Farvel til den første internationale festival for Teknoshamanisme

 

Resterne af en selvstyrende, midlertidig nomadelandsby i Caraíva, Bahia, Brasilien. Det har været en fantastisk festival - more pictures to come.

[ agger, Mon 05 May, :01:48: /itpolitik] - kommentar(er) - link

Open Data and Hacktivism

 


Slides fra mit foredrag i Open Space Aarhus her til aften om åbne data og hacktivisme. Foredraget er en del af Aarhus Data Drinks, der arrangeres i tilknytning til Open Data Aarhus.

Der var en fin stemning til arrangementet. Emnet var, som det fremgår, ikke helt uden relation til min kommende tur til Brasilien.

Link: Open Data and Hacktivism (PDF, med aktive links).

[ agger, Thu 10 Apr, :22:38: /itpolitik] - kommentar(er) - link

Aarhus Data Drinks #6: Open Data and Hacktivism

 
Som set på ODAA.dk:

Så afholder Aarhus Data Drinks endnu engang en omgang Data Drinks. Arrangementet vil finde sted Torsdag d. 10. april kl. 19.00 - 22.00 hos Open Space Aarhus, Katrinebjergvej 105, 8200 Aarhus N. (www.osaa.dk)
Tilmeldning er ikke nødvendigt, men man kan se Facebook-eventet her: https://www.facebook.com/events/746683755344884/

Aarhus Data Drinks skriver:

Mød op hos Open Space Aarhus og drik en øl og snak om åben data. Den første øl - den giver vi.
Temaet for denne aften vil være Open Data and Hacktivism.

Program for aftenen:
Kl. 19.15- 19.30: Velkomst og præsentation v. Michelle Bach, stifter af Aarhus Data Drinks
Kl. 19. 30 - 20.00: Præsentation og oplæg til diskussion ved Carsten Agger, OSAA.
kl. 20.00 - 20.30: Faciliteret netværksøvelse
Kl. 20.30 -> Fri netværk
Til slut: 3x3 minutes of fame

Om Aarhus Data Drinks:
Aarhus Data Drinks er et fællesskab centreret omkring åben data. Vi er en samling af kodere, offentligt ansatte, designere, akademikere, entreprenører og studerende. Vi vil gerne have, at alle byens aktører lige fra kommunen, til den private virksomhed, til forsyningsvirksomheden, til borgeren skal indse potentialet af åben data.

Vi mødes og drikker en øl - for vi tror på, at vi ved at mødes kan forbinde og udforske mulighederne sammen inden for åben data. Vi vil gøre mere data tilgængeligt og skabe eksempler, der vil få andre statslige organisationer til at indse potentialet i åben offentlig data.

Vores mission er at få samlet så mange af byens aktører, der kunne være interesseret i at arbejde med åben data/ som allerede arbejder med åben data. Sammen vil vi tilgængeliggøre mere data og skabe eksempler, der vil få andre aktører til at indse potentialet i åben offentlig data.

[ agger, Mon 07 Apr, :12:10: /itpolitik] - kommentar(er) - link

Teknoshamanisme

 


Den 21. april tager jeg til Brasilien for at deltage i verdens første internationale festival for teknoshamanisme, der løber af stabelen 23.-30. april i Arraial d'Ajuda, Bahia.

Det rejser spørgsmålet: Hvad er teknoshamanisme?

Kort fortalt er det et forsøg på at integrere de oprindelige folks kultur og verdenssyn i det moderne teknologiske samfund - ikke mindst i lyset af de økologiske udfordringer, der kan forventes i de kommende år. Den bygger blandt andet på en antropologisk teori, der hedder perspektivisme, og som i brasilianeren Viveiros de Castros udgave er en formalisering af de sydamerikanske indianeres verdenssyn.

En længere forklaring finder man i en artikel af den brasilianske psykolog og forfatter Fabiane Borges, som lå til grund for hendes præsentation til Transmediale 2014 (i Berlin). Denne artikel har jeg brugt den sidste uges tid på at oversætte fra portugisisk til engelsk, og den findes nu som PDF her på siden.

Et element i den perspektivisme, som Viveiros de Castro foreslår, er en ontologisk venden begreberne på hovedet, så man udfordrer den moderne, vestlige konstruktion af verden og accepterer elementer af de sydamerikanske indianeres verdensbillede, ifølge hvilket hele naturen, ikke blot mennesket, er levende og fundamentalt menneskelig.

Borges skriver således:

The difference between the evolutionary and the Amerindian perspective is that the former believes that there is one nature and many cultures, while the latter thinks of it as many natures and one culture. For the Indian, the only culture that exists is human culture. Everything that exists is human. A stone, the moon, a river, a jaguar, the deceased - all of these are human, but they are dressed in different clothes, behave differently and have different views on reality. For the Indians, a meeting of shamans may mean the same thing as that of a congregation of tapirs in a mudhole - each group is performing its own rituals.

Of course, if we delve into the differences between groups, we will find different priorities for each species and a particular creation myth for each of them, but the important thing here is to understand that the human foundation shared by all beings also serves to connect them and keeps them in a state of constant communication. This understanding is very important: behind the nature of a stone lies a human culture which is also the basis for inter-species communication. (...)

The shaman is a kind of diplomat who has the ability to assume several of these points of view. He is able to contact all those different forms; he can change his clothes and visit the points of view of many different beings. There may be a pact between him and those beings, a mutual affinity but also a repulsion. He is able to leave his own point of view behind and see himself from the outside and see the Indians of his tribe from the point of view of the tree or of the birds, the moon, the stars, or any other object or material. This ability means that the shaman has a deeper insight into the nature of things than most Indians, because he has improved this technique by intense training. That is why his madness, his schizofrenia and his perceptual deviation is considered to be wisdom.

Men et sådant verdenssyn passer ikke lige godt ind alle steder i det moderne samfund. Faktisk synes de vestlige, industrialiserede samfund i dag primært at bestå af en kværnende, fremstormende økonomisk vækstmaskine, hvis eneste begrænsning er den økologiske katastrofe, der med forureningen, den globale opvarmning og den fundamentale begrænsning i mængden af tilgængelige brændstoffer næsten stensikkert lurer lige om hjørnet.

Imod denne vækstfilosofi taler en del videnskabsfolk med speciale i klima og økologi, og ellers mestendels folk, der fra et magtmæssigt synspunkt er mere marginaliserede. Borges påkalder sig den franske sociolog Bruno Latours skelnen mellem "Earthbound" og "Humans", mellem dem, der føler sig bundet til vores planet og dens natur, og dem der har hele deres forankring i det menneskelige samfund:

On one side we have the poor, dirty bums: lazy, retarded, subjectivist infantile hippies, losers, misfits, spiritualists, barbarians. On the other side the urban people, committed to modernity, growth, development, enrichment, security, productivity, objectivity, and expansionism. These opposed camps are, in spite of not being very clearly defined, disputing modes of existence and ways of relating to Earth and to Life itself.

Pointen er selvfølgelig, at hvis vi gerne vil have, at vores verden og kultur (og planet) overlever i længden, er der brug for at give mere plads for jordlingene, de marginaliserede "barbarer", der anerkender den levende og ikke-levende natur som del af den menneskelige kultur og ikke blot ser den som et forråd af ressourcer for industrien.

For alle de barbarer, som der ikke er plads til, er dette en dødsens alvorlig problematik. Borges adresserer dette i et indledende afsnit om Guarani Kaiowá-indianernes forfærdende situation, der desværre kun er alt for typisk for de marginaliserede "jordlinges" tragedie.

Teknoshamanismen bliver dermed en åndelig søgen efter alt det, som der ikke er plads til i vækstsamfundet.

Den bliver dermed en affaldsfilosofi - den repræsenterer en værdi, som vi må finde i alle de aspekter af menneskelivet, som vi rutinemæssigt smider væk: Galskaben, hallucinationerne, hensynet til samfundets fattige og svage, når de står i vejen for vækstlokomotivets frembrusen.

Borges opsummerer:

This is equivalent to saying that technoshamanism apart from arising directly from a transversal shamanism is also dirty and noiseocratic. It belongs in the garbage dump, is unclean. A significant part of what technoshamanism affirms originates in the leftovers of scientific thinking, from precarious laboratories, uncertain knowledge, hacking, electronic garbage, workarounds, cats, originates from the recycling of materials, from the duplication of already thoroughly tested scientific results. To this we may add particular questions from social movements related to feminism, to the movements of queers, of blacks, for free software, of the landless, of indigenous people, of river communities, of homeless people and the unemployed among countless others who also perceive through their own noises, their own dissidency, their own garbage.

Det forklarer måske også koblingen til teknologi. Arbejdet med denne festival sker i samarbejde med et lokalt hackerspace, og en væsentlig del af begivenheden bliver, at den brasilianske hackerbus, der ellers deltager i mange begivenheder omkring fri software, åbne data osv., kører de 1500 kilometer fra São Paulo med tyve aktivister om bord.

Hvis det lyder som et godt initiativ, som du gerne vil støtte, er der en crowdfunding, hvor du er velkommen til at give en skærv:

http://catarse.me/en/tecnoxamanismo

For BRL 10, ca. 24 kr., kan du få nævnt dit navn med tak, og for BRL 50 (120 kr) kan du få en T-shirt og en DVD fra festivalen.

Crowdfundingen skal bl.a. finansiere hackerbussen og mad til deltagerne, så også folk uden så mange penge har mulighed for at deltage. Jeg hører fra arrangørerne, at ethvert bidrag vil være en stor hjælp.

Link: Seminal thoughts for a possible technoshamanism, artikel af Fabiane Borges.

[ agger, Sun 06 Apr, :12:48: /itpolitik] - kommentar(er) - link

Softwarepatenter og patentdomstol: Åbent brev til Danmarks IT-virksomheder

 

Den 25. maj er der valg til Euro­pa­par­la­men­tet, og samme dag hol­der Dan­mark fol­ke­af­stem­ning om til­slut­ning til EUs nye patentdomstol. Denne afstem­ning kan få stor betyd­ning for din virk­som­heds økono­mi­ske frem­tid!

Kom­bi­na­tio­nen af EU og paten­ter er sjæl­dent noget, der kan sætte sin­dene i kog i den almin­de­lige dan­ske befolk­ning, men denne gang er der tale om noget, der kan og for­ment­lig vil komme til at lægge afgø­rende hin­drin­ger i vejen for min­dre IT-virksomheders mulig­hed for at arbejde i Danmark.

Et ja bety­der kort for­talt to ting

• Dan­mark vil til­slutte sig det euro­pæ­i­ske enheds­pa­tent, der udste­des af den euro­pæ­i­ske paten­tor­ga­ni­sa­tion (EPO). Det bety­der, at det bli­ver muligt at tage patent på en opfin­delse i hele EU minus Spa­nien og Ita­lien på én gang.
• Dan­mark vil over­lade den øver­ste rets­lige myn­dig­hed i alle spørgs­mål ved­rø­rende paten­ter til den nye euro­pæ­i­ske patent­dom­stol, hvis afgø­relse ikke kan appel­le­res til andre end den selv, hver­ken til Højeste­ret eller til EF-domstolen.

Dette ville ikke være noget pro­blem for IT-branchen, hvis EPO og patent­dom­sto­len kunne for­ven­tes at følge det almene prin­cip om, at der ikke kan tages paten­ter på com­pu­ter­pro­gram­mer. EPO har imid­ler­tid i årevis fulgt en linje, hvor de til­la­der meget vide ram­mer for, hvad de selv kal­der ”com­pu­te­rim­ple­men­te­rede opfin­del­ser”. Orga­ni­sa­tio­nen har såle­des udstedt paten­ter på at sælge varer over net­tet (EP803105), på at gemme en ”ind­købs­kurv” på bru­ge­rens com­pu­ter (EP807891) og på at have tabs i bru­ger­in­ter­faces (EP689133).

Du kan finde mange flere eksemp­ler på FFIIs webs­hop. Ingen af disse påfund udgør en ”paten­ter­bar opfin­delse” i tra­di­tio­nel for­stand, og i de fle­ste til­fælde var ”opfin­del­serne” alle­rede i brug, længe før paten­tet blev udstedt. EPO er imid­ler­tid finan­si­e­ret af udste­del­ses­ge­by­rer og har såle­des inter­esse i at udstede så mange paten­ter som muligt, hvor­for det ikke altid har bekym­ret dem, hvem der er den rig­tige ophavsmand.

EPOs softwa­re­pa­ten­ter har hidtil ikke påvir­ket vores arbejde i Dan­mark, fordi alle paten­ter har skul­let vali­de­res i hvert enkelt med­lem­sland. Softwa­re­pa­ten­ter bli­ver meget sjæl­dent vali­de­ret i Dan­mark, fordi de dan­ske dom­stole føl­ger de klare dan­ske reg­ler om, at der ikke kan udste­des paten­ter på ”opfin­del­ser”, der alene kan imple­men­te­res i software.

Hvad bety­der det for min virk­som­hed, hvis vi siger ja?

Hvis det går, som vi fryg­ter, vil især min­dre virk­som­he­der efter en dansk til­træ­delse begynde at få ube­ha­ge­lige breve med posten. Skræm­me­bil­le­det er USA, hvor en såkaldt patent­trold har skra­bet mil­li­o­ner ind på et tem­me­lig sik­kert ugyl­digt patent på SSL-protokollen. Et sådant brev vil inde­holde en påstand om, at dit firma har kræn­ket et af afsen­de­rens paten­ter, samt et for­slag om at ordne det i almin­de­lig­hed ved at ind­be­tale et beløb i stør­rel­ses­or­de­nen 20–100.000 kro­ner. Belø­bets stør­relse er valgt ud fra, at det lige præ­cis vil være bil­li­gere for dit firma at betale det end at få med­hold i ret­ten — med den yder­li­gere risiko, at den nye patent­dom­stol fak­tisk aner­ken­der den påstå­ede krænkelse.

Vi mener, at dette sce­na­rie ikke blot er en mulig­hed, men at det vil blive en rea­li­tet, hvis alver­dens fir­maer plud­se­lig kan udtage paten­ter, der gæl­der i hele Europa — ikke mindst i lyset af EPOs nuvæ­rende og meget pro­ble­ma­ti­ske kurs med hen­syn til softwa­re­pa­ten­ter. Netop IT– og web­ud­vik­lere er sær­ligt udsatte for denne trus­sel, fordi vi til sta­dig­hed arbej­der med den aller­ny­e­ste tek­no­logi, så snart vi kan få fat i den.

Hvad bety­der det for min virk­som­hed, hvis vi siger nej?

Hvis Dan­mark stem­mer nej til patent­dom­sto­len, vil det euro­pæ­i­ske enheds­pa­tent ikke være gæl­dende i Dan­mark. Din virk­som­hed kan såle­des ikke beskyl­des for at krænke enheds­pa­ten­ter udstedt af EPO. Nye paten­ter vil fort­sat skulle vali­de­res ved dan­ske dom­stole, der hidtil har sat en effek­tiv stop­per for alle softwa­re­pa­ten­ter. Dan­ske virk­som­he­der vil, om de ønsker det, kunne udtage enheds­pa­ten­ter med gyl­dig­hed i hele EU, men vil skulle sup­plere det med et dansk patent, hvis de ønsker, at det også skal være gyl­digt i Dan­mark. Ved at stemme nej til enheds­pa­ten­tet vil dan­ske virk­som­he­der såle­des kunne få alle de reelle for­dele ved enheds­pa­ten­tet — men ingen af de ulem­per, vi forventer.

Hvad, hvis syste­met senere viser sig at fun­gere godt?

Hvis Dan­mark stem­mer nej, og det nye patent­sy­stem viser sig at fun­gere godt og give virk­som­he­derne store for­dele, er det ikke noget pro­blem: Vi kan altid melde os ind på et senere tids­punkt. Men hvis Dan­mark stem­mer ja, og den frygt, vi her har skit­se­ret, viser sig at være beret­ti­get, har vi afgi­vet suveræ­ni­te­ten, og kan ikke komme ud af det igen. Den sikre og for­nuf­tige løs­ning er altså at stemme nej den 25. maj.

Hvad kan vi gøre ved det?

Ud over selv at stemme nej kan I  anbe­fale alle jeres kun­der og for­ret­nings­for­bin­del­ser at gøre det samme. Stå frem og for­tæl om jeres bekym­ring for, hvad den nye patent­dom­stol kan føre med sig. Hvis softwa­re­pa­ten­ter bli­ver en rea­li­tet, kan det frem­over blive meget van­ske­ligt for små og mel­lem­store web­bu­reauer at ope­rere uden en kon­stant trus­sel hæn­gende over hove­det. Hvis vi står sam­men om det, kan vi sørge for, at så mange som muligt får dette at vide før afstemningen.

---

Også bragt på Den Fri.

[ agger, Thu 27 Mar, :13:32: /itpolitik] - kommentar(er) - link

Oplæg om softwarepatenter og patentdomstol

 
Som det fremgår af det officielle referat, holdt jeg i går et oplæg om den nye patentdomstols mulige betydning for danske virksomheder. Mødet foregik som sædvanlig i Open Space Aarhus.

Jeg indsætter den relevante del af referatet herunder (med tak til Benjamin):

EU-patentdomstolen - folkeafstemning og softwarepatenter

Afstemning til maj.

Førhen har det i Europa været sådan at man skal tage patent i hvert enkelt land - det besværligt og dyrt (ansøgning skal laves på det lokale sprog og efter lokale regler).

Derfor har man oprettet man EPO (Den Europæiske Patentkonvention - har ikke noget med EU at gøre). Nu kan man sende sin ansøgning til denne instans, som så hjælper med validering og formidling.

EU-patentdomstolen skal tage sig af krænkelser af EPO-enhedspatenter. Dokumenter oversættes kun til tysk, engelsk og fransk. Man kan kun være med i EU-patentdomstolen, hvis man er en del af EU.

Spanien og Italien vil ikke være med i Patentdomstolen.

Patentdomstolen er finansieret direkte af patent-gebyrer. Man kan dermed frygte for uafhængigheden.

Software og patenter

Man kan kun appellere til Patentdomstolen selv, der er ingen uafhængige instanser man kan henvende sig til.

Patenter er unødvendige - software er beskyttet af ophavsret.

scan2email - skrækeksempel - virksomheder i USA retsforfølges for at bruge scanner, der kan sende emails. Det billigste er at makke ret, fremfor at tage kampen op. Patenttrolde tjener millioner på tvivlsomme patenter på denne måde.

Kan der udstedes softwarepatenter?

Selvom software ikke burde kunne patenteres, viser erfaringen, at det sker alligevel.

Hvis noget software interagerer med en fysisk genstand, så er det en computerimplementeret opfindelse, der er en teknisk effekt. Så kan der patenteres. Dette er et kviksandsområde af tvetydighed.

Alm. krav til patent

• Opfindelsen skal være ny
• Der er krav om opfindelseshøjde.

Dette er svært at omsætte til retningslinjer ifht. software!

Hvis vi stemmer ja:

Der vil ikke komme nogen ændring i grundlaget for at udstede patenter.

Der vil komme mange flere patenter (6000 vs. 60000) pr år. I dag valideres kun ca 10% - Danmark er et lille land, softwarepatenter godkendes traditionelt ikke.

Det bliver lettere for store virksomheder at håndhæve patenter i DK - patenter godkendes automatisk, kendelser danner præcedens.

Man skal betale for krænkelse før spørgsmålet om ugyldighed er afklaret.

Hvis vi siger nej:

Virksomheder skal betale lidt ekstra for at patentere i både DK og v. EPO.

Det vil være DK lov, der er gældende.

Vi kan stadig ansøge om enhedspatenter.

Vi kan stadig hoppe på vognen senere.

Kort sagt - vi vil opleve minimale gener og til gengæld undgå de store ulemper, der kan opstå ved at blive oversvømmet med patenter og blive underlagt en centraliseret, multinational instans.

Hvordan får vi budskabet ud?

Agger mfl. forfatter en mail om problematikken til alle webbureauer i Aarhus. Bør opfordres til at blive sendt videre, delt på FB mm.

Den omtalte mail kan forventes at være klar i løbet af nogle dage og kommer måske også op her på siden.

[ agger, Fri 21 Mar, :09:01: /itpolitik] - kommentar(er) - link