– fordi tiden kræver et MODSPIL

09. Jun 2007

Fire forskellige operativsystemer: Hvilken bil vil du have?

 
In the beginning was the command line
Som Neal Stephenson skriver i sit essay In the Beginning was the Command Line:
Imagine a crossroads where four competing auto dealerships are situated. One of them (Microsoft) is much, much bigger than the others. It started out years ago selling three-speed bicycles (MS-DOS); these were not perfect, but they worked, and when they broke you could easily fix them.

There was a competing bicycle dealership next door (Apple) that one day began selling motorized vehicles--expensive but attractively styled cars with their innards hermetically sealed, so that how they worked was something of a mystery.

The big dealership responded by rushing a moped upgrade kit (the original Windows) onto the market. This was a Rube Goldberg contraption that, when bolted onto a three-speed bicycle, enabled it to keep up, just barely, with Apple-cars. The users had to wear goggles and were always picking bugs out of their teeth while Apple owners sped along in hermetically sealed comfort, sneering out the windows. But the Micro-mopeds were cheap, and easy to fix compared with the Apple-cars, and their market share waxed.

Eventually the big dealership came out with a full-fledged car: a colossal station wagon (Windows 95). It had all the aesthetic appeal of a Soviet worker housing block, it leaked oil and blew gaskets, and it was an enormous success. A little later, they also came out with a hulking off-road vehicle intended for industrial users (Windows NT) which was no more beautiful than the station wagon, and only a little more reliable.

Since then there has been a lot of noise and shouting, but little has changed. The smaller dealership continues to sell sleek Euro-styled sedans and to spend a lot of money on advertising campaigns. They have had GOING OUT OF BUSINESS! signs taped up in their windows for so long that they have gotten all yellow and curly. The big one keeps making bigger and bigger station wagons and ORVs.

On the other side of the road are two competitors that have come along more recently.

One of them (Be, Inc.) is selling fully operational Batmobiles (the BeOS). They are more beautiful and stylish even than the Euro-sedans, better designed, more technologically advanced, and at least as reliable as anything else on the market--and yet cheaper than the others.

With one exception, that is: Linux, which is right next door, and which is not a business at all. It's a bunch of RVs, yurts, tepees, and geodesic domes set up in a field and organized by consensus. The people who live there are making tanks. These are not old-fashioned, cast-iron Soviet tanks; these are more like the M1 tanks of the U.S. Army, made of space-age materials and jammed with sophisticated technology from one end to the other. But they are better than Army tanks. They've been modified in such a way that they never, ever break down, are light and maneuverable enough to use on ordinary streets, and use no more fuel than a subcompact car. These tanks are being cranked out, on the spot, at a terrific pace, and a vast number of them are lined up along the edge of the road with keys in the ignition. Anyone who wants can simply climb into one and drive it away for free.
Og det siger jo så noget om reklamens magt, at det også i 1999, da Stephenson skrev sit essay, var den kolossale station wagon og den chikke euro-sedan der rendte med hele markedsandelen - BeOS er jo i øvrigt død i dag.

Stephensons essay kan også findes her, i et lidt mere venligt format, og i øvrigt også her.'

Her, på Garett Birkels hjemmeside hos Braindead Monkeys, kan man finde en annoteret version, der forklarer lidt om, hvilke ting har ændret sig siden 1999 (og hvilke, der ikke har).

Kommentarer:

MikkelA skrev:
09/06/2007 17:56:27

At MS i dag sidder på flæsket skyldes hverken overlegen teknologi eller ondsindet markedsføring. Det skyldes 3 ting. IBMs stupiditet, Wordperfect og Lotus 1-2-3. Jeg kan sagtens huske de glade dage i 80'erne og start 90'erne hvor Amigaen var konge for enhver nørd med respekt for sig selv, med sit fikse GUI og indbyggede museunderstøttelse, gode lyd, fremragende grafik og en teknologi der på alle måder var de daværende PC'er overlegen. Desværre blev Amigaen markedsført som et stykke legetøj til dem der ville spille Shadow of the Beast eller Lotus Esprit Turbo Challenge, og de søgte aldrig for alvor at penetrere erhvervslivet, selvom maskinen så afgjort teknisk set var kapabel til at køre hvad som helst. Men kombinationen af tekstbehandling med WordPerfect og regnearket Lotus 1-2-3, var noget der lynhurtigt vandt indpas her. Og hvad var det erhvervslivet så købte til hjemmet? Det samme som de kendte fra arbejdspladsen, og hvorvidt disse applikationer faktisk kørte på det optimale OS, var en bekymring af absolut sekundær natur. Hvis de kunne lave deres regneark og dokumenter og tage filerne med hjem på 5 1/4" disketterne, var det så rigeligt. Jeg kørte faktisk selv BeOS i en periode. Og det var et glimrende og lækkert OS, der faktisk lignede Amigaens Workbench forbløffende meget. Men desværre svært at anvende som primært OS, da der jo altid liiiige manglede den rigtige printerdriver, understøttelse af den trådløse mus, de rigtige MP3-codecs osv. Ikke fordi nogen ville holde dem nede, men fordi de færreste driverudviklere gider ulejlige sig for et par tusinde dedikerede nørders skyld. Det er lidt problemet, for når føst et givent OS har opnået "kritisk masse", er denne situation nærmest umulig at ændre på, uden det indiker nogen er "unfair" eller holder andre nede - det er i langt højere grad et kollektivt handlingsproblem. Fordi så mange har en interesse i generel kompatibilitet og tilgængelighed, bliver udviklingen selvforstærkende. Folk vil ha' Windows fordi det er hvad de kender, og Windows kender de fordi det er hvad alle vil ha'. Jeg har selv tilbage i sluthalvfemserne arbejdet i en større offentlig virksomhed som netværksadmin. og all-round geek, og syntes da også det ville være kanon at introducere systemer, som var mindre ressourcekrævende og billigere (dengang Red Hat Linux). Men i den virkelige verden render man bare hurtigt panden mod den mur, at brugerne ikke vil røre det med en ildtang. De færreste af disse har IT som central del af deres interesseområde, og de er bedøvende ligeglade med om det maskinen kører hedder A eller B - så længe det fungerer præcis som på deres egen PC derhjemme. Og hvad kører de derhjemme, ja, ikke Red Hat, that's for sure...

MikkelA skrev:
09/06/2007 18:01:50

Der er i øvrigt en fejl i artiklen. Windows NT kom ikke efter Windows95, men før.
Windows NT var et native 32-bit operativsystem hvis interface var identisk med Windows 3.1 (indtil version 4.0 der brugte Win95-interfacet). I modsætning til Win95 var Windows NT dog ikke bagudkompatibelt med DOS (eller kun i meget begrænset omfang), og blev primært markedsført som et server/poweruser OS.

Carsten Agger skrev:
09/06/2007 18:50:19

Når du skriver om IBM's idioti, tænker du så på deres satsning på OS/2 i 90erne?

Og ja, der er helt klart et "kritisk masse"-fænomen, der gør mig lidt skeptisk overfor projekter som f.eks. OpenSolaris: Kan man tiltrække kræfter nok til, at kerneprogrammørerne kan understøtte alle mulige former for hardware, sådan som det efterhånden er ved at lykkes i Linux?

(Og hvorfor overhovedet køre et så udpræget server-OS som Solaris på sin PC, er et andet spørgsmål - men som fri software kan det jo utvivlsomt tiltrække en del interesse, for der er jo ingen tvivl om, at det er et meget godt og stabilt system).

Og ja, Windows NT kom ikke alene før Windows 95, men havde rødder helt tilbage til Digital Electronics' VMS, i modsætning til '95, der var en overbygning på DOS.

Jeg kom selv lidt sent på Windows-vognen, og i forhold til de Unix-systemer, som jeg var vant til fra universitetet, forekom Windows 3.1 og 95 at være ganske alvorlige tilbageskridt. Windows NT nåede jeg kun at se i version 4, og det var til gengæld meget bedre og mere stabilt end de andre to.

Linux er jo nok stadig lidt af et subkulturfænomen på desktop'en (omend af en anden slags end Mac/OSX er det), men på serversiden er det ved at blive umuligt at komme uden om, og det tror jeg da personligt vil forplante sig (omend langsomt) til desktop'en - især fordi det i undervisningssektoren vil blive stedse tydeligere, at det er meget billigere at udstyre og administrere et netværk med Linux eller FreeBSD + relevant software, og så vil brugerne ønske at få det samme derhjemme.

Et fænomen, der ikke er kommet så langt endnu herhjemme - Danmark er et udpræget Microsoft-land - men som vokser stærkt i f.eks. Spanien, hvor f.eks. regionerne Extremadura og Andalusien har udviklet deres egne Linux-distributioner til brug i undervisningssystemet.

Men nu arbejder jeg også selv til daglig med at programmere i et næsten rent Linux-miljø, så jeg er nok lidt overeksponeret ift. gennemsnittet, og det kan præge mit syn på udviklingen. :-)

MikkelA skrev:
09/06/2007 23:36:01

Nej, mht. IBMs idioti tænker jeg mere på, at de (1) anvendte et åbent layout til deres PC-XT, der gjorde det attraktivt for udviklere at skrive programmer der ikke krævede licens til hardwareproducenten, og endvidere gjorde denne ekstremt følsom overfor reverse enigineering (som både Cyrix og AMD hurtigt opdagede...), samt at de undlod at uvikle et properteriært OS til samme maskine, men i stedet lod et lille firma ved navn Microsoft levere en let omskrevet variant af Q-DOS (quick and dirty operating system, der igen var et regulært plagiat af Gary Kildalls CP/M)

Nu du selv nævner IBMs OS/2, er en sjov lille krølle på den historie, nemlig at MS faktisk oprindeligt var hovedudviklere herpå. Et sted i mine gemmer har jeg en fin 3½" diskette fra installationssættet "Microsoft OS/2 1.0" fra 1987 oder so. OS/2 døde dog en stille død i midthalvfemserne, da de havde skudt sig selv grundigt i foden med "Warp" udgaven af selvsamme, der angiveligt kunne køre Windows-programmer bedre end Windows selv -- hvorfor ingen fornuftig udvikler så noget formål i at skrive native OS/2 apllikationer, når nu alle brugere af dette operativsystem alligevel kunne køre Windows-udgaven af samme program problemfrit.

Jeg er ikke i tvivl om at man sagtens kan tvinge folk til at køre Linux, og steder hvor man kan gøre det parallelt med en genrel indføring af IT, er jeg endda ret sikker på det kan gøres med stor fordel for alle parter, for jeg benægter ikke at det, specielt for tekniske affionciados er et bedre OS, men tillige billigere og næsten tilsvarende brugervenligt. Det er bare ikke så relevant et sted som DK, for hvis du kommer ud til en ansat et hvilketsomhelst sted i DK (med undtagelse af reklamebranchen, grafiske virksomheder og specifikke udviklingsmiljøer), så vil de bare ha' deres Word, Powerpoint og Excel, som de kender fra deres hjemmepc. For de fleste "almindelige brugere" (ikke nogen tilstræbt nedsættende konnation intenderet), er hvilket OS de kører, langt mindre vigtigt, end at deres genvejstaster i en given applikation ligger hvor de plejer, og at de er trygge ved interfacet.

Mht. udgifterne, så tror jeg man skal være varsom med at tillægge det for stor værdi. Langt de fleste køber maskiner med OS'et bundlet i prisen (og på markedet for bærbare er det nærmest en undtagelse af OS'et ikke er bundlet), og betragter det tydeligvis som en fordel, at de ikke skal bøvle med at installere noget som de (med rette eller urettet) forestiller sig vil være voldsomt kompliceret og ukendt land. Og i et land som Danmark er prisen jo også, realistisk betragtet, jo også ganske overskuelig. Som oftest vil denne være på max. 2000 (allerhøjest) hvert 4 år., og det tror jeg generelt korresponderer ret godt med den almindelige PCs levetid for indeværende, hvorfor de færreste overhovedet vil lægge mærke til den udgift.

Kimpo skrev:
10/06/2007 07:38:29

Jeg har haft BEOS installeret, og det så cool ud, men netop praktiske problemer gjorde at jeg hurtigt droppede det. Linux droppede jeg af dovenskab. Mac er for dyrt. Jeg har 2 spørgsmål: Så vidt jeg ved er windows 95 ikke blot et lapperi, men et temmelig stort paradigmeskift med registreringsdatabase og en ny drivermodel. Begge bruges idag. De senere spring er meget mindre, og man kan spørge sig selv: Hvad skal man egentlig med Windows Vista? Mit andet spørgsmål hænger sammen med dette: Der er nu gået sensationelt lang tid med windows XP som standard. Er der helt ærligt ikke grænser for hvad man mere kan forvente af et skide operativsystem? Er udviklingen i OS ved at være nogenlunde overstået?

Carsten Agger skrev:
10/06/2007 15:52:51

Mikkel: Mht. prisen på en Linux-box adskiller den sig ganske rigtigt ikke væsentligt fra prisen på en Windows-box - det skal dog siges, at man hertil oftest skal lægge en Office Professional-licens, og så er man oppe på lidt mere pr. kontorplads. Men i det store og hele er det TCO (Total Cost of Ownership), der er væsentligt her, og her har det spillet en rolle, at det (stadig) kan være svært at finde Linux/Unix-kyndige systemadministratorer.

Lige netop for skoler og f.eks. biblioteker er der dog en hel del penge at spare ved at bruge LTSP-baserede Linux-terminaler fremfor Windows-PC'er, som jeg tidligere har skrevet om. Dengang citerede jeg en canadier, der fik prisen pr. klient (ved helt nye, specialbyggede klienter + nye fladskærme) ned på omkring 6-700 dollars, et par hundrede dollars billigere end tilsvarende Windows-terminaler. Her stikker TCO dog sit grimme hoved frem igen: Det kræver også, at skolerne og bibliotekerne har folk ansat, der kan administrere et sådant net (det er ikke ret svært, men det kræver stadig en investering i uddannelse at få sat på skinner ret mange steder).

Kimpo:

Jeg er selv for doven til at køre Windows derhjemme - gider ikke at brokke med at spekulere over virus og spyware og antivirus-programmer, Microsoft Firewall og mere eller mindre (u-)duelige IT-phone-home-tendenser i Windows-updateren ...

Windows 95 indeholder registreringsdatabase osv., men fungerer basalt set stadig ovenpå DOS, så egentlig er det vel mest GUI'en, der er ny. Hardwaretilgangen i 95/DOS og NT/XP er fundamentalt forskellig. Hvor smart registreringsdatabasen er som opsamling af diverse konfiguration er et godt spørgsmål - den universelle pilleadgang til f.eks. Software/Microsoft/Windows/Run er mindst en sikkerhedsrisiko, som alle, der har prøvet at "afluse" v.hj.a. HijackThis vist har opdaget.

Mht. XP har jeg tænkt noget lignende: XP er et stabilt og brugervenligt operativsystem, der fungerer ret godt i dagligt brug. Hvad skal man med noget nyt?

Svarene på disse spørgsmål er efter min mening nærmere "Linux" og "OSX", end de er "Windows Vista".

Nu er jeg i øvrigt ikke ekspert i operativsystemer, men ... Windows' sikkerhedsmodel er fundamentalt hullet, for det første fordi man som standard kører som administrator, for det andet fordi hele DLL-modellen tillader alle at kalde alle, ydmyge programmer at loade vigtige system-DLL'er, hvilket gør systemet til "gefundenes Fressen" for folk, der vil skrive malware. Vista forsøger at råde bod på noget af dette, men gør slet ikke op med de mere fundamentale sikkerhedsbrist.

Og i betragtning af, at vi taler om et system, der kører på omkring 90% af verdens personlige computere, skulle jeg mene, at der er rum for at operativsystemerne udvikler sig i hvert fald så langt, at det er lige så umuligt at skrive malware for Windows som det er for f.eks. Linux, FreeBSD og OS/X?

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.