– fordi tiden kræver et MODSPIL

13. Mar 2014

FSFE-møde 20. marts: Patentdomstolen og Freesoftwarepact.eu

 
FSFE Fellowship Logo

Bemærk: Det er næsten samme program som annonceret for februar, fordi vi var nødt til at aflyse februarmødet på grund af sygdom.

Tid og sted: Open Space Aarhus, Katrinebjergvej 105, Århus N, kl. 19.00-21.00

Dagsorden
  • Goddag og velkommen - kort introduktion til FSFE for nye deltagere (10 minutter)
  • Oplæg: EU-patentdomstolen - folkeafstemning og softwarepatenter (20 minutter)
  • Spørgsmål og diskussion (20 minutter)
  • Pause (10 minutter)
  • Freesoftwarepact.eu
  • Arbejde med nyt website, der skal demonstrere fordelene ved fri software (20 minutter)
  • Eventuelt + planlægning af næste møde (20 minutter)
Formålet med disse møder er at styrke erfaringsdelingen og skabe netværk blandt folk, der arbejder med fri software.

FSFE (Free Software Foundation Europe) arbejder for at udbrede fri software, og det er også et hovedformål for arbejdet i FSFE Århus. Man behøver ikke at være medlem af FSFE for at deltage.

På møderne tager vi udgangspunkt i deltagernes erfaringer med fri software i det daglige arbejde - og de problemer, vi måtte støde på i den forbindelse. Det er altså både en politisk arbejdsgruppe og en faglig/teknisk "erfa-gruppe" for folk med interesse for fri software.

Til dette møde vil vi især tale om EUs patentdomstol og om, hvad man bør vide om denne for at kunne danne sig sin egen mening. Vi vil også diskutere, om vi kan støtte arbejdet med Freesoftwarepact.eu.

Derefter vil vi fortsætte arbejdet med at lave en ny hjemmeside til opensource.dk.

Vel mødt til alle interesserede i Open Space Aarhus torsdag den 20. marts kl. 19!

Links

Kommentarer: