– fordi tiden kræver et MODSPIL

18. Oct 2005

(U-)intelligent design

 

Jeg har i dag en megakort notits i Jyllands-Posten om de seneste dages diskussion om, hvorvidt skolerne burde undervise i "intelligent design" (ID) eller ej.

Læserbrevet lyder sådan her:
Det er påfaldende, at netop teologer vil bestemme, hvad der skal undervises i i biologi. "Intelligent design" har intet med videnskab at gøre og hører - om nogen steder - hjemme i religionstimerne.
Der er dog et par yderligere bemærkninger at knytte til dette. Nogle mennesker, herunder Morten fra MidtImod, har kritiseret, at naturvidenskabsfolk som f.eks. undertegnede er så hurtige til at affærdige ideen.

Er der ikke blot tale om en klyngen sig fast til darwinismen som et hævdvundet dogme?

Det korte svar er: Nej, det er der ikke. Teologer og andre tilhængere af ID præsenterer det, som om der var tale om to ligeværdige videnskabelige teorier, der begge nogenlunde tilfredsstillende kan beskrive de eksperimentelle data. Hvis vi skal undersøge dette postulat nærmere, må vi føst se på, hvad ID egentlig er for en størrelse.

ID tager udgangspunkt i et postulat om, at den levende celle er "irreducibelt kompleks", hvilket vil sige, at hele dens funktion afhænger af hver enkelt del, hvorfor man mener, at den umuligt kan være opstået "lidt efter lidt", hvorfor den (iflg. postulatet) må være blevet bygget (designet) af en skaber, som teorien i øvrigt afstår fra at udtale sig om.

Bemærk dog, at en-gang-for-alle-design ikke er den eneste måde, irreducibel kompleksitet kan opstå på. Man kunne f.eks. forestille sig, at en spontan mutation tillader et givet protein at blive brugt på en ny måde, hvorfra nye variationer kan udvikles.

Udover postulatet om irreducibel kompleksitet er det sparsomt med oplysninger om selve designprocessen: ID
  • anviser ingen eksperimenter, der kan afgøre, om livet opstod ved en sådan "intelligent" skabelse eller ej
  • fremsætter ingen teorier om, hvordan denne skabelse skulle være foregået
  • udtaler sig ikke om skaberens egenskaber eller natur, udover at vi tautologisk kan udlede, at (den? han? hun?) må være i stand til at designe og bygge en levende celle.
Noget af det vigtigste at forstå her er, at en naturvidenskabelig teori ikke prætenderer at være en "sandhed" i nogen absolut forstand. En naturvidenskabelig teori er en model, en hypotese, der forsøger at forklare de eksperimentelle data. Hvis en teori kan forklare de eksperimentelle data og forudsige resultatet af eksperimenter (eller blot observationer), der endnu ikke er udført, antages den at være gyldig.

En videnskabelig teori kan altså efterprøves eksperimentelt - den er falsificérbar. Indenfor naturvidenskaberne er et udsagn, der ikke kan efterprøves, principielt meningsløst.

ID gør krav på at være en videnskabelig teori, en ligeberettiget konkurrent til udviklingslæren.

Hvordan bærer man sig så ad med at efterprøve denne teori? Svaret er, at det kan man ikke. ID er ikke en videnskabelig teori, det er et ikke-falsificérbart postulat om, at verden er indrettet på en bestemt måde. Det er med andre ord en trossag.

Folk har naturligvis lov til at tro, hvad de vil, men at kalde det for en videnskabelig teori er forkert - og det er ikke blot forkert, det er vrøvl og sludder.

Jeg vil derfor som millioner af andre verden over slutte mig til Pastafarianismen og kræve, at hvis vore skoler skal undervise i "Intelligent Design", skal de også fortælle, at det ikke er modbevist, at verden i sin tid blev skabt af det flyvende spaghettimonster. Denne teori har måske endnu ikke vundet indpas på universiteterne, men den hviler på mindst lige så solidt et videnskabeligt grundlag som ID.

Den hæderkronede amerikanske blog BoingBoing har endda udlovet 250.000 dollars til den, der kan bevise, at Jesus ikke var søn af det flyvende spaghettimonster. Der er endnu ingen, som har inkasseret pengene, så der skal nok være et eller andet om snakken.

Kommentarer: