– fordi tiden kræver et MODSPIL

04. Jun 2005

Open Source vs. fri software

 
Philosophical Gnu
Jeg skrev tidligere om mine egne (positive) erfaringer med skiftet til Linux, men må konstatere, at der hersker en del forvirring om, hvorfor det egentlig er en god idé at bruge Linux og anden Open Source-software.

Ofte fremstilles fordelen udelukkende økonomisk eller teknisk: Det er bedre at bruge Open Source, fordi det er billigere (eftersom der ikke er nogen udgift til licenser), eller fordi Linux's sikkerhedsmodel er Windows' langt overlegen.

Men selvom dette er gode og tungtvejende grunde, er det ikke derfor, du bør skifte til Linux, Open Office, GIMP og hvad alle de gratis erstatninger for diverse kommercielle programmer nu hedder. Du bør skifte, fordi det, du så får, er fri software.

Det, der i Danmark i dag oftest (men misvisende) betegnes Open Source-bevægelsen, blev stiftet i 1984 af programmøren Richard Stallman, der dengang var ansat på MIT.

Stallman var vred over, at det meget frie og frugtbare miljø med uhæmmet udveksling af programmer, kildetekst, ideer og meget andet, som han havde levet i siden 1971, var ved at blive ødelagt af kommercielle interesser, der krævede hemmeligholdelse af programmernes kildetekst og som betragtede metoder og algoritmer som forretningshemmeligheder.

Stallman mente (og mener), at software bør være fri - hvor "fri" betyder, at den giver sin bruger det, som Stallman identificerede som de fire centrale friheder:

  • Friheden til at køre programmet, under alle omstændigheder og uanset formålet.
  • Friheden til at undersøge, hvordan programmet virker, og ændre det efter behov.
  • Friheden til at give programmet videre til andre, så man kan hjælpe sin næste.
  • Friheden til at forbedre programmet og give disse forbedringer videre til alle andre.
For at sikre, at alle kunne få adgang til fri software, sagde Stallman sit job op, stiftede Free Software Foundation og startede GNU-projektet, som er et projekt, der skal sikre, at der findes et helt operativsystem bestående af fri software. Dette mål blev nået, da Linux blev frigivet i 1991 og distribueret sammen med alle GNUs programmer - Stallman insisterer derfor på, at operativsystemet Linux rettelig burde kaldes GNU/Linux, en betegnelse, der også er ganske udbredt i miljøet (se f.eks. på debian.org.

Stallman udtænkte også begrebet copyleft, som er en beskyttelse, der sikrer at et frit program altid forbliver frit. Et "copyleftet" program frigives typisk under Stallmans GNU Public License (GPL for short), der stipulerer, at dette program er copyrightet, frit må ændres, videregives, og kopieres, men at det kun må videregives på eksakt samme vilkår - hvis man ændrer et frit program under denne licens, må man altså ikke gøre hverken det ændrede program eller sine egne ændringer til sin egen ejendom. Dette sikrer, at ingen kan udgive f.eks. deres egen Linux-distribution og forbyde andre at rette i source-koden - dette ville være en overtrædelse af GPL.

En simpel motivation for fri software er, at den almindelige model med ufri, licensbetalt programmer tvinger dig til at handle forkert eller bryde loven: Hvis du har en ven på besøg og viser ham et godt program, og han så straks udbryder, at det er lige hvad han har brug for, og kan du ikke give ham en kopi, så han også kan komme igang med det, tvinger lovgivningen dig til at træffe det moralsk forkerte valg at nægte at gøre ham denne tjeneste og i stedet henvise ham til at købe sit eget eksemplar.

Gør du i stedet det rigtige og giver ham en kopi, betragter både loven og softwareproducenten dig som en tyv.

Dette er ikke så stort et problem, kunne man indvende - de fleste vælger jo trods alt i denne situation at gøre det rette og lave kopien, og eftersom det er meget usandsynligt, at nogen skulle blive fanget og straffet for således at udveksle programmer til privat brug, er det stadig forkert, at man er nødt til at bryde loven for at træffe det rette (etiske) valg.

En anden oplagt motivation er spørgsmålet om reparation: Hvis du køber en bil, og der er et eller andet galt og som siger KLANK-KLANK-KLANK nede i motoren, og du en dag har en mekaniker på besøg, må du gerne spørge ham, om han ikke lige kan se på det. Ingen lov forbyder ham at kigge under motorhjelmen, og finder han ud af at en eller anden del ikke er monteret rigtigt fra fabrikken, har han lov til at reparere det, hvis han kan.

Har du købt et fejlbehæftet program, forholder sagen sig noget anderledes: En programmør, du har på besøg, har ikke lov at forsøge at finde ud af, hvordan programmet virker, kan ikke åbne motorhjelmen (har ikke adgang til kildeteksten) og må ikke forsøge at gætte sig til, hvad der kan gøres, ud fra de binære filer.

Hvem ville nogensinde købe en brugt bil på sådanne vilkår? Ikke desto mindre er det de vilkår, Microsoft og andre leverandører af proprietær software leverer software på - ikke desto mindre er det de vilkår, som Microsoft og andre leverandører af proprietær software narrer og tvinger folk til at acceptere, skulle man hellere sige.

Fri software løser alle disse problemer. Hvis du installerer et GNU/Linux-system (f.eks. Ubuntu, som er fremragende), er alt, hvad du får med, fri software, og du kan give det videre til hvem du vil, og du kan gøre med det, som du vil.

Med andre ord: Den egentlige grund til, at det er godt at skifte til Linux og andre "Open Source"-produkter er hverken teknisk eller økonomisk; den er ideologisk. Hvis du går ind for et frit samfund vil du også ønske, at softwaren i dette samfund er fri, for den nuværende tilstand med ufri og proprietær software kan kun forsvares ved hjælp af metoder, der gør samfundet mindre frit.

Stallman kan - hvis man f.eks. læser hans artikler under GNU-projektets filosofiske sektion - virke noget fanatisk i sin optagethed af spørgsmålet om fri software, hvor man (i al fald jeg) kan gribe sig selv i at spørge, om manden har glemt, at verden også handler om mange andre ting end software. Men det er måske fair nok - havde han ikke besiddet denne brændende iver efter at kunne programmere frit, havde vi ikke haft hverken GNU-projektet, Linux eller nogen som helst Open Source-bevægelse i dag; og havde det ikke været for denne iver, ville vi andre ikke i dag have haft et seriøst alternativ til Microsofts dyre, fejlbehæftede og usikre programmer. Hvis vi alvorligt mener, at vi selv ønsker et friere samfund, hvor de store virksomheder ikke skal sætte sig på det hele, burde vi nok overveje at bruge det.

Og at fyre Bill Gates på sin personlige computer synes ikke at være verdens dårligste start.

Kommentarer:

Skriv kommentar:

Angiv linjeskift ved <br> eller <p>. Du kan formattere teksten med <i>...</i> (kursiv) eller <b>...<b> (fed), ligesom du kan angive links med <a href="http://dit.link">...</a>. Andre HTML-tags kan ikke bruges.
Feltet "URL/Email" skal udfyldes, men du må gerne "camouflere" dig, hvis du ikke vil skrive din rigtige adresse.
ANTI-SPAM: Sæt et flueben i checkboxen for at angive, at du er et menneske og ikke en spamrobot.
 
Name:
URL/Email:
Comments:
ANTI-SPAM: Markér denne box/Please check this box.