– fordi tiden kræver et MODSPIL

12. Aug 2005

Windows på vej bagud af dansen

 
Ubuntu Kubuntu
Ifølge det amerikanske IT-tidsskrift eWeek kan de næste par år meget vel blive de år, hvor Microsft og Windows begyndte at miste deres monopol.

Hvorfor?

Da Windows XP blev lanceret for fire år siden, var det et kolossalt fremskridt i forhold til de DOS-baserede 98 og ME: Sikkerhed, flere brugere, stabilitet.

Til gengæld er der lissom ikke sket så meget siden da. XP er endda (Service Pack 2 eller ej) stort set lige så sårbart over for diverse former for malware som Windows 98 var det.

Og næste version af Windows, som engang hed Longhorn men ender med at hedde Vista, er efter store forsinkelser sat til at komme i 2006 - med så meget funktionalitet pillet ud, at den alligevel stort set ikke er andet end endnu en service pack. Med eWeeks ord:
It's late, it's lame and installing it won't be cheap, so now is the perfect time for Linux desktop vendors to make a charge at Microsoft.
(...)
From where I sit, better security is the only virtue I see left that Microsoft can put in Vista.

They've tossed out the new file system, WinFS; the command line, Monad; ... it's hard to know what's really left in there anyway.
Vista vil stort set ikke gøre andet end at sluge mere RAM, kræve mere hardware og dermed gøre din gamle computer ubrugelig eller i al fald få den til at køre langsommere, og til gengæld får du intet og ingenting; eller måske en lille smule mere sikkerhed.

Dette betyder, mine damer og herrer, at fra nu af og indtil den næste version af Windows igen vil Linux (i al fald de bedste distributioner) begynde at give Microsoft baghjul med stadig større længder.

Ubuntu, som er den mest "brugervenlige" gratis Linux-variant, kommer således i en ny version hvert halve år; i Windows-verdenen sker der som sagt næppe noget afgørende før tidligst i 2009, og i mellemtiden vil der være kommet ikke mindre end otte (!) nye versioner af Ubuntu.

Ifølge denne artikel er Linux allerede det bedste multimediesystem:
In other OSes you often need multiple pieces of software to play different file types. In Linux you can arguably use just one piece of software to handle all files. You also aren't limited in how you use the files. QuickTime might not let you full screen the trailer, but mplayer will. In this department Linux blows Windows and Apple out of the water. Apple only wins in the content creation department. Windows wins in neither, even if you go through the trouble to setup mplayer on Windows.
Læg hertil, at Linux-distributionerne leverer fri software; software, som du kan skaffe dig ganske gratis og frit give videre og hente opdateringer til uden nogensinde at skulle tænke på licenser, registrering og mystiske koder; software, som - hvad angår office-produkter, tegneprogrammer, videoredigering osv. - er fuldt på højde med de bedste kommercielle programmer.

Og læg hertil, at denne software slet ikke er udsat for den plage af virus, spyware og generel malware som plager Windows-brugere og får dem til at grue for at gå ind på bestemte websider; i Linux eksisterer denne problematik ganske enkelt ikke, fordi Linux' sikkerhedsmodel gør det umuligt at smugle software ind ad bagdøren, som man kan på Windows.

Så hvis du stadig bruger Windows, vokser chancerne dag for dag for, at du en dag må klikke på f.eks. billedet herover eller gå ind på en af de andre store distributioner og bestille eller downloade en Linux-CD til din PC!

Kommentarer: