– fordi tiden kræver et MODSPIL

26. May 2006

100$ bærbar med håndsving: Specifikationer

 
Kan du huske den $100's bærbare computer med håndsving, vi skrev om for et stykke tid siden?

Vel, de nærmere tekniske specifikationer er ude nu - klik på billedet for en guided tour.
Planen er som sagt (noget ambitiøst), at projektet skal hjælpe med til at bekæmpe analfabetisme ved at give hvert barn i hele verden sin egen bærbare computer med håndsving, så den kan køre uden strøm, fri software (dvs. Linux og en lang række Open Source-værktøjer), så den kan bruges, og trådløst netværk, så den kan kommunikere med omverdenen.

Det har nok lange udsigter med at sikre én til hvert barn i hele verden, men indtil videre har flere lande, bl.a. Indien og Brasilien, tegnet sig for adskillige millioner af dem. Målet er at give verdens fattige adgang i informationssamfundet og de rige muligheder for kommunikation, det giver alle, der i dag har adgang til computere, Internet osv. Hvor godt det vil lykkes, kan kun tiden vise ...

Du kan læse mere om projektet på laptop.org.
(Via tazebao).

Kommentarer: