– fordi tiden kræver et MODSPIL

21. Nov 2010

Ubuntu Live! i Storcenter Nord, Århus

 
Ubuntu i Storcenter Nord
Ubuntu Live! er, hvad vi kalder de halvårlige markeringer og fester, når der udkommer en ny version af Ubuntu.

I går blev udgivelsen af den nyeste Ubuntuversion (Ubuntu 10.10, også kaldet "Maverick Meerkat") markeret ved uddeling af gratis CD'er og demonstration på medbragte computere i Storcenter Nord i Århus.

Sidste år lavede vi en ligende markering i Bruuns Galleri, men de ønskede ikke at gentage samarbejdet i år.

I stedet blev det de besøgende i Storcenter Nord, der fik fornøjelsen af at prøve systemet og supplere oplevelsen med en snak og en gratis CD. Uddelingen foregik 10-16, men jeg var desværre selv nødt til at gå ved middagstid. De tilbageblevne fortalte dog om mange glade besøgende og stor interesse for det gratis, frie og ganske virusfri system.

Efter uddelingen blev arrangementet og udgivelsen fejret i byens hackerspace Open Space Aarhus, og også det var efter, hvad jeg hører en stor succes.

Jeg tror roligt, jeg kan spå, at det ikke er sidste gang, Århus og andre byer i Danmark vil se et sådant arrangement ved udgivelsen af en ny version af Ubuntu.

Ubuntu i Storcenter Nord

Update:
Mere på Martin Pihls blog.

Se også tråden i Ubuntu Danmarks forum. Dagen blev arrangeret af Ubuntu Århus.

Ubuntu i Storcenter Nord
Ubuntu i Storcenter Nord

Kommentarer: