– fordi tiden kræver et MODSPIL

28. Oct 2006

(U-) Intelligent Design - nu i JP

 
Diskussionen om Intelligent Design som alternativ til udviklingslæren dukker af og til igen sit grimme hoved op - i den forbindelse kan der godt være brug for af og til at sætte nogle ting på plads mht. hvad naturvidenskab og naturvidenskabelige teorier overhovedet er for noget, og det forsøgte jeg så (igen) i et indlæg, der blev bragt i Jyllands-Posten i torsdags, d. 26. oktober:
Kristen begrebsforvirring

Johs. P. Rasmussen skriver i JP 20/10 om udviklingslæren og intelligent design (ID), som om der var tale om to ligeværdige videnskabelige teorier, der begge nogenlunde tilfredsstillende kan beskrive de eksperimentelle data, "arbejdshypoteser, hvorfra man forsøger at løse gåden om universets tilblivelse," som han kalder det. Hvis vi skal undersøge dette postulat nærmere, må vi først se på, hvad ID egentlig er for en størrelse.

ID tager udgangspunkt i et postulat om, at den levende celle er "irreducibelt kompleks", hvilket vil sige, at hele dens funktion afhænger af hver enkelt del, hvorfor man mener, at den umuligt kan være opstået "lidt efter lidt", hvorfor den (iflg. postulatet) må være blevet bygget (designet) af en skaber, som teorien i øvrigt afstår fra at udtale sig om.

Udover postulatet om irreducibel kompleksitet er det sparsomt med oplysninger om selve designprocessen: ID

- anviser ingen eksperimenter, der kan afgøre, om livet opstod ved en sådan "intelligent" skabelse eller ej

- fremsætter ingen teorier om, hvordan denne skabelse skulle være foregået

- udtaler sig ikke om skaberens egenskaber eller natur, udover at vi tautologisk kan udlede, at den? han? hun? må være i stand til at designe og bygge en levende celle.

Noget af det vigtigste at forstå her er, at en naturvidenskabelig teori ikke prætenderer at være en "sandhed" i nogen absolut forstand.

En naturvidenskabelig teori er en model, en hypotese, der forsøger at forklare de eksperimentelle data. Hvis en teori kan forklare de eksperimentelle data og forudsige resultatet af eksperimenter (eller blot observationer), der endnu ikke er udført, antages den at være gyldig.

En videnskabelig teori kan altså efterprøves eksperimentelt - den er falsificerbar. Inden for naturvidenskaberne er et udsagn, der ikke kan efterprøves, principielt meningsløst.

ID gør krav på at være en videnskabelig teori, en ligeberettiget konkurrent til udviklingslæren.

Men hvordan bærer man sig så ad med at efterprøve denne teori? Svaret er, at det kan man ikke. ID er ikke en videnskabelig teori, det er et ikke-falsificerbart postulat om, at verden er indrettet på en bestemt måde. Det er med andre ord en trossag.

Folk har naturligvis lov til at tro, hvad de vil, men at kalde det for en videnskabelig teori er forkert - og det er ikke blot forkert, det er vrøvl og sludder.
Vi har tidligere skrevet om udviklingslæren, (u-) intelligent design og naturvidenskabelige teorier generelt - bl.a. her og her ...

Kommentarer: