![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Fordi Linux er bedre!
Som opsamling på en diskussion ovre hos Martin Pihl har Ole Wolf skrevet et langt indlæg, som giver en i mine øjne fremragende og meget jordnær og ikke-teknisk forklaring af, hvorfor man som almindelig bruger og forbruger kun vil have glæde af at gå over på Linux på sin PC.
Wolf skriver bl.a.:
Sammen med Linux får du en masse software helt gratis. Og det er vel at mærke professionel software, der i mange tilfælde både matcher og overgår den tilsvarende software på Windows.Men hvad laver du her endnu - hop over og læs det hele!
Da du købte din Windows-computer, fik du måske en "prøve"-udgave af Microsoft Office eller Microsoft Works (tekstbehandling, regneark, osv.) leveret sammen med din computer, eller måske fik du en "home edition" udgave af Microsoft Office leveret sammen med computeren. Prøveudgaven kommer du til at betale for efter nogle få måneder. Hvis du fik en "home edition" udgave, kan du også regne med, at du kommer til at betale på et tidspunkt. Enten fordi den er en skrabet udgave, eller fordi Microsoft mellemrum lancerer nye udgaver, så du ikke kan læse de dokumenter, som andre folk har skrevet i den nye udgave.
Sammen med din Windows-computer har du sikkert også fået noget software til at brænde DVD'ere, lidt software til lydoptagelse og efterfølgende behandling, m.m. Den slags software har du fået sammen med DVD-brænderen eller andre af de dele, som din computer er sammensat af, og de er som regel også begrænsede udgaver af det "rigtige" produkt. De er såkaldte "light" eller "lite" editions, som ikke kan lige så meget som det rigtige produkt.
Set fra dit synspunkt er det gratis, og det er godt nok. Men hvis der dukker nye udgaver op på et tidspunkt, som er bedre til det, du bruger programmerne til, eller hvis du har måske brug for nogle af de funktioner, som det "rigtige" produkt tilbyder, så skal du have pengepungen frem. Priserne på software ligger fra få hundrede kroner til mange tusinde kroner.
Den samme slags programmer, som du får gratis sammen med Windows, får du også gratis sammen med Linux. Men på Linux stopper det ikke her: Når programmerne kommer i en ny udgave, får du også de nye udgaver gratis, og endda uden at skulle gøre en indsats for det. Der ligger ikke skjulte betalinger efter 90 dages prøvetid eller begrænsninger i forhold til den "rigtige" version. Du får det hele kvit og frit.
Meget af det ligger allerede på din computer, så snart Linux er installeret. Og ligger det der ikke allerede, kan Linux's installationsprogram finde dem for dig, så du ikke behøver lede efter dem på nettet eller købe dem ved en forhandler, sådan som du er nødt til det på Windows. På Linux starter du bare et centralt installationsprogram fra menuen, finder den kategori, som dit ønskede program hører til (f.eks. "kontor", "spil", osv.), og afkrydser det til installation.Og ikke nok med at programmerne er gratis, der er også rigtig mange af dem. Mange af dem er mindst lige så slagkraftige som de tilsvarende programmer på Windows. På Linux får du helt gratis de samme programmer, som du skal betale i dyre domme for på Windows, hvad enten det er tekstbehandling, "powerpoint", regneark, database, styring af din økonomi, behandling af fotografier eller tegninger, slideshow af billeder, fremstilling eller afspilning af DVD, projektledelse, tekstgenkendelse på scannede dokumenter, desktop publishing, osv.
Også selve computeren koster mindre, forudsat du da ikke allerede har købt den. Windows sætter meget hårde krav til, hvad computeren skal kunne, og da Windows Vista kom frem, måtte mange ud for at købe en ny computer. Linux kan derimod tilbyde samme slagkraft på ældre computere, som Windows kun kan demonstrere på spritnye computere, så i stedet for at købe en ny computer kan du spare pengene ved at bruge Linux.
Du er fri for at bekymre dig om virus
Hvis du bruger Linux, slipper du for at få en virus, der stjæler dine penge, ødelægger computeren eller sletter dine dokumenter.
Det er utrolig nemt at få virus, hvis man bruger Windows. Du behøver bare gå ind på en inficeret webside eller klikke på en vedhæftet fil i en mail. Og det er vel at mærke helt uskyldige websider såsom f.eks. danske nyhedsmediers hjemmeside, der bliver inficeret, og en mail med en vedhæftet fil kan se ud, som om den kommer fra en af dine venner.
Hvis du bruger Windows og du får virus, så er det ofte langt fra ligetil at fjerne den igen. Men hvis ikke virusen bliver fjernet, så sidder mange af slagsen og forsøger at aflytte dine passwords, dit Dankort-nummer eller andre ting, der sætter dem i stand til at udgive sig for dig eller stjæle dine eller andres penge. Og selv i mindre grove tilfælde kan de gøre computeren meget irriterende at bruge ved hele tiden at åbne hjemmesider og vise reklamer af mere eller mindre stueren karakter.
Hvis ikke du har en god ven, som er en dygtig computerbruger, og som kan reparere din computer, så skal du betale for det. Det er dyrt, og hverken din ven eller et betalt firma kan garantere, at du får dine breve, gemte favoritter, familiebilleder osv. at se igen.
Men alt dette er kun et problem, hvis du bruger Windows!
På Windows er du nødt til at have styr på en del teknik i form af antivirus, firewall, regelmæssig scan og opdatering af dine programmer, hvis du vil være bare moderat sikret mod virus. Og selv da skal du stadig være meget påpasselig med, hvordan du opfører dig på nettet.
Alt dette undgår du at sætte dig ind i, hvis du bruger Linux. Du behøver ikke engang være bekymret for, hvordan du surfer på nettet. På Linux kan det ikke lade sig gøre at få en virus ved at besøge en hjemmeside, eller ved at klikke på en vedhæftning i en mail. Du skal hverken sætte dig ind i, hvordan du undgår virus, eller for den sags skyld bekymre dig for, om du overhovedet kan få en virus!
Du har en bedre brugeroplevelse med Linux
Du vil også opleve, at Linux giver Windows Vista baghjul med visuelle effekter, også selv om computerne har langt billigere hardware end det, der skal til, før Vista kan vise effekterne.
Når du lukker et vindue, fader det ud. Når du flytter det, er det elastisk. Hvis et vindue er minimeret til statuslinien og du holder musen over statuslinien, så kan du se, hvad vinduet indeholder. Det kan du også, hvis du alt-tabber dig gennem listen af kørende programmer. Du bestemmer selv, om du vil have ét eller flere skriveborde, og du kan hurtigt skifte mellem dem eller få et overblik over dem alle på én gang.
Du kan se lidt af det her, hvor ejeren måske nok er gået en anelse over gevind for at demonstrere de visuelle effekter (bemærk i øvrigt, at han også har startet Windows inde i et Linux-vindue i en såkaldt "virtuel maskine"):
Mange af de visuelle effekter er virkelig nyttige i hverdagen, og er altså ikke bare lir. Det hurtige overblik over skrivebordene eller muligheden for at se indholdet i vinduerne, når man alt-tabber gennem programmerne, er med til at gøre ens arbejde nemmere. I stedet for at se fire forskellige "Word"-ikoner i alt-tab listen, så ser man faktisk de fire dokumenter i miniformat, så det er nemt at finde det rigtige.Den elastiske bevægelse af vinduerne, den bløde fade-in og fade-out, når de åbnes eller lukkes, og den bløde minimering og genskabning fra menulinien, er alt sammen med til at vise, at computeren er en medspiller, sammenlignet med de stive og hårde vinduer, du kender fra Windows. Når man tænker på, at det var den slags, Vista blev markedsført på, så siger det egentlig en del om Windows, at Linux allerede før Vistas lancering var foran på også dette punkt.
De visuelle effekter er dog langt fra det hele. Når du åbner f.eks. Linux' "stifinder", så er den også meget mere brugbar. Den viser f.eks. ikke bare en oversigt over filerne, men viser også forhåndsvisninger af dem, uanset om det er tekstdokumenter, billeder, video, eller andre typer filer, hvor man kan se indholdet. Dermed kan man lynhurtigt finde den fil, man søger efter. Sammenlign det med Windows, hvor du nok er vant til, at det kun er billeder, der kan forhåndsvises, og på Windows XP er selv det en noget skrabet affære.
Link: Linux er også bedst for almindelige brugere
Læs også: Temamåned om fri software - de vigtigste indlæg fra sidste års temamåned om fri software.