– fordi tiden kræver et MODSPIL

13. Mar 2006

"Tørklædesagen"

 
Coop Danmark bliver trukket i retten, fordi de har bortvist en medarbejder, der har kaldt en kollega med tørklæde for "hættemåge", læser vi i Politiken - og hørte vi om i forskelige TV-nyheder i går.

Politiken skriver:
HK har anlagt sag mod landets største detailhandelsvirksomhed, COOP Danmark, der har bortvist en medarbejder, der kaldte sin kollega for hættemåge.

I modsætning til visse andre virksomheder tillader COOP indvandrerkvinder at gå med koncernens mørkeblå tørklæde. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Bemærkningen "Jeg vidste ikke, at vi havde hættemåger ansat" faldt, da den nu bortviste Kvickly-ansatte så en muslimsk kollega med et firmatørklæde på.

Efter COOPs målestok er det en udtalelse, der tangerer til det racistiske, hvilket fører til bortvisning fra arbejdspladsen.

"En bortvisning er et drastisk skridt, men det var en nedsættende bemærkning over for en medarbejder, der tilhører en minoritet," siger Anders Terp-Hansen, der er vilkårschef i Coop Danmark.
Nuvel, retssagens udfald kommer selvfølgelig til at afhænge af lovens præcise ordlyd og dommerens fortolkning af denne, og da jeg ikke er jurist, vil jeg ikke påtage mig at mene, hvor sagen kan ende rent juridisk.

Men mht. den menneskelige vurdering, er det klart, at en arbejdsgiver kan forlange af sine ansatte, at de skal omgås deres kolleger på en venlig, sober, respektfuld, eller hvad man nu vil kalde det, måde. Herunder at man har respekt for kollegernes uddannelse, køn, etniske oprindelse eller (som i denne sag) religiøst eller kulturelt funderede valg. Stiller man ikke et sådant krav, ville man jo i sidste ende tillade et klima, hvor ingen kunne få noget arbejde gjort.

Så: Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis en medarbejder i f.eks. en stor butik går rundt og i fuldt alvor kalder sine kolleger ting som "bonderøv", "møgkælling" - eller for den sags skyld "hættemåge".

Men når det så er sagt, så ville jeg nok mene, at øjeblikkelig bortvisning er at gå for langt og er ikke at give den pågældende medarbejder mulighed for at erkende sin fejl og undskylde.

Selv ville jeg altså nok mene, at man skulle have meldt ud, at dette var uacceptabelt, og det var det derfor og derfor, og derfor ville man ikke se det igen; og så i øvrigt have ladet det være godt med en advarsel, der måske også kunne have lært den pågældende lidt om fredelig sameksistens.

Men det valgte man altså ikke at gøre, og derfor har HK nu lagt sag an. Og det skulle ikke undre mig, om retten når frem til det samme resultat: Ja, selvfølgelig er det uacceptabelt at omtale sine kolleger på samme måde, men medarbejderen skulle have haft en advarsel og hermed chancen for at rette sig, før man skred til noget så drastisk som bortvisning.

Kommentarer: