Edubuntu 6.06: Anvendelse

 

I sidste uge omtalte vi kort Edubuntu 6.06 som eksempel på en Linux-distribution, der er specielt rettet mod anvendelse i skolevæsnet, og mere end antydede, at der var mere i det end et børnevenligt brugerinterface, gratis kontorprogrammer og en lang række børnerettede undervisningsprogrammer - selvom de da ganske er skridt i den rigtige retning.

Et andet behov i skoler er netværk og administration, og én af pointerne i Edubuntu er netop, at det skal være muligt for en ikke specielt teknisk indstillet lærer hurtigt at sætte et computerrum op med et komplet netværk bestående af lette klienter, der kører som terminaler med brugernes filer mv. liggende på en central server.

På dette punkt minder Edubuntus sigte ikke overraskende om formålet med Skolelinux, og på Skolelinux' hjemmeside beskrives installationen af serveren således:

Sett inn CD-en, svar på tre enkle spørsmål, og Skolelinux installeres på maskinen. Bak kulissene til den enkle installasjonen er nesten tre år med nøye planlegging og tilpassing, og mange tjenester er ferdigkonfigurert og klart til å ta i bruk.

Såvel Edubuntu som Skolelinux benytter sig af et system, der hedder LTSP, en forkortelse for Linux Terminal Server Project, som netop har til formål at skabe et Linux-netværk ved at forbinde en lang række små, ikke særligt kraftige og diskløse maskiner med en central server, hvor programmerne kører og brugernes filer ligger.

Udover at gøre netværket let at administrere og dermed også let at sætte op også for teknisk mindre indviede, kan det også give anledning til en kolossal økonomisk besparelse.

I det seneste nummer af Free Software Magazine skriver Robert Pogson om sit eget arbejde med Edubuntu i det canadiske skolevæsen, og beskriver selve opsætningen og de logistiske og financielle krav således:

You walk into the room. It’s cool and quiet. You see thirty new workstations giving great service. Your cost of hardware was CAD$350 for each workstation, CAD$10 to connect it to an existing 100Mbps LAN, and about CAD$60 for a share of a server in another room (CAD$1 = US$0.87). Your software costs were only some download and CD burn time and forty minutes for installation. Your operating costs are virtually nil. The server runs for months without a reboot. The workstations have nothing but network boot loaders. You back up only one machine, the server. The workstations use twenty watts each and have no fans. Magical? Yes. Magic? No. Arthur C. Clarke once made the comment that “technology sufficiently advanced is indistinguishable from magic”. A stock server or a custom-built server made from off-the-shelf parts has taken the place of the mainframe in a client/server arrangement. Moore's Law makes the hardware cheap. GNU/Linux makes it free to use to its potential. This is old but capable technology made easy to install thanks to the GNU/Linux revolution.

Pointen er, at selvom den centrale server skal være forholdsvis kraftig, er "forholdsvis kraftig" et relativt begreb i vore dage takket være den eksplosive udvikling i processorkraft.

Pogson angiver, at serveren i et sådant netværk skal bruge

• 512 MB RAM til at drive selve systemet
• 50 MB RAM pr. klient
• 100 MHz processorkraft pr. klient.

En PC med to GB RAM og en 3 GHz-processor vil altså kunne drive 30 klienter, og en sådan skulle man i Danmark let kunne bygge selv på den fornuftige side af 3000 kroner. Hvor meget diskplads, der er brug for, afhænger naturligvis af, hvad eleverne/brugerne skal arbejde med - men hvis man forestiller sig en sådan server hypotetisk udstyret med 250 GB harddisk, skulle det vist kunne tilfredsstille de fleste uddannelsesinstitutioners behov.

Hvor dyrt er nu dette at installere sammenlignet med andre løsninger?

På billedet herunder vises Pogsons opgørelse af prisen pr. klient ved brug af almindelige Windows-PC'er, terminaler med en Windows-server og Linux-terminaler.

Denne kurve må være ganske interessant at se på for enhver IT-beslutningstager på en besparelsesramt offentlig institution eller lignende: Der er mange procents besparelse at hente ved at vælge Linux-terminaler fremfor individuelle PC'er eller Windows-terminaler.

For en besparelsesramt dansk skole kunne det betyde lidt yderst tiltrængt luft i budgettet - for en skole i et fattigt kvarter i den 3. Verden kunne det betyde forskellen mellem at have et computerrum eller ej - især, fordi "terminalerne" kunne bestå af gamle PC'er, der var doneret privatpersoner eller firmaer, og netværket kunne dermed opbygges for stort set ingen penge.

Og dette er i høj grad filosofien bag anvendelsen af fri software i undervisningssystemet: I den "rige" eller industrialiserede verden, et teknisk set bedre system og en tiltrængt besparelse - i den 3. verden (eller i underfinancierede projekter i vor egen del af verden), kan det betyde forskellen på knald eller fald.

Og det er netop i dét lys, at projekter som Skolelinux og Edubuntu skal ses.

Link til Pogsons artikel i Free Software Magazine, med installationsvejledning og mange flere tekniske detaljer, end vi har plads til her.

[ agger, Mon 07 Aug, :20:44: /itogtech] - kommentar(er) - link

Kommentarer: