– fordi tiden kræver et MODSPIL

23. Feb 2005

Teknisk snik-snak og credits

 

Hvordan sætter man en side som denne op, og hvordan skriver man nye indlæg?

Det kan gøres på mange måder. Min foretrukne HTML-editor er vi i skikkelse af vim – denne simple editor virker måske ikke som meget mere end et glorificeret notepad med uforståelig kommandosyntax, men ved nærmere efteryn kan den næsten alt, samtidig med, at den slet ikke er "tung" ligesom f.eks. emacs er det.

Når jeg har adgang til min hjemme-PC, kører jeg vim via xterm/kommandoprompt og CygWin - en portering af stort set alle GNU-værktøjer til Windows, som er særdeles anbefalelsesværdig for enhver UNIX-freak, der ejer en PC og savner alle de gode gamle UNIX-værktøjer som ls, ps, emacs, yacc, gcc og meget mere ...

Jeg leder efter en mode, der kan gøre vim lidt mere "HTML-enabled" &ndash med min nuværende installation fremhæver den blot syntax og tillader letlæselig indrykning, osv. Når jeg er på farten, bruger jeg en PHP-baseret mekanisme, der tillader at oprette og redigere artikler. Alt sammen samlet, designet og redigeret i det vidunderligt simple blogprogram kendt som Blosxom.

Kommentarer: