– fordi tiden kræver et MODSPIL

27. Jan 2006

Dansk weblog hacket

 
Bizart: Sådan her så den højreorienterede weblog Uriaspostens indlæg ud sent i går aftes, på polit-blogs:
Polit-skærmdump
Besynderligt - det er nok ikke sidens bagmand Kim Møller, der selv har skrevet det. Hvem er "al3iznet", og er der nogen, der kan forklare mig, hvad der står i de - ehem - formentlig mildt sagt uautoriserede indlæg?

Eller også er det en practical joke fra Kim Møllers egen hånd ... men jeg tvivler: Hele hjemmesiden er nede lige nu. Hmmm, jeg må vist overveje om jeg ikke snart skal have skiftet password for modspil.dk ... (og så håber jeg for Kim, at han har backup af sit site. Minder mig om, at jeg vist også selv snart skal have taget et).
(Set på Polemiken).

Update, kl. 12.57: Urias-Kim siger:
Det er ikke en practical joke, men formentligt en direkte konsekvens af en tidligere postering med Muhammedtegninger. Jeg har sikret mig i hoved og røv, men det kommer nok til at tage et par dage at gendanne alt.
Vel, vi glæder os til at høre om, hvad man finder frem til, og spekulerer over, om der mon er tale om et sikkerhedshul, som andre WordPress-brugere burde kende til.

Kommentarer: