– fordi tiden kræver et MODSPIL

31. Mar 2007

Hvem opfandt Internettet?

 
Dette er et spørgsmål, til hvilket vi kan give mange svar:
  • Internet som netværksteknologi blev udviklet af DARPA, en forskningsgruppe under det amerikanske forsvar, som ønskede at skabe et decentralt netværk, hvor data kunne tage mange forskellige veje gennem netværkets knuder, og som dermed var meget robust overfor angreb eller udfald. Det oprindelige ARPA-net bredte sig op gennem 70erne og 80erne til amerikanske regeringsinstitutioner, universiteter og virksomheder, indtil det i løbet af 90erne udviklede sig til vore dages allestedsnærværende Internet.

  • World Wide Web, den verden af hjemmesider og links, der for de fleste er Internettets vigtigste, daglige manifestation, blev opfundet i 1990 af Tim Berners-Lee, der dengang arbejdede på CERN, hvor verdens første web-server blev sat op (info.cern.ch, som stadig kører). Da Berners-Lee lagde kildeteksten til sine World Wide Web-programmer ud til fri download og opfordrede folk til at arbejde videre med konceptet, bredte WWW sig som en steppebrand ud over et Internet, der dengang mest blev brugt til email, nyheder og FTP.
Et særligt interessant svar på spørgsmålet er, at Internettet blev opfundet i tiden omkring 2. Verdenskrig af Vannevar Bush.

Vannevar Bush, inventor of the Internet
Vannevar Bush (1890-1974) var en amerikansk ingeniør, som gjorde karriere i universitetsverdenen og senere i regeringskredse. 1932 blev han dekan for MITs "School of Engineering", og 1941-47 var han chef for Office of Scientific Research and Development, en institution, der havde til formål at koordinere den videnskabelige forsknings militære aspekter - dens mest berømte resultater var Mahattan-projektet og de første atomvåben.

Som præsident Roosevelts øverste videnskabelige rådgiver blev Bush i 1944 bedt om at udarbejde en plan for, hvordan 2. Verdenskrigs store videnskabelig og tekniske fremskridt bedst kunne udbyttes i fredstid. Et af resultaterne af disse overvejelser var Bushs artikel As We May Think, der blev bragt i Atlantic Monthly i juli 1945.

I denne meget indflydelsesrige artikel tager Bush udgangspunkt i teknikkens store mekaniske fremskridt, og i dens evne til at forstærke mennesket rent fysisk, f.eks. med kraner, biler, tænger osv.

Bush mener, at tiden nu er kommet til at bruge teknikken til at forstærke den menneskelige tanke, det menneskelige sind, og mener at en mekanisering af videns- og søgningsprocesserne vil blive en utrolig støtte for videnskaben. Hvor meget tid, spørger han nemlig, bruger den enkelte forsker ikke til at holde sig á jour, til at lede efter referencer til sit eget forskningsområder i de kolossale mængder af stof, der publiceres af de forskellige videnskaber, og hvor megen energi bruges ikke til indeksering og litteratursøgning?

Dette fokus på teknologiens potentiale for at forstærke den enkelte videnskabsmands sind fremgår klart af redaktionens indledning til Bushs artikel:
For years inventions have extended man's physical powers rather than the powers of his mind. Trip hammers that multiply the fists, microscopes that sharpen the eye, and engines of destruction and detection are new results, but not the end results, of modern science. Now, says Dr. Bush, instruments are at hand which, if properly developed, will give man access to and command over the inherited knowledge of the ages. The perfection of these pacific instruments should be the first objective of our scientists as they emerge from their war work. Like Emerson's famous address of 1837 on "The American Scholar," this paper by Dr. Bush calls for a new relationship between thinking man and the sum of our knowledge.
Set med vore dages øjne er Vannevar Bushs visioner forældede på grænsen til det let naive. Han havde ikke forestillet sig fremkomsten af moderne computere, så hans forestillinger om en informationsteknologisk revolution byggede på forventninger om fremskridt indenfor fototeknik og især mikrofilm, med databehandling baseret på tidens hulkort.

Bush forestillede sig således, at datalagring og -optagelse ville blive revolutioneret af tørfotografi, en teknik, hvor billederne umiddelbart kunne fremkaldes uden brug af væsker eller mørkekammer. Forestiller man sig nu, at sådan tørfilm bliver massefremstillet og meget billigt, ville man ved hjælp af mikrofilm kunne have Encyclopaedia Britannica i en tændstikæske, og indholdet i alle verdens biblioteker i en lille kasse under skrivebordet.

Et indekseringssystem baseret på mekanik og en "hulkort-lignende" variant af disse mikrofilm ville betyde, at ethvert af disse værker kunne kaldes frem på et antal skærme, der var opstillet ovenpå forskerens skrivebord.

Et sådant skrivebord-med-kasse-og-skærme kaldte Bush en Memex eller "Memory Extender":
Bush Memex
I betragtning af de tekniske begrænsninger er hans vision for den fagre nye dataverden af og til overraskende komplet. Læs blot denne forudsigelse af online-betalinger i form af en kunde, der ønsker at handle i en forretning, der tilhører en kæde, hvor kunden har kredit:
Every time a charge sale is made, there are a number of things to be done. The inventory needs to be revised, the salesman needs to be given credit for the sale, the general accounts need an entry, and, most important, the customer needs to be charged. A central records device has been developed in which much of this work is done conveniently. The salesman places on a stand the customer's identification card, his own card, and the card taken from the article sold—all punched cards. When he pulls a lever, contacts are made through the holes, machinery at a central point makes the necessary computations and entries, and the proper receipt is printed for the salesman to pass to the customer.

But there may be ten thousand charge customers doing business with the store, and before the full operation can be completed someone has to select the right card and insert it at the central office. Now rapid selection can slide just the proper card into position in an instant or two, and return it afterward. Another difficulty occurs, however. Someone must read a total on the card, so that the machine can add its computed item to it. Conceivably the cards might be of the dry photography type I have described. Existing totals could then be read by photocell, and the new total entered by an electron beam.
Så hver gang, en kunde køber på kredit i én af kædens butikker, ringer systemet i den lokale butik op, overfører hullernes position i hulkortet, og de relevante data (herunder kundens nye saldo) brændes ind på en mikrofilm.

Dette eksempel synes at vise, at selvom teknikken ikke var fulgt med, havde samfundet allerede dengang nået en grad af mekanisering og kompleksitet, der gjorde, at man formelig skreg på informationsteknologiske landvindinger, der først for alvor blev realiseret med fremkomsten af modemkommunikation og centrale databaser.

Med sin Memex gik Bush imidlertid skridtet videre: Ikke blot skulle det være muligt for en forsker at have sit fags samlede viden i en lille kasse under sit skrivebord; det vigtigste var i hans øjne, at enhver organisering af viden i biblioteker, bøger osv., af nødvendighed er lineær. Den menneskelige hjerne arbejder imidlertid primært associativt: Vi er ikke nødvendigvis interesseret i at læse et leksikon eller en lærebog igennem fra ende til anden, vi slår de tre ting op, vi har brug for, gør os et par notater, og kradser en henvisning i margenen til et par andre steder, vi kunne tænke os at hoppe hen.

Forskeren skulle ved sin pult kunne gøre noget lignende, mente Bush: For hver position i én af de mange bøger i pulten skulle det være muligt at trykke på en knap og etablere en forbindelse, et link til en vilkårlig position i én af de mange andre bøger. Et indbygget kamera ville samtidig gøre det muligt for ham at affotografere og indføre sine egne notater de relevante steder i teksten. Han ville med andre ord kunne skabe sine egne spor, sine egne associative veje gennem teksterne.

Disse spor ville han en skønne dag kunne overlade til sine studerende eller en kollega, og de ville så kunne starte et bestemt sted og ved at følge den oprindelige forskers links og læse hans notater følge netop hans vej gennem stoffet.

Bush giver selv et eksempel med en historiker med interesse for våben:
The owner of the memex, let us say, is interested in the origin and properties of the bow and arrow. Specifically he is studying why the short Turkish bow was apparently superior to the English long bow in the skirmishes of the Crusades. He has dozens of possibly pertinent books and articles in his memex. First he runs through an encyclopedia, finds an interesting but sketchy article, leaves it projected. Next, in a history, he finds another pertinent item, and ties the two together. Thus he goes, building a trail of many items ...

And his trails do not fade. Several years later, his talk with a friend turns to the queer ways in which a people resist innovations, even of vital interest. He has an example, in the fact that the outraged Europeans still failed to adopt the Turkish bow. In fact he has a trail on it. A touch brings up the code book. Tapping a few keys projects the head of the trail. A lever runs through it at will, stopping at interesting items, going off on side excursions. It is an interesting trail, pertinent to the discussion. So he sets a reproducer in action, photographs the whole trail out, and passes it to his friend for insertion in his own memex, there to be linked into the more general trail.
Dette er, hvad der senere kom til at hedde hypertekst. Bushs artikel blev læst af mange af computerens pionerer, herunder musens opfinder Doug Engelbart og Ted Nelson, og gav stødet til fremkomsten af de første hypermediesystemer i 70erne og 80erne - systemer, der i lighed med Bushs MEMEX tillod en ikke-lineær, linkbaseret navigation gennem teksten.

Da Berners-Lee skabte sin første WORLD WIDE WEB-server, var det i direkte forlængelse af den eksisterende hypertekst-tradition - en tradition, der ultimativt går tilbage til Bushs aldrig realiserede opfindelse fra 1945.

Om nettets anvendelse, med dets karakter af infrastruktur såvel som dets megen pjat og støj virkelig lever op til Bushs vison om forskeren med det af maskinen forstærkede sind er et åbent spørgsmål - men så meget mere grund til at lægge sig denne på sinde, når vi designer dets fremtidige anvendelser:
Presumably man's spirit should be elevated if he can better review his shady past and analyze more completely and objectively his present problems. He has built a civilization so complex that he needs to mechanize his records more fully if he is to push his experiment to its logical conclusion and not merely become bogged down part way there by overtaxing his limited memory. His excursions may be more enjoyable if he can reacquire the privilege of forgetting the manifold things he does not need to have immediately at hand, with some assurance that he can find them again if they prove important.
Og denne historie kan samtidig lære os at huske, at opfindelser sagtens kan gøres og tanker tænkes uden smålig skelen til samtidens teknologiske eller andre begrænsninger.

Læs også:
As We May Think, den artikel i Atlantic Monthly, hvor Bush lagde grunden til den teknologi, der senere blev til Internet og World Wide Web.
Internet Pioneers - Vannevar Bush hos ibiblio.org.
Vannevar Bush fra Adventures in Cybersound.
Wikipedia om Vannevar Bush.

Kommentarer:

Rams skrev:
05/03/2014 00:57:02

Hej, Rigtig rigtig god artikel. Jeg er interesseret i at høre om jeg må kopiere toppen af denne artikel og benytte det på min side. Jeg linker selvfølgelig til din side. Er dette okay?

Carsten Agger skrev:
05/03/2014 01:02:13

Ja, efter betingelserne i den Creative Commons-licens, der gælder: https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/ må du faktisk gøre det uden at spørge. :-)

Det vil være fint med kreditering og backlink.

ftyur67u7u skrev:
16/01/2015 03:37:10

rturutuoue7trjiy7gm37373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737373737660000000000001111111110000000000000000000000000011110101000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000er7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7e7jjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjj78787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878788787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878787878 878787 8 87 8 78 78 7878787 8 7 8 78 7 87 8 7 8 7 8 78 7 8 78 7 8 7 8 78 7 8 7 87 8 7 87 8 78 7 87 8 7 8 78 7 87 8 4 768 76 8567 856 785 678 5678 567 8569578 956 7856 78 567 47845 67569 76 45678769 7456 8 7685 678 5 7856 785689 78 4578 5

r78 skrev:
16/01/2015 03:38:50

r768r768r7u

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.