– fordi tiden kræver et MODSPIL

04. May 2005

Copyright og fildeling - hvem betaler og hvornår er noget 'gratis'?

 
Jeg har tidligere viderebragt indlæg fra en musiker, der opfordrer til piratkopiering af hans egen musik, og anført, at fildeling via peer-to-peer-netværker som Gnutella eller E-Mule først og fremmest er til fordel for musikerne, som i forvejen ikke tjener særligt meget på pladeudgivelser.

Men, kan man så spørge, som Morten gør i en kommentar, hvordan fildelingen kommer f.eks. sangskrivere og andre, som ikke giver koncerter, til gode:
En komponist/tekstforfatter der ikke ophavsrets-registrerer og beskytter på traditionel vis, vil for mig at se få mindre i stedet for mere i en situation, hvor økonomien i musik-branchen skifter fra konsum-området til koncerter. (Pladeselskaber og div. organisationer kommer også i klemme, men det er jo nærmere en bonus).

Der er ikke nogen af de analyser og forslag jeg indtil videre har set, der tager højde for denne problemstilling, men den er jo i og for sig forholdsvis udbredt (i hvert fald inden for visse genrer).
Og egentlig er det jo et ret godt spørgsmål: Hvis nu man går over til at forære sine værker væk (via gratis download) i stedet for at sælge dem, hvad skal man så overhovedet leve af? Udøvende musikere kan, med Nacho Escolar, regne med, at den fri download først og fremmest vil styrke deres muligheder for at få koncerter. Men hvad nu, hvis man slet ikke giver koncerter?

Spørgsmålet er imidlertid for det første slet ikke nyt, men opstod allerede sammen med de første radioapparater: Hvis folk kunne høre ens musik gratis i radioen, hvorfor skulle de så betale for at gå til koncerter? Og hvis de kunne optage musikken fra radioen, hvorfor skulle de så købe ens plader?

For det andet skal man være opmærksom på, at denne problematik ikke nødvendigvis bliver anderledes, end den var i forvejen, af den gratis distribution af sange via internettet. Hvis indtjeningen ved pladesalg generelt er lav for de musikere, der indspiller den, vil den alt andet lige være endnu lavere for komponister, der måske kun har én sang med på en given CD.

Og desuden tillader de såkaldte Creative Commons-licenser, som oftest foreslås til erstatning for den rigide copyright, som regel ikke kommerciel udnyttelse af de værker, den omfatter. Når en sang, en film eller en bog altså lægges ud på nettet under en sådan licens, betyder det derfor ikke, at jeg har lov til at masseproducere dem og tjene penge på selv at sælge dem; hvad jeg har lov til er at gøre dem gratis tilgængelige for andre på samme måde, som de var tilgængelige for mig.

Eftersom både afspilning i radioen og brug ved koncerter må betegnes som "kommerciel brug", vil en sangskriver altså have krav på sin del af kagen; alt dette fungerer præcis som i dag.

Alt andet lige betyder det faktisk, at fildeling i det store og hele er lige så stor en fordel for komponister som for udøvende musikere.

Men udover, at elektronisk distribution vil få større og større betydning, og at forbuddet mod gratis fildeling synes umuligt at opretholde og desuden kontraproduktivt og ufordelagtigt for musikere, er det naturligvis svært at sige noget om, præcis hvor musikudbuddet og -infrastrukturen er på vej hen. I det omfang, det skulle blive nødvendigt at sikre musikere, forfattere eller komponister mod deciderede tab, er bemærkningen ovenfor om radioen formentlig nøglen til det hele.

Electronic Frontier Foundation har foreslået en række økonomiske modeller, der kan sikre musikerne betaling under alle omstændigheder, og de mest lovende taler om en eller anden form for generel, frivillig licensaftale - i stil med de nuværende bibliotekspenge eller licensaftaler med radiostationer.

Hvad der er vigtigt at huske på, er, at eftersom selv de mest ihærdige modstandere af copyright (f.eks. Piratgruppen) kun taler for, at det skal være muligt frit at udveksle musik og andet til ikke-kommerciel brug, vil denne brug stort set aldrig indebære noget egentligt tab for ophavsmanden.

Forfatteren og journalisten Cory Doctorow udgiver således alle sine bøger under en Creative Commons-licens og gør dem tilgængelige for gratis download samtidig med udgivelsen på papir. Dette er hans kommentar til den frygtelige risiko og de store tab, han pådrager sig ved download-trafikken:
[When I originally started licensing my books] under the terms set out in the next section, I did so in the most conservative fashion possible, using CC's most restrictive license. I wanted to dip my toe in before taking a plunge. I wanted to see if the sky would fall: you see writers are routinely schooled by their peers that maximal copyright is the only thing that stands between us and penury, and so ingrained was this lesson in me that even though I had the intellectual intuition that a "some rights reserved" regime would serve me well, I still couldn't shake the atavistic fear that I was about to do something very foolish indeed.

It wasn't foolish. I've since released a short story collection (A Place So Foreign and Eight More and a second novel (Eastern Standard Tribe) in this fashion, and my career is turning over like a goddamned locomotive engine. I am thrilled beyond words (an extraordinary circumstance for a writer!) at the way that this has all worked out.
Så - musikere og forfattere har altså ingen grund til at frygte den nye, elektroniske verden af piratkopiering og fri download: Tværtimod står det dem frit for at udnytte de helt nye muligheder for at komme ud med deres værker, denne verden pludselig har udstyret dem med!

Kommentarer:

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.