– fordi tiden kræver et MODSPIL

Hvem åbner Koranen - ny bog af Carsten Agger!


07. Feb 2011

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 10. februar - foredrag om brugervenlighed og arbejdet med Ayatana

 


Som vi læser på Ubuntu Århus' hjemmeside:
Efter en længere juleferie på grund af travlhed og sygdom hos arrangørerne inviterer vi atter til møde i Ubuntu Århus torsdag den 10. februar kl. 17.00, som sædvanlig i OSAAs lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Program:

  • Goddag og velkommen
  • Usability-test og Ubuntu – en introduktion til usability-test og arbejdet  med brugervenlighed i Ubuntu i Ayatana-projektet (ved Martin Pihl).
  • Diskussion, bl.a. om formen på møderne: Er det en ideel struktur? Skulle vi evt. nøjes med foredrag/oplæg hver anden gang eller sjældnere og koncentrere os mere om selve arbejdet?
  • Arbejdsgrupper, herunder:
    • Opstart af usability-test som bidrag til Ayatana
    • Hjælp til selvhjælp, folk hjælper hinanden med problemer og tips til systemet
    • Arrangementer, marketing, herunder ikke mindst arbejdet med at arrangere møderne. Bidrag er meget velkomne.
Mød op den 10. februar kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus!


06. Jan 2011

Opsætning af små netværk med Ubuntu Server Edition

 
Overskrifter: Server som gateway til Internettet, DHCP og DNS, opsætning af Internet på den enkelte computer, fælles filsystem med NFS, fælles login og brugerstyring med simpel synkronisering af passwd-filer.

Introduktion

Dette dokument indeholder en kortfattet gennemgang af de programmer og kommandoer, der skal til for at få et simpelt, privat netværk baseret på Ubuntu server og NAT-forwarding til Internettet til at fungere. For en nøjere og mere teknisk gennemgang henviser jeg til Ubuntus serverdokumentation generelt og specielt de links, der anføres sidst i dokumentet.

Vi vil i første omgang gå ud fra en arkitektur, der svarer til en lidt forenklet udgave af dette billede:

  • http://www.truecafe.es/doc/img/wifi2.gif

Vi vil altså primært beskæftige os med et netværk bestående af WAN, Internet-gateway, switch og fast opkoblede arbejdsstationer. Bemærk, at selv om artiklen først og fremmest handler om Ubuntu Server, vil det alt sammen virke i alle udgaver af Ubuntu. Artiklen er baseret på et kursus, jeg afholdt i april 2010, mens jeg arbejdede for Ubuntu-leverandøren O-Biz.

Terminologi

Vi vil i det følgende gå ud fra, at du er ved at sætte et netværk op med én server, der både skal fungere som filserver og Internetgateway, og som er udstyret med Ubuntu Server 9.10.

  • Denne computer vil overalt blive omtalt som "serveren".
  • Andre computere på netværket vil blive omtalt som "klienter" eller "arbejdsstationer".
  • Serveren skal være udstyret med mindst to Ethernet-kort, som vi vil kalde eth0 og eth1.

  • Vi antager, at du vil bruge eth0 til WAN og eth1 til det interne netværk.

  • Vi antager, at øvrige PC'er i netværket kører Ubuntu Desktop. Dette er ikke et krav, men du skal være opmærksom på, at der er kompatible versioner af NFS og NIS, hvis du skal have de ting til at virke.
  • Vi antager, at du ønsker at sætte det interne netværk op som et privat netværk med adresser fra 10.0.0.0/8-blokken. Du kan også bruge en af de andre private blokke, hvis du hellere vil det.

  • Vi antager, at du ikke er logget ind som root, men bruger sudo til at få root-privilegier.

  • Kommandoer og filnavne (for eksempel ls eller /etc/passwd) er angivet med kodeskrift.

Deling af Internet med serveren som gateway

Vi vil i det følgende forklare, hvordan du opnår forbindelse til Internettet for et mindre netværk gennem en Ubuntu-server. Bemærk, at denne fremgangsmåde kun kan anbefales, hvis du alligevel har brug for en server, der skal være tændt hele tiden. En dedikeret router bruger mindre strøm, og routningen tager performance fra serveren. Hjemme hos mig selv bruger den stationære PC, der er sat op som server 70W, mens den trådløse router, vi også har, bruger mindre end 2W. Afhængig af behov og prisen på strøm kan en router forholdsvis hurtigt være tjent ind. (I denne gennemgang antages det, at man også har brug for en fast filserver, og så er det til gengæld en god idé at slå de to formål sammen.)

Deling af Internet i Ubuntu Desktop

Den nemmeste og hurtigste måde at dele en Internetforbindelse er fra Ubuntu 9.10 på desktoppen. Det falder lidt uden for, hvad vi ellers gør her på kurset, men kan være meget nyttigt.

Antag, at du har en maskine med både trådløst og kablet netkort, hvor du er forbundet til Internettet via trådløst netværk og ønsker at dele din forbindelse med resten af selskabet ved at forbinde det kablede netkort til en switch. I Ubuntu 9.10 eller højere skal du bare

  • Højreklikke på netværksikonet i øverste, højre hjørne og vælge "Redigér forbindelser".
  • På fanebladet "Kablet" vælger du forbindelsen "Auto eth0" (hvis dit netkort hedder "eth0") og klikker på "Redigér".

  • Der kommer nu en ny dialog med overskriften "Redigér auto eth0". På fanebladet "IPv4-indstillinger" vælger du metoden "Delt med andre computere".
  • Genstart computeren, og andre computere kan nu gå på nettet via denne computers netkort.

  • Hvis du er forbundet til nettet via et kabel eller et 3G-modem, er det også muligt at bruge det indbyggede trådløse netkort til at skabe et lokalt, trådløst netværk, der kan deles med andre. Hvis du ønsker at gøre dette: Klik på netværksikonet i øverste højre hjørne, vælg "Opret nyt trådløst netværk" og følg anvisningerne på skærmen.

Deling af Internet med Ubuntu server

Vi antager, at serveren er forbundet til internettet med netværkskortet eth0, og at vi ønsker at dele denne forbindelse med de øvrige computere på netværket via eth1.

Netkort og IP-adresse

Vi begynder med at sætte kortet op med den rigtige IP-adresse:

sudo ifconfig eth1 10.0.0.1 

NAT, gateway og "firewall"

IPTables skal sættes op til at lave NAT-oversættelse mellem adresser på det indre og det ydre netværk.

Det gøres med disse kommandoer:

sudo iptables -A FORWARD -i eth0 -o eth1 -s 10.0.0.0/24 -m conntrack --ctstate NEW -j ACCEPT
sudo iptables -A FORWARD -m conntrack --ctstate ESTABLISHED,RELATED -j ACCEPT
sudo iptables -A POSTROUTING -t nat -j MASQUERADE 

De tre kommandoer tillader trafik mellem de to netkort og etablerer NAT-oversættelse/masquerading.

Slå nu IP-forwarding til:

sudo sh -c "echo 1 > /proc/sys/net/ipv4/ip_forward"

Indsæt disse to linjer i /etc/sysctl.conf, hvis de ikke allerede er der i forvejen:

net.ipv4.conf.default.forwarding=1
net.ipv4.conf.all.forwarding=1

Genstart netværket for at få ændringerne til at slå igennem:

sudo /etc/init.d/networking restart

OBS:
  • Dette sætter kun NAT-oversættelsen op i denne session. Man kan indsætte ovenstående kommandoer i et init-script som beskrevet her, og så bliver serveren sat korrekt op som Internet-gateway, hver gang den genstartes.

Opsætning af klienter med statisk IP-adresse

Dette skulle sådan set være nok til at sætte netværket op og få det til at fungere. Hvis du på den baggrund ønsker at tilføje klienter og sende dem på internettet, skal deres forbindelse til nettet konfigureres manuelt.

Du kan teste, at en klient kan forbinde sig til serveren ved at sætte IP-adressen på kommandolinjen:

sudo ifconfig eth0 10.0.0.25
sudo route add default gw 10.0.0.1

Hvis du ønsker at konfigurere klienten permanent med en fast IP-adresse, skal du tilføje disse linjer til filen /etc/network/interfaces og genstarte computeren:

auto eth0
iface eth0 inet static
address 10.0.0.25
netmask 255.255.255.0
network 10.0.0.0
broadcast 10.0.0.255
gateway 10.0.0.1

Adressen "10.0.0.25" skal selvfølgelig kun forstås som et eksempel. Klienterne får også brug for at kende deres DNS-servere, og dette kan du gøre ved at

  • tage backup af filen /etc/resolv.conf

sudo cp /etc/resolv.conf /etc/resolv.conf.backup
  • redigere filen /etc/dhcp3/dhclient.conf og erstatte den linje, der begynder med "prepend domain-name-servers" med denne

prepend domain-name-servers 208.67.222.222,208.67.220.220;

De to IP-adresser, der angives her, er OpenDNS' DNS-servere. Hvis du ønsker at bruge den lokale udbyders DNS-servere, skal du skrive deres IP-adresser i stedet.

  • genstarte netværket ved hjælp af kommandoen

sudo /etc/init.d/networking restart

... eller eventuelt genstarte computeren.

Der bør nu være hul igennem til Internettet.

  • Du kan også konfigurere forbindelsen ved hjælp af netværkshåndteringen i Ubuntu Desktop.

  • Denne metode er normalt for besværlig og anføres dels for fuldstændighedens skyld, dels fordi det i nogle situationer kan være mest praktisk eller sikkert at sætte maskinerne op med statiske, hard-kodede IP-adresser. Jeg vil anbefale, at du ikke sætter klienterne op på den måde, men i stedet sætter serveren op til at køre DHCP som beskrevet i næste afsnit.

Dnsmasq - DHCP og DNS i ét

Opsætningen af klienter i dit netværk er som antydet meget nemmere, hvis du undgår at sætte en statisk IP-adresse op på hver maskine, men i stedet lader serveren tildele dem en IP-adresse automatisk ved hjælp af DHCP. Hvis du har brug for, at maskinerne på dit netværk har faste IP-adresser - for eksempel, fordi du ønsker at sætte dem op med faste hostnavne - kan du reservere en fast adresse til hver enkelt maskine på DHCP-serveren, som beskrevet herunder. På den måde kan netværkets egne computere have faste adresser, mens gæster stadig kan koble sig på ved hjælp af DHCP.

Dnsmasq er en simpel kombineret DHCP- og DNS-server, som er meget velegnet til håndtering af IP-adresser og hostnavne på et mindre netværk, det vil sige med op til ca. tusind tilknyttede maskiner.

Den kan installeres med kommandoen

sudo apt-get install dnsmasq

Du er nu klar til at sætte den op, så den automatisk tildeler en IP-adresse til nye klienter på netværket. Dnsmasq gik automatisk i gang, da den blev installeret, så først er du nødt til at stoppe den:

sudo  /etc/init.d/dnsmasq stop

Redigér filen /etc/dnsmasq.conf og erstat den linje, der begynder med

#interface=

med dette:

interface=eth1

Bemærk den manglende # i begyndelsen af den ændrede linje. Dette betyder, at linjen nu er aktiv og ikke længere blot en kommentar.

Erstat også den linje, der begynder med #dhcp-range= med:

dhcp-range=10.0.0.2,10.0.0.250,72h

Dette angiver, hvilke IP-adresser der kan allokeres ved hjælp af DHCP og hvor længe, klienterne kan beholde dem, inden de skal fornys. Vælg selv andre værdier efter behov.

Start nu DHCP-serveren igen, og serveren er klar til at tildele IP-adresser til nye klienter på netværket:

sudo /etc/init.d/dnsmasq start

DNS

En opsætning af netværket med lokale hostnavne kræver enten, at man vedligeholder alle hostnavne i filen /etc/hosts på samtlige maskiner, eller at man bruger en lokal DNS-server. I det følgende vil vi forklare, hvordan man sætter dnsmasq op til at fungere som DNS-server og styre tildeling af faste IP-adresser til den enkelte maskine.

Først antager vi, at du gerne vil have faste IP-adresser til klient-maskinerne, men gerne vil undgå besværet med at konfigurere dem på hver enkelt maskine.

På serveren kan du reservere en IP-adresse til en bestemt maskine ved at tilføje en linje som denne i filen /etc/dnsmasq.conf:

dchp-host=00:04:5A:84:EA:8D,10.0.0.25

Denne linje angiver, at maskinen, hvis netkort har MAC-adressen 00:04:5A:84:EA:8D altid skal tildeles IP-adressen 10.0.0.25.

Man kan også angive et lokalt DNS-domæne - det kan være et domæne, den pågældende organisation ejer, men det kan også bare være en vilkårlig tekststreng, for eksempel "example.com". Hvis man har et rigtigt domæne, kan dette være en fleksibel metode til at integrere det interne netværk til Internettet.

Dette kan opnås ved i /etc/dnsmasq.conf at erstatte den linje, der begynder med #domain= med

domain=eksempel.dk

Du kan sætte lokale hostnavne op ved at tilføje dem til filen /etc/hosts på serveren. Hvis du har en maskine med fast IP-adresse 10.0.0.25, kan du gøre den kendt for alle andre maskiner på netværket under navnet "intranet-server" ved at tilføje denne linje i /etc/hosts:

10.0.0.25 intranet-server

NFS

NFS er den mest udbredte metode til at dele filer over et Linux- og UNIX-netværk. Vi vil derfor her gennemgå, hvordan man installerer NFS på en server og en klient, og hvordan man sætter forskellige dele af filsystemet op til altid at være monteret over NFS.

Det er muligt at sætte en vilkårlig computer på systemet op til at være NFS-server, men vi vil i det følgende antage, at du har tænkt dig at gøre det på den server, der også er sat op som gateway.

Opsætning af NFS-server

Det første, du skal gøre, for at installere NFS på serveren, er at installere selve NFS-serveren:

sudo apt-get install nfs-kernel-server

For at fortælle resten af netværket, hvilke mapper, du ønsker at gøre tilgængelige NFS, skal du tilføje dem i filen /etc/exports - det kunne for eksempel se sådan her ud:

/export/programs  *(ro,sync,no_root_squash)
/export/datadir   *.eksempel.dk(rw,sync)

Dette kræver selvfølgelig, at mapperne /export/programs og /export/datadir faktisk eksisterer. Et par bemærkninger om de parametre, vi bruger:

  • ro/rw betyder read-only eller read-write, alt efter om klienterne skal have lov til at skrive eller ej.

  • sync/async afgør, om skrivning til et NFS-filsystem skal betragtes som afsluttet, så snart serveren har modtaget det, eller først, når det faktisk er skrevet til disken. async giver selvsagt den bedste ydelse, men er også farlig, fordi klienten tror at have gemt noget til disk, som ikke faktisk er blevet det. async kan i værste fald føre til ødelagte filer, så det er måske et dårligt valg. Se artiklen Optimizing NFS performance for en nærmere diskussion - her vil vi anbefale for en sikkerheds skyld altid at bruge sync.

  • no_root_squash angiver, om brugeren 'root' på klienterne skal have superbruger-adgang til data i NFS-mappen. Standard er, at det har den ikke, hvilket er praktisk, hvis "almindelige" brugere er root på deres egne maskiner og NFS-mapperne kan indeholde andre brugeres private data. Ønsker man at give denne adgang alligevel, kan man tilføje parametren no_root_squash.

I eksemplet giver vi læseadgang til /export/programs til alle andre maskiner, mens vi giver læse-skriveadgang til /export/datadir til alle maskiner på domænet eksempel.dk. Bemærk, at dette kun giver læse- og skriveadgang til filsystemet - de enkelte filer og mapper i de eksporterede områder er stadig omfattet af de almindelige permissions, der begrænser brugernes adgang til dem.

Når du er færdig med at sætte de drev op, som du ønsker at eksportere, skal NFS-serveren startes:

sudo /etc/init.d/nfs-kernel-server start

Opsætning af NFS-mapper på klienterne

Lad os antage, at du har en NFS-server kørende på en maskine ved navn ubuntu-server med IP-adressen 10.0.0.1.

På en klient kan du nu montere eller mounte et NFS-drev. Først må du dog installere de nødvendige fildrivere:

sudo apt-get install nfs-common
Du kan nu montere et NFS-drev manuelt ved at skrive følgende i en kommandoprompt:

sudo mount 10.0.0.1:/export/datadir /home/user/datafiles

eller, alternativt

sudo mount ubuntu-server:/export/datadir /home/user/datafiles

Den lokale mappe /home/user/datafiles skal eksistere og bør være tom.

Du behøver ikke montere hele den eksporterede mappe. Hvis brugeren user har en privat mappe ved navn userdata i den eksporterede mappe data_dir, kan man angive stien til den i stedet og får så kun brugerens egne filer.

Man vil som regel ønske at montere et NFS-drev mere permanent, og det gør man ved at indføje en linje i filen /etc/fstab. Det kan for eksempel se sådan her ud:

ubuntu-server:/export/datadir /home/user/datafiles nfs rsize=8192  0  0 
ubuntu-server:/export/datadir /bin/programs        nfs defaults    0  0

Her angives serveren og det lokale monteringssted (mount point) ligesom i mount-kommandoen. De øvrige parametre fortæller, at mappen skal monteres som et NFS-filsystem, ligesom man specificerer, hvilke parametre, der gælder for monteringen. rsize er den mindste blok, der skrives til filsystemet. Standardværdien af denne parameter afhænger af NFS-versionen og af serveren, men 4K eller 8K er som regel fint.

Eksempel: Fælles /home på alle maskiner med NFS

En af de almindeligste anvendelser af NFS er opsætning af en central disk med en fast hjemmemappe for hver enkelt bruger. Vi antager, at hver enkelt bruger har sin hjemmemappe på en disk, der er koblet op på serveren, men den kunne også være på en vilkårlig anden maskine på netværket, der er sat op som NFS-server.

Fælles /home - server

På serveren sørger man i alle tilfælde for at eksportere alle brugeres hjemmemapper, som befinder sig under /home. Det gør man ved at tilføje denne linje i /etc/exports:

/home  *(rw,sync)

Vi ønsker ikke, at root-brugeren på den enkelte klient skal kunne snage i andres filer, så vi sætter ikke parametren no_root_squash. Ellers har vi bare angivet, at klienter skal kunne læse og skrive, og at skrivning til disken skal være synkron.

Efter at have rettet i /etc/exports/ skal vi gøre ændringen synlig for klienter - det gør vi ved at genstarte NFS-serveren som forklaret ovenfor. Alternativt kan vi bruge kommandoen exportfs, der opdaterer de eksporterede mapper uden at genstarte serveren:

sudo exportfs -a 

Fælles /home - klienter

Eksisterende brugere på klient-maskinerne har allerede en hjemmemappe, og den kan vi eventuelt være interesseret i et gemme til en dag, hvor computeren måske ikke længere skal leve på netværket. Begynd derfor med at tage backup af den:

sudo mv /home /home.backup

Lav nu en tom mappe ved navn /home, som kan bruges som monteringspunkt:

sudo mkdir /home

Check, at alt er, som det skal være - at serverens /home-mappe kan monteres, og at vi kan læse fra den:

sudo mount ubuntu-server:/home /home

ls /home

Hvis det virker, kan man nu indføje en linje i /etc/fstab, sådan at det fælles /home altid bliver monteret ved opstart af computeren:

ubuntu-server:/home /home nfs defaults 0 0 

Alle brugere på denne maskine har nu deres hjemmemappe på serveren og ikke lokalt.

For at dette kan virke tilfredsstillende, skal bruger-ID'er synkroniseres mellem hver enkelt maskine. Det skyldes, at tilladelser for hver fil er angivet ud fra brugerens numeriske ID (f.eks. 1005) og ikke brugernavnet (f.eks. "agger"). Hvis den samme bruger har forskellige ID'er på de forskellige maskiner, vil han eller hun ikke kunne læse og skrive sine egne private filer. Se næste afsnit om synkronisering af brugerkonti.

Her formoder vi stadig, at fstab-filen vedligeholdes separat på hver enkelt maskine. Dette vil i praksis være ret besværligt i et miljø med mange maskiner, og man vil derfor ofte vælge at vedligeholde den centralt. Man kunne for eksempel vælge at udnævne én af systemadministratorernes maskiner til "master-klient" og lade resten synkronisere de centrale opsætningsfiler derfra. Se omtalen af synkronisering i næste afsnit.

Simpel synkronisering af brugere og grupper

Som ovenfor nævnt kræver en opsætning med én hjemmemappe for hver bruger, der er fælles for alle maskiner, at brugerne holdes synkroniseret mellem alle maskiner på netværket. Gør man det, er opsætningen til gengæld ideel for et computerrum i en skole eller en lignende institution, hvor alle brugere vil blive præsenteret for deres egen foretrukne opsætning og deres egne filer, uanset hvilken af de synkroniserede maskiner, de logger ind på.

Den nemmeste måde at holde brugerne og deres login-oplysninger fælles er med jævne mellemrum at kopiere serverens version af fileren /etc/passwd, (/etc/shadow, /etc/group og /etc/gshadow ud på samtlige klienter.

Dette gøres på hver enkelt klient ved hjælp af kommandoen rsync. Man kan for eksempel tage nedenstående lille script og gemme det under navnet "syncusers.sh":

 #!/bin/bash

rsync -av ubuntu-server:/etc/passwd /etc/passwd
rsync -av ubuntu-server:/etc/shadow /etc/shadow
rsync -av ubuntu-server:/etc/group /etc/group
rsync -av ubuntu-server:/etc/gshadow /etc/gshadow

Dette script kan f.eks. sættes op i klienternes crontab til at køre en gang i timen eller en gang om dagen, og brugere og grupper vil så udelukkende skulle administreres på serveren.

  • Jeg har ikke testet dette script. Der er ikke meget at tage fejl af, men afprøv det mindst én gang, før du lægger det i produktion på et netværk.

Denne brug af rsync kræver, at der er installeret en SSH-daemon på serveren. Det kræver også, at brugeren root er sat op til at kunne bruge SSH til serveren uden at indtaste et password. Du kan læse her, hvordan man gør det.

Som antydet ovenfor kræver vedligeholdelse af en fælles fstab og fælles synkroniseringsscripts en del vedligeholdelse på den enkelte klient. En måde at komme uden om dette på kunne være at vedligeholde opsætningen på en "master-arbejdsstation" og så få alle de andre arbejdsstationer til at synkronisere de ønskede dele af opsætningen med passende mellemrum. Man kan undgå en del netværkstrafik og gøre den tekniske opsætning på alle klienter til kloner af hinanden ved at installere en NFS-server på "master-arbejdstationen" og lade alle andre arbejdsstationer NFS-montere dennes /etc-mappe ligesom de monterer serverens /home.

  • Og man kunne en masse andre ting. Administration af flerbrugersystemer er et kompliceret emne, som vi ikke kan dække i dette kursus.
  • Man kan få en ægte centraliseret brugerstyring ved hjælp af NIS, som vi afhængig af tid og lyst måske vil dække senere i forløbet.

  • Hvis brugerne skal kunne installere programmer på deres egen maskine, skal de have ret til at bruge sudo. Dette kræver, at de står opført i filen /etc/sudoers. Hvis denne synkroniseres mellem alle arbejdsstationer, vil disse brugere få root-adgang til alle klienter. Det var måske ikke meningen. I alle tilfælde bør kun systemadministratorer have adgang til at bruge sudo på serveren.


28. Nov 2010

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 2. december - foredrag om brugervenlighed og arbejdet med Ayatana

 


Forleden havde vi et vellykket live-arrangement i Århus for at markere udgivelsen af Ubuntu 10.10, og på torsdag den 2. december byder vi igen velkommen til hygge- og arbejdsaften i Open Space Aarhus' lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Ubuntu Århus' egen hjemmeside læser vi bl.a.:
Næste gang vi mødes i Ubuntu Århus er torsdag den 2. december kl. 17-19, hvor vi sikkert får besøg af en masse af de personer, vi mødte i storcentret. Vi får derfor brug for folk, som vil hjælpe med installation, tekniske problemer og spørgsmål i al almindelighed. Alle kan hjælpe :-)

Desuden kigger vi nærmere på test af Unity. Vi har fået mails fra Ubuntus design hold (Ayatana), om hvordan vi bedst hjælper dem med at teste, og det vil vi snakke mere om.

Mere præcist vil vi prøve at starte en gruppe, der skal arbejde med brugervenlighed eller usability i Ubuntu, og i den forbindelse vil vi se på, hvordan vi kan bidrage til Ayatana-projektet.

Ayatana handler kort fortalt om at revolutionere brugeroplevelsen, så Ubuntu og andre GNU/Linux-systemer kan blive mindst lige så brugervenlige som Apple og Mac og med tiden overtage rollen som dem, der sætter standarden for, hvordan brugervenlige systemer skal designes.

Det er et ambitiøst mål, men det kunne også være godt, hvis én af vores grupper her i Århus kunne bidrage til at gøre det til virkelighed.

I den forbindelse vil Martin Pihl holde et uformelt foredrag netop om Ayatana og arbejdet med brugervenlighed i Ubuntu.

Kom også gerne, hvis du har lyst til at arbejde i én af vore øvrige grupper, om marketing og om hjælp til selvhjælp for nybegyndere. Møderne i Ubuntu Århus er som altid åbne for alle interesserede, og indholdet afgøres af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt.

Så mød op den 2. november kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus! Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed.


21. Nov 2010

Ubuntu Live! i Storcenter Nord, Århus

 
Ubuntu i Storcenter Nord
Ubuntu Live! er, hvad vi kalder de halvårlige markeringer og fester, når der udkommer en ny version af Ubuntu.

I går blev udgivelsen af den nyeste Ubuntuversion (Ubuntu 10.10, også kaldet "Maverick Meerkat") markeret ved uddeling af gratis CD'er og demonstration på medbragte computere i Storcenter Nord i Århus.

Sidste år lavede vi en ligende markering i Bruuns Galleri, men de ønskede ikke at gentage samarbejdet i år.

I stedet blev det de besøgende i Storcenter Nord, der fik fornøjelsen af at prøve systemet og supplere oplevelsen med en snak og en gratis CD. Uddelingen foregik 10-16, men jeg var desværre selv nødt til at gå ved middagstid. De tilbageblevne fortalte dog om mange glade besøgende og stor interesse for det gratis, frie og ganske virusfri system.

Efter uddelingen blev arrangementet og udgivelsen fejret i byens hackerspace Open Space Aarhus, og også det var efter, hvad jeg hører en stor succes.

Jeg tror roligt, jeg kan spå, at det ikke er sidste gang, Århus og andre byer i Danmark vil se et sådant arrangement ved udgivelsen af en ny version af Ubuntu.

Ubuntu i Storcenter Nord

Update:
Mere på Martin Pihls blog.

Se også tråden i Ubuntu Danmarks forum. Dagen blev arrangeret af Ubuntu Århus.

Ubuntu i Storcenter Nord
Ubuntu i Storcenter Nord


31. Oct 2010

Møde i Ubuntu Århus torsdag den 4. november - foredrag om Unity

 
Ubuntu i Open Space Aarhus

Endnu en gang inviterer vi til møde i Ubuntu Århus - lad os citere fra Ubuntu Århus' egen hjemmeside:

Torsdag den 4. november kl. 17-19 byder vi velkommen alle jer, der interesserer sig for Ubuntu, vil høre mere om det, eller har brug for hjælp.

Aftenen starter med et foredrag om Unity af Martin Pihl. Unity er det nye interface/skrivebordsmiljø, som netbook versionen af Ubuntu kommer med. Men mere vigtigt er det for kort tid siden annonceret, at Unity også bliver standard på den almindelige Ubuntu desktop udgave fra og med Ubuntu 11.04, der udkommer i april 2011.

Martin Pihl vil fortælle lidt om baggrunden for Unity på netbook versionen, samt hvad der kommer til at ske med Unity på desktop versionen fra april 2011. Beslutningen om Unity har ikke overraskende givet mange forskellige reaktioner, og bryder bl.a. med et mangeårigt samarbejde med Gnome, et af de vigtigste open source projekter, der udgør Ubuntu. Læs mere om Unity i 11.04 her.

Efter foredraget vil de som har lyst og interesserede arbejde videre i grupper, herunder især at arrangere en kommende CD-uddeling samt diverse teknisk arbejde.

Møderne i Ubuntu Århus er som altid åbne for alle interesserede, og indholdet afgøres af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt.

Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt Ubuntu i X antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske community, som Ubuntu er, så mød op.

Meget af det, vi arbejder med, er nyt for os alle, så hvis der er noget, vi ikke ved, hjælpes vi ad med at finde ud af det.

Hvis du er mere interesseret i andre fri software-projekter end Ubuntu, for eksempel Debian, Audacity, FreeBSD eller GIMP, skal du også være velkommen - vi håber på længere sigt at få gang i nogle aktiviteter, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikke.

Så mød op den 2. november kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus! Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed.


19. Oct 2010

Ubuntu-møde i Århus torsdag den 21. oktober

 
Ubuntu i Open Space Aarhus

Samme sted som altid dette efterår, men nu kun hver anden uge og altså her på torsdag - fra Ubuntu Århus' hjemmeside:
Fra nu af er der møde i Ubuntu Århus i alle lige uger, det vil sige: næste gang torsdag i uge 42, den 21. oktober kl. 17-19.

Program:

  • Velkomst
  • Oplæg: Ubuntu i den virkelige verden – ved Carsten Agger.
  • Nyt fra arbejdsgrupperne og status på projekter.
  • Arbejde i grupperne + almindelig socialisering og Ubuntu-snak.

Eventuelle ændringer eller tilføjelser vil blive annonceret, hvis de skulle dukke op. Så vel mødt på Bryggervej 30 i Risskov den 21. oktober klokken 17!

Møderne i Ubuntu Århus er i øvrigt åbne for alle interesserede, og indholdet afgøres i øvrigt i virkeligheden af JER, som møder op. Pointen med UCD Århus er netop, at vi mødes og laver det vi synes er sjovt. ;-)

Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt Ubuntu i X antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske community, som Ubuntu er, så mød op.

Meget af det, vi arbejder med, er nyt for os alle, så hvis der er noget, vi ikke ved, hjælpes vi ad med at finde ud af det.

Hvis du er mere interesseret i andre fri software-projekter end Ubuntu, for eksempel Debian, Audacity, FreeBSD eller GIMP, skal du også være velkommen - vi håber på længere sigt at få gang i nogle aktiviteter, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikke.

Så mød op den 21. oktober kl. 17.00 i Open Space Aarhus, Bryggervej 30 i Risskov og vær med til at støtte Ubuntu-aktiviteterne i Århus! Medbring din bærbare - der er trådløst netværk til rådighed.


10. Oct 2010

GNU/Linux i oktober: Ubuntu 10.10 'Maverick Meerkat'

 

Dette er så offcielt den nyeste version af den populære GNU/Linux-distribution Ubuntu.

I forhold til Long Term Service-versionen 10.04 er der ikke de store og iøjnespringende ændringer. Martin Pihl har et udmærket blogindlæg om de ændringer, der faktisk er.

Rent visuelt er der tale om den måske flotteste og mest polerede version, vi hidtil har set, som det måske også fremgår af billedet.

Ellers er det mest, som vi kender det, brugervenligt og nemt at installere og med tusinder af gratis programmer, som man frit kan installere. Samtidig forekommer det, at understøttelsen af en hel del hardware er blevet kraftigt forbedret, og at folk, der (som jeg) har haft problemer med lyden i tidligere udgaver af Ubuntu nu kan ånde lettet op.

Men for mig er det nok stabiliteten, der umiddelbart vejer tungest: Efter skiftet til 10.10 (fra 8.04, altså temmelig mange versioner frem) har jeg fået et pænere og mere poleret system, men i det daglige kommer jeg nok til at lave stort set de samme ting på det og bruge stort set de samme programmer som før - evolution, vim, firefox, git, python og nogle få stykker mere.

Så længe leve stabiliteten og forudsigeligheden også. Det er faktisk dén sikkerhed og stabilitet i kernen, som gør Ubuntu og for den sags skyld også andre GNU/Linux-systemer så brugervenlige og giver dem deres helt store fordel i forhold til Windows. Men mere herom måske en anden dag.


26. Sep 2010

Ubuntu Community Day i Århus torsdag den 30. september

 
Ubuntu i Open Space Aarhus

Endnu engang læser vi om indhold og program på Ubuntu Danmarks hjemmeside:

Vi holder UCD igen på torsdag den 30. september – endnu engang foregår det i OSAAs lokaler på Bryggervej 30 i Risskov.

Program:

  • Oplæg: Fremvisning af den nye Ubuntu 10.10 Netbook Edition (BETA version) med helt nyt interface
  • Møde: Forslag til dagsorden:
    • Oplægsholdere til næste gang
    • Nyt fra arbejdsgrupperne
    • Marketing: Hvem sætter sedler op, der reklamerer for arrangementet, og hvad kan man ellers gøre for at fortælle folk, at UCD er der og er spændende?
    • Månedlig support-dag – skal det være den første eller sidste torsdag i hver måned eller noget helt tredje?
  • Arbejdsgrupper:
    I øjeblikket er der arbejdsgrupper for bugs (fejlfinding og -retning), 10.10 release-party i Århus samt “usability”, det vil sige arbejde med at gøre systemet mere brugervenligt.

Apropos marketing: Der er lavet et opslag, som man er mere end velkommen til at printe ud og sætte op på alle relevante opslagstavler. Du er også velkommen til selv at lave et pænere opslag, men det her er som sagt lige til at putte i printeren og ud i verden.

Hvis du gerne vil komme, og der er ting, du kunne tænke dig at få føjet til dagsordenen eller programmet, skal du være mere end velkommen. Forslag kan luftes til mødes eller anbringes i kommentarerne herunder.

Kig endelig forbi Ubuntu Community Day i Århus torsdag den 23. september kl. 17-19 på Bryggervej 30, 8240 Risskov!

Så mød endelig op. Der er ikke nogen krav om, at du skal være teknisk på et bestemt niveau, at du skal være super-grafiker, eller at du skal have brugt Ubuntu i X antal år. Hvis du har LYST til at engagere dig lidt i det fantastiske community, som Ubuntu er, så mød op.

Meget af det, vi arbejder med, er nyt for os alle, så hvis der er noget, vi ikke ved, hjælpes vi ad med at finde ud af det.

Hvis du er mere interesseret i andre fri software-projekter end Ubuntu, for eksempel Debian, Audacity, FreeBSD eller GIMP, skal du også være velkommen - vi håber på længere sigt at få gang i nogle aktiviteter, som ikke nødvendigvis er Ubuntu-specifikke.

Forresten: Sådan finder man vej.


18. Sep 2010

Ubuntu Community Day er nu i gang

 
Ubuntu Community Day

Som vi læser på UCD-projektets officielle hjemmeside:

Vi holder UCD igen på torsdag kl. 17-19 (eller hvor lang tid folk har lyst til at være der), hvor alle vi der interesserer os for Ubuntu, mødes og leger/arbejder med det. Nogen vil bare “hacke” ubuntu, andre vbil gerne arbejde med bugs, og så er vi nogen, der fokuserer vores kræfter på at stable UCD og andre events på benene.

Kort fortalt er der noget at give sig til for enhver, UANSET hvilket teknisk niveau, man er på, og hvor meget man kender Ubuntu. Så tag og om forbi til UCD og vær med til at have det sjovt omkring Ubuntu.

Har du brug for hjælp til Ubuntu, eller kender du nogen, som har brug for hjælp til at installere det, så kom forbi på torsdag.

På torsdag vil der være følgende oplæg for de, som er interesseret:

  • Fremvisning af den nye Ubuntu 10.10 Netbook Edition (BETA version) med helt nyt interface
  • Carsten Agger fortæller om det danske Ubuntu community
  • Markedsføring: Hvordan kommer vi ud til flere med budskabet om Ubuntu (og UCD)

Desuden vil arbejdet fra forrige torsdag blive fremlagt. En folder om UCD er lavet samt opslag til skoler, og vi skal kigge på, hvordan vi sørger for, at nye medlemmer bliver ordentligt introduceret til UCD.

Og så vil der sikkert blive kigget og snakket grundigt om den nye Ubuntu 10.10, der udkommer i en endelig version den 10. oktober.

Kig forbi Ubuntu Community Day i Århus torsdag den 23. september kl. 17-19 på Bryggervej 30, 8240 Risskov!



Så ja, lad dig gerne inspirere og mød op den 23.! Hvis du er i bus, finder du det lettest med Rejseplanen.

Link: Ubuntu-møde i Århus torsdag den 23. september.


06. Sep 2010

Ubuntu Community Day kickoff torsdag d. 16. september

 
Ubuntu i Open Space Aarhus

Efter en længere pause i forbindelse med erhvervelse af nogle ordentlige lokaler er vi nu klar til kickoff- og planlægningsdag for Ubuntu Community Day-arrangementerne i efteråret.

Arrangementet afholdes den 16. september kl. 17.00-19.00, og herefter holdes der Ubuntu Community Day hver torsdag fra klokken 17 og til man ikke gider mere.

Det foregår i Open Space Aarhus, som er beliggende på Bryggervej 30 i Risskov (kørsels- og busvejledning her).

Efter en række korte oplæg vil vi diskutere den konkrete udforming af det ugentlige arrangement, som det vil udspille sig hen over efteråret.

Program

  • Velkomst og præsentation
  • Lidt om Open Space Aarhus - ved Helle Friis Petersen, formand for OSAA.
  • Om UCD og Ubuntu-communityet i Danmark - ved Carsten Agger, medlem af bestyrelsen for Dansk Ubuntu-forening.
  • Ubuntu i den virkelige verden - om Ubuntu i virksomheden og den nødvendige livline til det tekniske community
  • UCD og community'et på længere sigt - diskussionsoplæg ved Martin Pihl, tidligere formand for Dansk Ubuntuforening og indehaver af Ubuntu-leverandøren O-Biz.
Herefter som sagt diskussion og planlægning. De egentlige ugentlige arrangementer starter herefter fra 23. september kl. 17.00, som altid i Open Space Aarhus.


<< Sidste 10    Næste 10 >>