– fordi tiden kræver et MODSPIL

16. Aug 2006

Open Source og fri software

 
Philosophical Gnu
Nu, hvor jeg har erklæret, at jeg ville forsøge at skrive lidt mere om fri software, sidder der måske nogen rundt omkring, der spørger sig selv, hvad "fri software" monstro er for noget, og hvad det vil sige, at den er "fri".

Har det noget at gøre med det her "Open Source", som man hører om hele tiden, og som jeg også af og til har talt om?

Jeg har
været inde på det før, men det korte af det lange er:

Fri software er software, som brugeren har ret til selv at kontrollere, dvs. som brugeren selv har ret til at bruge, sætte sig ind i og forstå, rette i og give videre til andre.

Man taler om de fire friheder:
  • Friheden til at køre programmet, under alle omstændigheder og uanset formålet.
  • Friheden til at undersøge, hvordan programmet virker, og ændre det efter behov.
  • Friheden til at give programmet videre til andre, så man kan hjælpe sin næste.
  • Friheden til at forbedre programmet og det videre til alle andre, så alle kan få glæde til dine ændringer.
Bevægelsen for fri software blev startet af Richard Stallman, der tilbage i begyndelsen af 80erne opfattede den stigende hemmeligholdelse af programmers kildetekst som af deres virkemåde som en trussel mod folks frihed til at bruge og skrive deres egne programmer, og som følge heraf tog initiativ til Free Software Foundation og GNU-projektet.

Bevægelsen for fri software udspringer med andre ord af et ideologisk og filosofisk betinget ønske om, at software skal være fri - hvilket bunder i et mere fundamentalt ønske om, at samfundet skal være og forblive frit.

(Ønsker man nærmere uddybning af disse synspunkter, er Richard Stallmans essaysamling Free Software, Free Society ikke noget dårligt sted at starte - bogen kan downloades her).

Vil det så sige, at tilhængere af fri software bilder sig ind, at blot vi alle bruger software, hvor de fire friheder er opfyldt, så har vi et frit og retfærdigt samfund?

Nej, hvilket bl.a. ses af, at det amerikanske militær er storforbruger af fri software - uden at det mig bekendt har gjort det til noget mønstereksempel på frihed og demokrati for sine undergivne (hvilket nogen ville indvende, at et militær heller ikke skal være).

Alvoren bag kravet om, at software skal være fri, vender den anden vej: I et samfund, hvor den software, som udgør en større og større del af vores dagligdag, ikke er fri i den forstand, at den opfylder de fire friheder, er denne hemmeligholdelsen af programmers virkemåde og forbud mod at ændre i dem en alvorlig trussel mod folks frihed og i sidste instans mod demokratiet og forestillingen om et åbent samfund.

En trussel i den forstand, at private virksomheder, som ikke er underlagt nogen som helst form for offentlig kontrol, kan monopolisere hele vores kommunikationsinfrastruktur, og en trussel i den forstand, at det er dybt problematisk, at det ganske enkelt kan være forbudt at forsøge at skaffe sig viden om, hvordan de computerprogrammer, man bruger i dagligdagen, egentlig virker.

Og af en masse flere grunde, som man også kan læse om på GNU-projektets hjemmeside.

Men Open Source, da - det er jo det, vi plejer at høre om. Hvad er så det, og hvordan forholder det sig til fri software?

Open Source-begrebet blev skabt af The Open Source Initiative, der blev stiftet af flere fremtrædende tilhængere af fri software, bl.a. Eric S. Raymond, Guido van Rossum (skaber af programmeringssproget Python) og Bruce Perens.

Ideen var at gøre reklame for fri software ikke ved at slå på det ideologiske - som mange mere praktisk eller forretningsmæssigt anlagte mennesker ærligt talt er ganske ligeglade med - men ved at fremhæve fri software eller Open Source-software som en rent teknisk bedre model.

Man forsøgte med andre ord ikke at overbevise individuelle brugere om, at det var bedre for deres egen frihed at bruge fri software, man talte til folk på direktionsgangene om, at der var flere penge at tjene og mere kvalitet at hente ved at køre projekter som Open Source-projekter.

The Open Source Initiative fik umiddelbart stor succes, og bevægelsen fik bl.a. IBM til at satse stort på Linux og AOL til at skabe Mozilla ud af deres gamle Netscape-browser.

Mens det er rimeligt at sige, at Open Source-bevæglsen aldrig ville have eksisteret uden Richard Stallman og Free Software Foundation, er det mindst lige så rimeligt at sige, at fri software aldrig ville have haft den udbredelse, det har i dag, hvis det ikke havde været for Open Source-bevægelsen.

Ikke desto mindre har de to forskellige synspunkter ikke overraskende givet anledning til en del strid om mål og prioriteringer: Mens Stallman til hver en tid ville insistere på, at vi skal vælge den dyreste og dårligste løsning, hvis blot det betyder, at vi så vil komme til at bruge fri og ikke "ufri" software, forsøger Open Source-bevægelsen at appelere til folk, der ærlig talt er ligeglade med alt det ideologiske hokus-pokus, frit samfund eller ytringsfrihed eller whatever - når bare skidtet virker og der er kroner (evt. at spare) i det.

Selv hører jeg til de mange, der ikke kan se nogen modsætning mellem de to synspunkter:

Jeg køber rent faktisk Stallmans og FSFs argument om, at fri software i sidste ende er en forudsætning for, at et samfund, hvis infrastruktur er stedse mere domineret af software kan forblive frit.

Og samtidig forekommer det mig aldeles glimrende at gøre opmærksom på, at der også er vægtige økonomiske og tekniske grunde til at vælge at bruge fri/Open Source software.

For mig at se er der ingen modsætning mellem de to synspunkter - snarere en sammenhæng:

Fri software er vigtig på grund af den frihed, den sikrer den enkelte borger - og den er bedre, fordi den er Open Source og alle geniale ideer og mulige fejl dermed er lagt frem til åben beskuelse.

I alle tilfælde er det, som det da også lader til at gå op for flere og flere, en god idé at bruge det - af økonomiske, sikkerhedsmæssige og, om man da er tilhænger af et frit og åbent samfund, også af ideologiske og filosofiske grunde.

Kommentarer:

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.