– fordi tiden kræver et MODSPIL

26. Feb 2005

Befrierne

 
Irakisk fange
Tre briter idømt fængselsstraffe for mishandlinger i Irak, skriver Politiken, og fortsætter med at forklare, at tre soldater er idømt fængsel fra fem til atten måneder for overgrebene, herunder for at "have hjulpet med og tilskyndet til at tæve fanger", for at "have undladt at melde tilfælde, hvor fangerne bl.a. blev tvunget til at simulere analsex", for at "hejse en bagbundet mand op over jorden med en gaffeltruck" og for at "have trampet på en fange".
Samtidig kunne vi for ikke så længe siden læse i samme avis, at skandalen i Abu Ghraib kun er toppen af isbjerget. Et net af tortur, ydmygelser og voldtægt breder sig over Irak, Afghanistan og Guantanamo. Selvom man ikke skal undervurdere eller mistro militærets ønske om at gøre op med de mest åbenlyst brådne kar, er det dog svært at frigøre sig for indtrykket af, at dette fænomen er strukturelt betinget og netop ikke resultatet af individuelle soldaters forbrydelser; torturen, voldtægten og de summariske henrettelser er en automatisk og uundgåelig følge af den åbenlyse ringeagt for de "laverestående" terrorister, man bekriger, besætter og "befrier" - af de nye koloniherrers had til og frygt for de koloniserede.

Kommentarer: