– fordi tiden kræver et MODSPIL

22. Nov 2005

'Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny genindføres'

 
Således i al fald den danske grundlov. Men i Frankrig da? Politiken skriver:
Den franske indenrigsminister Nicolas Sarkozy har forpurret udgivelsen af ekskonens biografi.
(...)
Ifølge den satiriske, men velinformerede ugeavis Le Canard enchaîné blev forlagsdirektør Vincent Barbare kaldt til en uformel - om end ganske bestemt - samtale i det franske indenrigsministerium på Place Beauvau.

Her skal Nicolas Sarkozy angiveligt have gjort det ganske umisforståelig klart, at »der ville falde brænde ned« - som Le Canard enchaîné skriver - hvis bogen kom på gaden.

Selv om indenrigsministerens kontor ikke har ønsket at kommentere sagen, er der næppe tvivl om, at det næppe har været en hyggepassiar.

For forlagsdirektøren gik sporenstregs tilbage på kontoret, aflyste udgivelsen, beordrede det 25.000 eksemplarer store førsteoplag makuleret, annullerede samfulde talkshows og slettede bogen fra forlagets computersystem.
Tjah - lidt venligt, kammeratligt pres, formentlig. Så godt man end forstår Sarkozys ønske om at værne om sit privatliv, er sammenhængen dog en anelse bizar:
Nicolas Sarkozy har i sin tid som indenrigsminister forårsaget en kolossal omvæltning i fransk presses måde at dække franske politikeres privatliv på.

Allerede fra begyndelsen markedsførte Sarkozy sig selv som en del af ægte- og makkerparret Nicolas og Cécilia. Den stærke duo blev hans vartegn, og Cécilia var med overalt og indtog til embedsmændenes store irritation pladsen som Nicolas Sarkozys højre hånd og tætteste rådgiver i ministerens kabinet.

Planen var tydeligvis at udkonkurrere præsident Jacques Chiracs hustru, Bernadette, ved at markedsføre Cécilia som de facto-førstedame, alt sammen som led i Nicolas Sarkozys langsigtede strategi om at bane sig vej til præsidentposten i 2007.

Men pludselig begyndte forholdet at slå revner - og det midt i kampagnen for et ja til folkeafstemningen om EU-forfatningen i maj ...
og Madame Sarkozy fik åbenbart nok og skred.

Live by the sword, die by the sword?

Kommentarer: