Stemmer for et mangfoldigt Danmark

Folkekor d. 17/12 kl 17-18 foran Folketinget for et mangfoldigt Danmark, som det fremgår.
| – fordi tiden kræver et MODSPIL
|
|||||
14. Dec 2010 Stemmer for et mangfoldigt Danmark![]() Folkekor d. 17/12 kl 17-18 foran Folketinget for et mangfoldigt Danmark, som det fremgår.
12. Sep 2010 Åbningsreception i Open Space Aarhus den 18. september
Pressemeddelelse fra Open Space Aarhus:
ÅBNINGSRECEPTION Efter en sommer med masser af hårdt arbejde og slid kan Open Space Aarhus nu stolt præsentere Danmarks største hackerspace, med andre ord har kodekarle, elektroniknørder, linuxfreaks, robotbyggere og teknisk interesserede i al almindelighed, endelig fået et mødested i Århus. Foreningen Open Space Aarhus vil fejre vores successfulde opstart og de fede lokaler med en workshop og åbningsreception: Den 18. september 2010, på Bryggervej 30, 8240 Risskov. Program:
Open Space Aarhus er en forening, som har til formål at skabe et åbent fysisk rum i Århus, hvor teknisk interesserede og kreative mennesker kan mødes om åben teknologi, udveksle erfaringer og idéer, og ikke mindst socialisere og skabe kontakter til ligesindede. OSAA startede på Bryggervej den 1/6 og har på den korte tid fået over 140 medlemmer, blandt andet er der kommet mange medlemmer til fra de, nyligt nedlagte, Linux og Unix brugergrupper ØJLUG og AAUUG. OSAA afholder den første tirsdag i hver måned en foredragsaften (Tech Talk Tuesday, forkortet T³) med 4-6 tekniske lyn-foredrag. T³ bliver typisk besøgt af mellem 50 og 60 deltagere. Hackerspace Et værksted ikke ulig Huset - og alligevel ganske anderledes. Her er vægten på at undersøge og bruge teknologi. Grundpræmissen er at give interesserede mulighed for at undersøge, ændre, lege med og skabe den teknologi som omgiver os i dagligdagen. Open Space Aarhus har personlige medlemsskaber: for 150.- om måneden får man en nøglechip og fri adgang til lokalerne. Der er mødelokaler med mulighed for at sidde og arbejde på sin computer og så er der et velassorteret elektronik og mekanik værksted. Derudover har OSAA livsnødvendigeheder som sofahjørne med biblioktek og mulighed for at få noget at drikke. Hackerspaces er et internationalt fænomen. Brugere Den åbne struktur betyder at alt der sker er skabt af og for medlemmerne. Seniorer Uden Grænser samler brugte pc'er og sender dem til ulande. Ubuntu Community Days Lærer folk om Ubuntu og arbejder på at forbedre Ubuntu (GNU/linux) Hack Århus roder primært med forskelige elektronik projekter. Drupal - brugergruppe for Open Source CMS'et Drupal som driver mange store websites. Mere information Yderligere information samt eventuelle opdateringer kan findes på http://fest.osaa.dk.
03. Mar 2009 Einsteins univers i Gamma
Min anmeldelse af professor Helge Krags Einsteins univers bliver bragt i en forkortet og efter min egen mening lidt bedre version i det seneste nummer af Gamma, tidsskrift for fysik. Hvis man ikke har hørt om Gamma før, så skriver de selv andetsteds, at GAMMA er et tidsskrift for fysik der, udgives af Niels Bohr Institutet. Det udkommer 4 gange om året og er gratis. Det blev stiftet i 1971 og har et oplag på 3000 eksemplarer. Målgruppen er fortrinsvis forskere, fysikstuderende og gymnasielærere.• Link til Gamma nr. 152 • Link til PDF-udgave af selve anmeldelsen, der tidligere blev bragt her.
30. Oct 2008 Meld dig ud af Folkekirken![]() IngenKirkeskat.dk - vejledning i at melde sig ud og spare penge oven i købet. Har du det som jeg? Er du døbt, vadede du bevidstløst gennem konfirmationen og forblev medlem af Folkekirken op gennem årene, simpelt hen fordi kirken er så irrelevant for dit daglige liv, at det ikke forekommer at være umagen værd at finde ud af, hvordan man melder sig ud? Kunne du tænke dig oven i købet at spare 2000 kroner eller mere om året i skat? Så er hjemmesiden IngenKirkeskat.dk måske noget for dig. Den kan hjælpe dig på to måder: Du kan enten kan gå ind og læse IngenKirkeskat.dk's vejledning, eller du kan indtaste nogle få oplysninger om dig selv, læne dig tilbage og lade IngenKirkeskat.dk gøre arbejdet for dig. Vælger du at gøre det selv, skal du tage en kopi af din dåbsattest, finde ud af, hvilket sogn, du tilhører, sende et brev til præsten i dette sogn sammen med et brev om, at du melder dig ud, og vente. Vælger du at lade IngenKirkeskat.dk gøre det, skal du bare indtaste oplysningerne og vente. I begge tilfælde vil du efter 3-6 uger med posten modtage en ny dåbsattest, hvoraf det fremgår, at du er udmeldt af Folkekirken. Keine Hexerei, nur Behändigkeit! Hvis du vælger at lade IngenKirkeskat.dk stå for udmeldelsen, skal du herefter indbetale kr. 49,- på firmaets bankkonto. Jeg valgte selv den sidste mulighed, og har netop med fornøjelse indbetalt de 49 kroner som tak for en hurtig og effektiv ekspedition. Jeg har længe tænkt på at bringe mit formelle tilhørsforhold til Folkekirken i overensstemmelse med min følelsesmæssige og religiøse tilknytning til kirken og kristendommen (nemlig ingen), men har aldrig rigtig orket at finde ud af, hvad der skulle til. Og når man så endelig var i gang, kunne jeg såmænd også godt tænke mig at spare de over 3000 kroner om året, jeg hidtil har betalt i ganske formålsløs kirkeskat. IngenKirkeskat.dk har gjort det let for mig, og det er faktisk ikke så lidt af en lettelse. Link: IngenKirkeskat.dk.
27. Oct 2008 13. Jul 2008 Modpress![]() Modspil.dk vil, skrev jeg for et stykke tid siden, ændre fokus, og vil fremfor kortere blogindlæg komme til at bestå af vægtigere, men sjældnere indlæg - et lidt længere og mere gennemarbejdet debatindlæg her, en vigtig bekendtgørelse der, fra tid til anden et billede eller en filmanmeldelse. Og der er da heller ingen tvivl om, at siden går langsommere, og at de korte, hurtige historier ikke længere fylder så meget i landskabet. Alt andet lige betyder det, at de indlæg der så kommer, ikke har nær så mange korte historier at drukne i. Men hvor går de korte, hurtige historier så hen, når de går ud? Har de fortsat en eller anden potentialitet, der blot ikke længere aktualiseres eller i hvert fald ikke længere her på siden? Nå, nu er meningen ikke at gøre grin med d'herrer filosoffer, men at minde om, at jeg for næsten præcis to år siden startede en blog på gratisavisen Urbans hjemmeside, Modspil::URBAN - og den har jeg faktisk skrevet en del på den sidste måneds tid eller to. Men ... på Urbanblog har jeg ikke så meget styr over det hele, som jeg kunne tænke mig. Jeg har derfor installeret Wordpress her på siden og har dermed så at sige taget Urbanbloggen hjem. Alle indlæg på Modspil::URBAN de sidste to år er importeret til en ny blog, www.modspil.dk/wordpress/ (forkortet: Modpress), der fremover helt vil overtage Urban-bloggens rolle. Så tag nu vel imod den lille ny, læs og kommenter, kom med forslag. Dog: jeg ved udmærket godt, at den ikke kan betragtes som færdig, rent layoutmæssigt. Der slibes og pudses hen ad vejen, lige nu kan kanterne godt være lidt rå. Betragt det som en del af oplevelsen. Link.
30. May 2008 IT-politisk grundlovsmøde![]() Mest til læsere i det københavnske: IT-politisk Forening holder grundlovsmøde med fokus på dine rettigheder i det digitale samfund og hvordan du bedst selv kan passe på dem. Arrangementet varer ikke specielt længe og kan med fordel kombineres med Landsforeningen af Arbejdslediges Minoriteternes Grundlovsdag på Christiania, der er dette års (mig bekendt eneste) andet bud på et værdigt grundlovsarrangement.
24. May 2008 PGP-nøgleSom den gode mand siger: Kryptér alt, hvad du kan. Ikke for at være paranoid, bare for princippets skyld. Jo flere, der krypterer, jo mindre bliver der snaget. HVis du f.eks. ønsker at sende post til undertegnede, kan du med fordel bruge denne PGP-nøgle: -----BEGIN PGP PUBLIC KEY BLOCK----- Version: GnuPG v1.4.6 (GNU/Linux) mQGiBEaU6XURBAC0WGnSn0ydsiauvtze6UA8kln2IDZUKgdwP3MtG3ZWwWWuKlSK fWhTS6PcydVRt2g1/DbshsTfXK3qJZJJIYiCAGxFctkNaEmBJVY0TOETYlduo9zK JLsgyKdY/88hCGa9ZvkrfbZ8Q82wm9Ed4DhYQnDDWew/Lww7qRA049jsewCgpHdU WiGDIe/Q9r/UVwQZZWBsinUD/2QtZ/uMJdcvL89B9Jvl0Cu0Q3ESo2MK3Bod5aDA ldMTAnI5+tvhNIi4N6KP6t2UbVQlGm8UAmUeVpVDyofZZjuCgIORJLPaWYotX6ts t3TslUgRKrvWdc0SM6QAX1+VndPZaJtISgGpBreB1k7rAkfiaQC19jFUSwa7bYDq eE6vBACnvksM6z9q0eQ+/zHW4t+TB82d+WhPmjBXSMx0qYS5M4YM+SLfW0tquLwo +ApR0GWTGU/4VnZVPDFvlX3K49qKAwtgEP9Ml40BZMUA7H0uYOVcp6TiY07z80Dj LWn63v1r4f6UhQOCZs3gW3ygV2017KUEWjk+ozuoo3K4FPx0IbQaQ2Fyc3RlbiBB Z2dlciA8YWdnZXJAYy5kaz6IYAQTEQIAIAUCRpTpdQIbAwYLCQgHAwIEFQIIAwQW AgMBAh4BAheAAAoJEJXrcltWM3Uhb/8An1LtpewfBuTq9vgz+FOOIuw4ehsBAJ9O jBNVMOf2m15AtmOEezyl3p/z2rkCDQRGlOnTEAgAgo4cj4b3cv2wso8SuuGs/b+5 ylMJCAxwSIDE4zop7kRG1ko3I+hC+1SM/h0K1pfzt76RtKB0DCcrdsGUVQnbojoK RLLAXV+neDqoTJIeRZibnBMrEH6dXS2GYpeU6yb0NeV7etP38JrQ/IpzY9/O97Bz tD1ffVnrAF8atAHwud94XrR41HFOCooTwAdMnCNOTBqU2ehsF2YMN+Eq6h5bjhhd PZbs/2zgDy/N2VSwGo3zdwc0pTu3dbBdFA4CXzjnaZOuGHidZ/0/ujWTrO96U6Lc dnQm1mz169o1CMoqivIEwnsCYaeYFVnldmEln6ZxDJGQp/RilLavvB7ijaqQPwAD Bwf/YZAuRhjw34wOMeHNJu8M3BHZLFEUUWbP2Hhmb4ctUTZGHp+A5W6HLE9aZwqg 3PFlh/i5nW+b/0EGD6HWejFJQMlvFoSd+soL2Rbv3QIKj5A6Vcdm+sghn4/C2Gm0 /X/xGretenyZfZboIra7jt6VAfWBLqVrOhBJCayf2EBZzjPcBAxx/+Zu5gmicwRW d/bhrbCzljihcdmFqEkomR+jB+tDD7KS1arsgtp7bLiGCRhkCkZP70WmNQ7q+4kU 2rVMDVtr0xHLnEVMzDxqHH6qwjTSWLrRtDbvjn+OzsBp3dd3ZGCmS6n2Oqb9VlrP XY9Y4No23KYBQLgbwLMkNLM//4hJBBgRAgAJBQJGlOnTAhsMAAoJEJXrcltWM3Uh Rs0AnRzfe/ZGcMM7VKEjymHtZJG6NhohAJ4v4mBrAyMmiWzh0laZHbYqI/KmnQ== =56Rm -----END PGP PUBLIC KEY BLOCK-----
05. May 2008 Maj, sol og Danarige.dkMin gode ven, forfatteren og idéhistorikeren Rune Engelbreth Larsen har lanceret en ny hjemmeside ved navn Danarige.dk, der tager afsæt i en kultur- og idé-historisk genopdagelse af Danmarks natur, et projekt, der om alt går vel vil munde ud i en bogudgivelse i 2009. Og denne smukke forårstid kan virkelig også inspirere til en sådan genopdagelse. I går brugte jeg selv eftermiddagen på at spadsere fra Solbjerg op til Stilling Sø. Efter lang tids vandren gennem et landskab som dette ![]() gennem skoven med dens svale skygger og klare bæk ![]() ankommer man endelig til Stilling Sø og dens skovklædte bredder. ![]() Området er et eksempel på de mange "små" perler, Danmark også (og trods alt) gemmer på - i selve Stilling (bag pynten på billedet) er det lige før, man forventer at se et helt turist- og café-miljø ned til søen. Det er der naturligvis ikke noget af, byen er alt for lille og den tilliggende natur for upåagtet og for invaderet af landbrug. Til gengæld er der fredeligt. Natur- og kulturhistorisk er området til gengæld interessant nok: Der er gjort talrige stenalderfund i og omkring søen, og den nærliggende landsby Ravnholt dannede indtil for få hundrede år siden rammen om en frugtbarhedskult af formentlig førkristen oprindelse. Bag bakkerne til venstre for søen finder man Pilbrodalen, et forrevent og grønt istidslandskab midt i det ellers ret flade og ensartede område omkring Solbjerg. Der er altså mere end rigeligt brug for et projekt af den art, Rune Engelbreth der har søsat - og der er mange spændende ting at opdage. Link.
03. May 2008 Elektron-positron pardannelse![]() Til hvem det nu måtte interessere: Jeg har fået min (og min vejleders) gamle artikel om "Pair creation with bound electron for photon impact on bare heavy nuclei" lagt op her på siden - oprindelig bragt i Physical Review A Vol 55., nr. 1 (1997).
|
|||||