– fordi tiden kræver et MODSPIL

20. Dec 2005

Danskhed og korrekthed

 
Først, angående korrektheden: Ha! Se selv:

Valid HTML 4.0 Transitional

Endelig har jeg taget mig sammen til at løse de problemer, der gjorde at siden stadig havde egentlige HTML-syntax-fejl. Så er vejen banet for egentlige forbedringer ...

Okay, det tog et stykke tid, og især kostede det mit Flickr-link - der var fejl i Flickrs boilerplate-kode. Men mon ikke jeg kan snige mine Flickr-fotos ind under en eller anden anden form?

I øvrigt: Christoffer Gertz bech har et udmærket indlæg om danskhed, hvor han forsøger at se det fra den lidt mere filosofiske side. Læs selv:
Når vi går i IKEA, skal vi ikke have en garanti for, at det, de kalder et bord, nu også har tilstrækkelig med bord-hed til at være det. Og ofte kan en stol, en omvendt ølkasse eller et trappetrin bruges til det, man ellers bruger et bord til - at lægge kabale på, stille en øl på, spilde kaffe på eller noget helt fjerde. På samme måde er "dansker" noget, man kan være i nogle sammenhænge mere end i andre.

Man kan sagtens være dansk, samtidig med at man er lige så knyttet til et andet land, hvad enten man er født i Pakistan og bosat i Nyborg, eller man er født i Herlev og bor det halve af året på Costa del Sol. Enhver har sin måde at være mere eller mindre knyttet til landet på, og ingen har patent på, hvad der er den rigtige måde at være dansk på. Det må hver enkelt have lov at afgøre med sig selv.
Lad der herfra lyde et højlydt: Nemli'!

Kommentarer: