– fordi tiden kræver et MODSPIL

12. Sep 2010

Åbningsreception i Open Space Aarhus den 18. september

 
Pressemeddelelse fra Open Space Aarhus:

ÅBNINGSRECEPTION

Efter en sommer med masser af hårdt arbejde og slid kan Open Space Aarhus nu stolt præsentere Danmarks største hackerspace, med andre ord har kodekarle, elektroniknørder, linuxfreaks, robotbyggere og teknisk interesserede i al almindelighed, endelig fået et mødested i Århus.

Foreningen Open Space Aarhus vil fejre vores successfulde opstart og de fede lokaler med en workshop og åbningsreception:

Den 18. september 2010, på Bryggervej 30, 8240 Risskov.

Program:
  • 14-17: Workshop i circuit-bending med det københavnske band Bend-O-Rama, som afsluttes med en koncert/lydoplevelse kl 17-18. (støttet af Fritids- og Kulturforvaltningen, Århus Kommune)
  • 19:00 : Åbningsreceptionen starter, og byder på blandt andet:
    • Velkomsttale ved formand Helle Friis Petersen
    • Tale ved Poul-Henning Kamp.
    • Live musik.
    • Festligholdelse af den Internationale Talk Like A Pirate Day.
Om Open Space Aarhus

Open Space Aarhus er en forening, som har til formål at skabe et åbent fysisk rum i Århus, hvor teknisk interesserede og kreative mennesker kan mødes om åben teknologi, udveksle erfaringer og idéer, og ikke mindst socialisere og skabe kontakter til ligesindede.

OSAA startede på Bryggervej den 1/6 og har på den korte tid fået over 140 medlemmer, blandt andet er der kommet mange medlemmer til fra de, nyligt nedlagte, Linux og Unix brugergrupper ØJLUG og AAUUG.

OSAA afholder den første tirsdag i hver måned en foredragsaften (Tech Talk Tuesday, forkortet T³) med 4-6 tekniske lyn-foredrag. T³ bliver typisk besøgt af mellem 50 og 60 deltagere.

Hackerspace

Et værksted ikke ulig Huset - og alligevel ganske anderledes. Her er vægten på at undersøge og bruge teknologi. Grundpræmissen er at give interesserede mulighed for at undersøge, ændre, lege med og skabe den teknologi som omgiver os i dagligdagen. Open Space Aarhus har personlige medlemsskaber: for 150.- om måneden får man en nøglechip og fri adgang til lokalerne. Der er mødelokaler med mulighed for at sidde og arbejde på sin computer og så er der et velassorteret elektronik og mekanik værksted. Derudover har OSAA livsnødvendigeheder som sofahjørne med biblioktek og mulighed for at få noget at drikke.

Hackerspaces er et internationalt fænomen.

Brugere

Den åbne struktur betyder at alt der sker er skabt af og for medlemmerne.

Seniorer Uden Grænser samler brugte pc'er og sender dem til ulande.

Ubuntu Community Days Lærer folk om Ubuntu og arbejder på at forbedre Ubuntu (GNU/linux)

Hack Århus roder primært med forskelige elektronik projekter.

Drupal - brugergruppe for Open Source CMS'et Drupal som driver mange store websites.

Mere information

Yderligere information samt eventuelle opdateringer kan findes på

http://fest.osaa.dk.

Kommentarer: