skabt af Edward H. Adelson fra MIT) har feltet mærket "A" og feltet mærket "B" samme grå farve.

I den terning, som ses herunder, har det brune felt ca. midtfor øverst på terningen i virkeligheden samme farve som det gule felt ca. midt på skyggesiden lige under:

Yellow-brown illusion


Hov, hvad skete der? En ting, der i hvert fald sker, er at hjernen/synssansen lægger vægt på kontrast, når den skal opbygge det verdensbillede, som vores synsfelt udgør.

Da vi til hver en tid kun rent faktisk får optiske input til ganske få procent af det visuelle billede, vi har i hovedet hele tiden, er det klart, at en meget stor del af dette må være ekstrapolationer - og nogle gange, som i tilfældet med illusionerne herover, afslører disse ekstrapolationer sig - synssansen "tager fejl", så at sige, og får "to" farver til at se forskellige ud, selvom de slet ikke er det.

Illusionen med terningen er kun én af mange, ganske fremragende af slagsen, som man kan finde på R. Beau Lotto's hjemmeside.


04. Feb 2008

Østens og Vestens Videnskab: And never the twain shall meet?

 
Tilnærmet værdi for π af den indiske matematiker Srinivasa Ramanujan Det tidligere indlæg om hyldest til (middelalderlig) arabisk videnskab var egentlig en udløber af en diskussion på Ursuppen, hvor Rasmus bl.a. skrev, at "østlig" videnskab og filosofi var ganske værdiløs (idet man nonchalant negligerer småting som verdens første videnskabelige grammatik, nullet og positionstalsystemet) og endte med at spørge: "Hvor er den ikke-vestlige verdens videnskabelige bidrag fra 1600 og frem?"

En del af svaret er, at med globaliseringen og den tekniske udvikling er Vesten kommet til Østen og Østen kommet til Vesten, og hermed kan det forekomme svært eller meningsløst overhovedet at forsøge at skelne mellem "vestlig" og "østlig" tænkning.

Hvis en dansker bygger et filosofisk system op omkring New Age og (sin egen version af) Tantra, er det så østlig eller vestlig filosofi? Og hvis en inder får Nobelprisen i økonomi, er det så en sejr for ikke-vestlig eller vestlig økonomisk tænkning?

Så ... hvor er den ikke-vestlige verdens videnskabelige bidrag fra 1600 og frem?

Svaret er, at der er temmelig mange, men at det som antydet ikke rigtig giver mening at sidde med en kugleramme og adskille "ikke-vestlige" og "vestlige" bidrag til naturvidenskaben - der er kun én udgave af hver af disciplinerne, og der er ingen principiel forskel mellem "vestlige" og "østlige" bidrag.

Hvis man overhovedet skulle fremhæve nogen, vil jeg nøjes med, hvad jeg lige kan rasle ud af ærmet:
  • Srinivasa Ramanujan, et af det 20. århundredes største matematiske genier; denne stort set autodidakte matematiker leverede vigtige bidrag til bl.a. talteori og matematisk analyse og mente selv, at hans arbejde var inspireret af gudinden Namagiri.
  • Satyendra Nath Bose er berømt for sit arbejde med den tidlige kvantemekanik og var bl.a. med til at udvikle Bose-Einstein-statistikken, som beskriver opførslen af partikelsystemer med heltalligt spin – skulle man være i tvivl om validiteten af dette "østlige" bidrag til den moderne naturvidenskab kan jeg nævne, at ordet "boson" er opkaldt efter ham ...
  • Subrahmanyan Chandrasekhar (1910-95) var en astrofysiker, som beskæftigede sig med stjerners udvikling – han er bl.a. kendt for sit arbejde med hvide dværge og for at have formuleret Chandrasekhar-grænsen, som forudsiger, at en hvid dværgstjerne over en vis masse vil kollapse og blive til at sort hul
Dette er som sagt ikke en "udtømmende" liste over "østlige" bidrag til den moderne videnskab, og det er heller ikke en liste over "undtagelser, der bekræfter reglen" - det er, som sagt, blot hvad jeg lige kunne rasle ud af ærmet.

Hvis nogen nu vil mene, at Ramanujan, Chandrasekhar og Boses bidrag ikke er udtryk for nogen speciel "østlig" videnskab i modsætning til den "vestlige", er dette netop min pointe - der er ikke nogen speciel "østlig" eller "vestlig" (natur-)videnskab, der er kun "videnskab" og den videnskabelige metode, som ikke længere kan siges at "tilhøre" den ene eller den anden "civilisation". Og så giver arrogante spørgsmål om, hvor den "østlige" videnskabs bidrag siden 1600 er henne, ikke megen mening - men hvis det endelig skal være, er der som nævnt en hel del at tage af. "Vestlig" arrogance er ikke på sin plads og kan i alle tilfælde hurtigt pilles ned.

East is East and West is West, and ever the twain did meet!


30. Jan 2008

Arabisk videnskab: En hyldest

 

Arabisk fremstilling af den græske filosof Sokrates og hans disciple.

Mange tror, at middelalderens arabiske videnskab kun var en bevarelse af status quo fra antikken eller afviser den ligefrem som værdiløs, og det på trods af dens bidrag til den europæiske renæssance og den herpå følgende videnskabelige og tekniske revolution.

Det er således ikke ualmindeligt at se folk, der ganske afgjort burde vide bedre udslynge "smarte" bemærkninger som f.eks. "de østlige religioner og kulturer har sandt for dyden ikke bidraget med meget andet end gold obskurantisme og virkningsløse 'alternative' behandlinger på det videnskabelige område" og lignende uinformeret sludder.

Den prisbelønnede fysiker Jim Al-Khalili forsøger i dagens Guardian at rette op på sådanne fordomme med en uforbeholden hyldest til den arabiske videnskab og den intellektuelle tradition, der stod bag den:
It has never been more timely or more resonant to explore the extent to which western cultural and scientific thought is indebted to the work, a thousand years ago, of Arab and Muslim thinkers.

What is remarkable, for instance, is that for over 700 years the international language of science was Arabic (which is why I describe it as "Arabic science"). More surprising, maybe, is the fact that one of the most fertile periods of scholarship and scientific progress in history would not have taken place without the spread of Islam across the Middle East, Persia, north Africa and Spain.I have no religious or political axe to grind. As the son of a Protestant Christian mother and a Shia Muslim father, I have nevertheless ended up without a religious bone in my body.

If there is anything I truly believe, it is that progress through reason and rationality is a good thing - knowledge and enlightenment are always better than ignorance. I proudly share my worldview with one of the greatest rulers the Islamic world has ever seen: the ninth-century Abbasid caliph of Baghdad, Abu Ja'far Abdullah al-Ma'mun. Many in the west will know something of Ma'mun's more illustrious father, Harun al-Rashid, the caliph who is a central character in so many of the stories of the Arabian Nights. But it was Ma'mun, who came to power in AD813, who was to truly launch the golden age of Arabic science. His lifelong thirst for knowledge was such an obsession that he was to create in Baghdad the greatest centre of learning the world has ever seen, known throughout history simply as Bayt al-Hikma: the House of Wisdom.

The scientists and philosophers whom Ma'mun brought together, and whom he entrusted with his dreams of scholarship and wisdom, sparked a period of scientific achievement that was just as important as the Greeks or Renaissance, and we cannot simply project the European dark ages on to the rest of the world.

Many of the achievements of Arabic science often come as a surprise. For instance, while no one can doubt the genius of Copernicus and his heliocentric model of the solar system in heralding the age of modern astronomy, it is not commonly known that he relied on work carried out by Arab astronomers many centuries earlier. Many of his diagrams and calculations were taken from manuscripts of the 14th-century Syrian astronomer Ibn al-Shatir. Why is he never mentioned in our textbooks? Likewise, we are taught that English physician William Harvey was the first to correctly describe blood circulation in 1616. He was not. The first to give the correct description was the 13th-century Andalucian physician Ibn al-Nafees.

And we are reliably informed at school that Newton is the undisputed father of modern optics. School science books abound with his famous experiments with lenses and prisms, his study of the nature of light and its reflection, and the refraction and decomposition of light into the colours of the rainbow. But Newton stood on the shoulders of a giant who lived 700 years earlier. For without doubt one of the greatest of the Abbasid scientists was the Iraqi Ibn al-Haytham (born in AD965), who is regarded as the world's first physicist and as the father of the modern scientific method - long before Renaissance scholars such as Bacon and Descartes.

But what surprises many even more is that a ninth-century Iraqi zoologist by the name of al-Jahith developed a rudimentary theory of natural selection a thousand years before Darwin. In his Book of Animals, Jahith speculates on how environmental factors can affect the characteristics of species, forcing them to adapt and then pass on those new traits to future generations ...
Den europæiske videnskab ville, med andre ord, intet have været uden den arabiske, hvilket visse mennesker måske gør klogt i at huske, før de gør for meget ud af "østlige kulturers" generelle værdiløshed og overtro.

Link - til almindelig opbyggelse.


29. Jan 2008

Nydelsen ved den daglige kop (eller kande) kaffe

 
Apropos iNorden: Den forhenværende norske højreblogger Bjørn Stærk, der for nogle år siden bragte "sine egne" i oprør ved et stærkt og fornuftigt angreb på den hadefulde ekstremisme, der karakteriserer visse "islamskeptikere" (se især her), har netop på iNorden begået et pragtfuldt essay om sit eget farvel til den daglige morgenkaffe:

Mm .. espressoDo you remember in Blazing Saddles where Hedley Lamarr says “my mind is a raging torrent, flooded with rivulets of thought cascading into a waterfall of creative alternatives”? That’s what it feels like to be high on coffee on a Saturday morning, with an empty text editor in front of you. That’s why I often write on coffee. It’s also why I rewrite off it. You wouldn’t believe the sort of nonsense that makes sense during a coffee high.

This stuff is powerful.

And it’s addictive. You need to drink more and more to reach the same high. Some coffee drinkers deny that they’re addicted to it. They drink several cups of it every single day, but they’re not addicted. Oh no. What a strange belief. No one says it’s a powerful or dangerous addiction – not like nicotine or heroin. But if you quit coffee after regular use you will go through withdrawal.

This happened to me during Christmas. I didn’t intend for it to happen, I was very happy with my caffeine addiction. But I was with my family for a week, and my whole coffee routine got kicked out of track. My parents drink less and weaker coffee than I do, and often in the evening, when I can’t, or it’s bye-bye Sandman and hello to staring into the ceiling. So somehow I got down to a single cup in the morning, instead of… many.

Mm .. sleepHere’s what happened: Suddenly I find myself going to bed early, and sleeping ten hours every night. Ten hours every night for six nights. No pain, just sleep, lots and lots of sleep. I haven’t slept so well in years.

I didn’t plan to quit coffee, but now that I have I’m reluctant to get addicted again. There’s no benefit to it. There is a huge benefit to being high on caffeine – I love that. But there’s none to maintaining a coffee addiction. That cup you drink in the morning? It doesn’t wake you up, it just kills the withdrawal symptoms from going a whole night without coffee. And, according to the 14-year old kid who controls the Wikipedia entry on coffee, regular use has made most coffee drinkers “completely tolerant to most of the effects of caffeine”.

In other words, you’re running just to stand still ...
Hrrmmpf - jeg var egentlig selv holdt op med at drikke kaffe her for nogle år siden - måske man skulle til det igen.

Link.


28. Jan 2008

Manu Chao: El Desaparecido

 


     Me llaman el desaparecido
     Cuando llega ya se ha ido
     Volando vengo, volando voy
     Deprisa deprisa a rumbo perdido

     Cuando me buscan nunca estoy
     Cuando me encuentran yo no soy
     El que está enfrente porque ya
     Me fui corriendo más allá

     Me dicen el desaparecido
     Fantasma que nunca está
     Me dicen el desagradecido
     Pero esa no es la verdad

     Yo llevo en el cuerpo un dolor
     Que no me deja respirar
     Llevo en el cuerpo una condena
     Que siempre me echa a caminar

     Me dicen el desaparecido
     Que cuando llega ya se ha ido
     Volando vengo, volando voy
     Deprisa deprisa a rumbo perdido

     Me dicen el desaparecido
     Fantasma que nunca está
     Me dicen el desagradecido
     Pero esa no es la verdad

     Yo llevo en el cuerpo un motor
     Que nunca deja de rolar
     llevo en el alma un camino
     Destinado a nunca llegar

     Cuando me buscan nunca estoy
     Cuando me encuentran yo no soy
     El que esta enfrente por que ya
     me fui corriendo mas alla

     Me dicen el desaparecido
     Cuando llega ya se ha ido
     Volando vengo, volando voy
     Deprisa deprisa a rumbo perdido

     Perdido en el siglo...
     Perdido en el siglo…
     siglo XX...
     rumbo al XXI…


Fra CD'en Clandestino.


07. Jan 2008

Wales 2007-2008

 
Julen og nytåret tilbragte jeg denne gang langt væk fra alting, i en hytte i Snowdonia i det nordlige Wales - travlt optaget af at slappe af, nyde stilheden og naturen og glæde mig over for en enkelt gangs skyld at kunne lukke det årlige jule- og nytårsræs helt ude.

En god ven og trofast læser af denne blog spurgte før min afrejse, om jeg så ikke, når nu jeg tillod mig at lade bloggen ligge stille i to uger, kunne bringe en "naturreportage"?

Nuvel, nu var det selvfølgelig en ferie og ikke en reportagerejse, og det blev derfor ikke til så meget med de billeder, det meste af tiden lå kameraet faktisk lige præcis, hvor det hørte hjemme, nemlig hjemme i kufferten. Ikke desto mindre vil jeg da gerne tage opfordringen op ...

hytte
Vi boede i denne hytte, en klassisk bjælkehygge i norsk stil, placeret sammen med en del andre nær landsbyen Trawsfynydd, Gwynedd.

Landskabet er præget af bløde bjerge med flade dalstrækninger imellem, men stejle bjergsider; Dale og bjergsider er beklædt med grønne marker, græsgange for masser af får og enkelte køer og heste.

Landskabet svinger fra et typisk forblæst, keltisk landskab som dette

træ

over mere ujævne strækninger gennemskåret af bække og floder.



til de allestedsnærværende og ligeledes meget keltiske marker strøet med klipper - naturligt forekommende granit frit blandet med ruiner af ukendt og ubestemmelig ælde.



Fra bjergets top breder landskabet sig ud - her ses udsigten til Mynydd Rhinog og Llyn Trawsfynydd,



og her udsigten over Afon Gain, Gain-flodens dal:



Landskabet er mere varieret, end det ser ud ovenfra - her ses de skovklædte bjerge, der gemmer på Llewelyns borg ved Dolwyddelan,



bag hvilke der løber en bæk, der munder ud i dette fascinerende vandfald:

Vandfald

Én af de ting, der virker mest fremmedartet ved Storbritannien er den konstante og ret påtrængende tilstedeværelse af ca. tusind års historie - i hvert fald på en uvant dansker som mig.

Herunder ses f.eks. den lokale kro, der lå ca. 500 meter fra vores hytte. Bygningen blev, som man bl.a. kan læse på kroens hjemmeside, bygget i 1100-tallet og er gennem tiden blevet brugt som bondegård, tinghus og hjemsted for sheriffen af Merioneth, var i fokus under borgerkrigen i det 17. århundrede men blev senere til hotel og nu altså kro.



Selvfølgelig har vi også gamle bygninger i Danmark, men i Storbritannien er de over det hele - et symptom på den omstændighed, at England fra begyndelsen var ét af den vesteuropæiske kulturs kerneområder, hvor Danmark langt op i middelalderen var et mere perifert og "uciviliseret" område.

Så måske det paradoksalt nok netop er de britiske fortidsminders præg af europæisk middelalderkultur, der gør dem ekstra fremmedartede for os nordboer?

Hvorom alting er, det var nogle dejlige omgivelser at holde ferie i - både det man se her og alt det, jeg slet ikke nåede at fotografere ... :-) Jeg kunne let være blevet der to uger mere.

Der er flere billeder på min Flickr-side, hvis nogen skulle være interesseret.


03. Jan 2008

Edith Piaf: Non je ne regrette rien

 


Gatochy skriver om denne gribende sang af Édith Piaf (1915-1963):
Edith Piaf was a really interesting person. She started very poor and uncultivated, but she read thousands of books throughout her life. She was a terrific good person, very courageous and very brave. She started her career singing in the streets. She had to plead with the police to let her make a living, because it was forbidden to do this without a license. Jean Cocteau said she looked like a blind person who had just began to see for the first time.

It's thrilling what she does with this song. She is so dramatic and sober at the same time. I myself regret lots of things, but I like the "let's leave it all behind and just keep going" message the lyrics convey. Good for starting a new year.
Og det kan vi kun tilslutte os. Hør sangen, lyt til teksten og læs oversættelsen, hvis du ikke forstår fransk.


02. Jan 2008

Julepyntet engelsk gågade

 

... hovedstrøget midt i det mest allermest hektiske juleræs, faktisk - billedet er taget om eftermiddagen d. 23. december. Jeg tror, det vil være sikkert at konkludere, at det med julepynt er noget, man gør en hel del mindre ud af end i Danmark.

Måske et spørgsmål om tradition, eller fordi de engelske forbrugere generelt har færre penge at bruge på julegaver og julepynt derfor er mindre "interessant" for forretninger og cityforening?

Byens officielle juletræ ser også lidt pjusket ud efter danske forhold: Forpjusket juletræ

De mere historiske bygninger er naturligvis aldrig julepyntet, eller også er de altid:

Historiske bygninger


<< Sidste 10    Næste 10 >>