– fordi tiden kræver et MODSPIL

15. Sep 2007

Hvem ejer din computer, 2?

 
Som jeg skrev om forleden, er der al mulig grund til at interessere sig for de vilkår, software er stillet til rådighed for på ens computer(e) - som bruger af proprietær, lukket software er man i en eller anden forstand altid prisgivet producentens nykker, mens man som bruger af fri software altid har muligheden for selv at ændre eller opdatere programmerne (eller få det gjort).

Dette kunne give anledning til en misforståelse i stil med den der opstod i kølvandet på mit angreb på biler og privatbilisme forleden, hvor bl.a. Carsten spurgte til, om jeg da så kommer til at fordømme folk, der vælger en livsstil, der forudsætter at de har en bil?

Tilsvarende har jeg flere gange talt nedsættende eller hånligt om programmer som Windows, Adobe Photoshop og Microsoft Office.

Betyder det, at jeg anser folk, der føler de er godt tilfredse eller ikke helt kan overskue konsekvenserne af at skifte til ren fri/open source-software, for at være utilstrækkelige, idioter, eller hvad ved jeg?

Nej, naturligvis ikke. For at blive i analogien, er bilen en så integreret del af vores infrastruktur, at det ikke giver megen mening at kritisere enkeltpersoner for, at de har fundet det nemmest eller bedst at indrette sig med én af slagsen.

Bil-kulturen eller "man skal da have en bil"-kulturen gennemsyrer bare vores samfund i en sådan grad, at hvis man ønsker at kritisere den, er man nødt til at sige tingene ret klart, hvis ens argumenter ikke skal drukne i forsvarstaler - der er lissom nok til at trække i den anden retning.

"I wish to make an extreme statement", sagde Thoreau - "if so I may make a emphatic one, for there are enough champions of civilization; the minister, and the school-committee, and every one of you will take care of that".

Og tilsvarende med den software, man vælger at bruge i det daglige: Microsoft Windows og nogle få andre proprietære propgrammer dominerer markedet i en grad, så det simpelt hen er det, "man" bruger og har på sin computer. At bryde med dette og undersøge alternativer kan kræve, at man bruger tid og skaffer sig en teknisk indsigt, som ikke forekommer at stå i rimeligt forhold til udbyttet - specielt ikke, hvis man især er interesseret i at få sit arbejde gjort.

Tilsvarende er mange mennesker simpelt hen afhængige af nogle få, specialiserede programmer, der kun kan/vil køre under Windows, og igen forekommer det ikke rimeligt at forlange af mennesker uden speciel teknisk interesse eller indsigt, at de skal lide under en dårlig og besværlig løsning, når de nu egentlig allerede er meget godt tilfredse.

Og Windows XP med Microsoft Office er, når sandheden skal frem, til trods for sine svagheder et aldeles udmærket system og et kolossalt fremskridt i forhold til tidligere Windows-versioner (Windows Vista har vi knap så meget godt at sige om).

Jeg kan altså fuldt ud forstå de enkeltpersoner, der hører argumenterne for fri software og tænker, det lyder meget rigtigt, men alligevel ikke har lyst til at udskifte sit eget velfungerende system eller program med en måske lidt mere tvivlsom open source-version.

Når talen er om organisationer og især offentlige myndigheder stiller sagen sig imidlertid noget anderledes. Er det ikke problematisk, hvis en meget stor del af investeringen i fremtidens infrastruktur går ned i en sort kasse, hvori det ikke er tilladt at kigge?

Jeg har før skrevet om, hvordan brug af fri/open source-software i det offentlige både ville spare penge til licenser og skabe flere lokale IT-arbejdspladser. Et andet problem er, hvad der sker, hvis softwareproducenter går konkurs eller udsender nye versioner af deres programmer og ikke længere understøtter de gamle.

Dette er ikke et akademisk spørgsmål: Firmaer og offentlige institutioner har mistet utalte millionbeløb, fordi dokumenter skrevet i gamle versioner af f.eks. WordPerfect eller Microsoft Office ikke har kunnet læses af senere versioner af samme produkt.

Hvis disse programmer fra starten havde været fri software, ville der aldrig have været helt det samme problem - de første, der stødte på problemet, ville kunne betale en programmør for at modificere den nye version til at læse de gamle filer, og den ændring kunne så gives videre til alle andre.

Men når de købte programmer er en sort kasse, man ikke kan kigge i, er data derimod ofte uigenkaldeligt tabt.

Hvis vi taler om græsrodsbevægelser eller "alternative" politiske bevægelser, forekommer det i dag helt oplagt at basere dem på fri software: Man kan sågar downloade et Linux-system ved navn NGO in a Box, der indeholder alt, hvad en sådan græsrodsbevægelse har brug for af administrativt software - ganske gratis.

At en sådan ofte pengetrængende organisation skulle basere sig på dyre Windows- og Office-licenser eller "løbe risikoen" med piratkopier forekommer ærligt talt som det glade vanvid, når alternativet ikke blot er billigt, men ligefrem gratis ...

Og for organisationer generelt kan leveringsvilkårene for fri software da også lyde som slet og ret sund fornuft: Efter leverancen har man ret til at køre, undersøge, videregive og forbedre programmerne - og kan altså f.eks. rette fejl og indføre ny funktionalitet uden at spørge producenten om lov først. Organisationer, der baserer sig på fri software, ejer deres egen infrastruktur.

Sådanne overvejelser har fået bl.a. myndighederne i den spanske region Extremadura til at skifte hele den offentlige administration til at køre udelukkende fri software - ud fra netop sådanne både politiske og økonomiske overvejelser.

Så mens spørgsmålet om fri eller proprietær software er vigtigt, er det ikke nødvendigvis på så lavt et niveau som den enkelte brugers private computer, "slaget" skal stå - og hvis man er godt tilfreds med sit Windows-system, kan der stadig være al mulig grund til at holde fast i det frem for at kaste sig ud i en teknisk manøvre, som ikke altid ender med at kunne opfylde éns behov.

Når det så er sagt, er der faktisk også mange tilfælde, hvor et skifte til fri software baseret på f.eks. en af de mange varianter af Linux vil være en reel fordel for dig som almindelig bruger. Dette vil vi vende tilbage til i et senere indlæg.

Kommentarer:

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.