– fordi tiden kræver et MODSPIL

18. Aug 2005

Big Brother på vej

 
I Storbritannien planlægger regeringen at indføre et nationalt ID-kort ikke alene med billede, men med biometriske data.

Dette er knap nok noget nyt - i Spanien har man i årevis haft et nationalt ID-kort med biometriske data, nemlig fingeraftryk.

I England vil man dog udover de mere "traditionelle" fingeraftryk og iris-scanninger også bruge et ansigtsscan. Nu viser det sig, at formålet med ID-kortet måske slet ikke er den "sikkerhed" mod terrorisme, som et sådant kort (noget ulogisk) påstås at kunne give, men i stedet at lancere det mest fuldstændige elektroniske overvågningssystem, verden endnu har set.

Det er nemlig planen at lægge alle disse biometriske data ind i en database, som myndighederne vil kunne trække på i forbindelse med analyser af data fra overvågningskameraer.

Det vil sige, at i samme øjeblik en politimand får et ansigt fra et overvågningskamera ind på sin skærm, kan han trykke på en knap og - PLING! - har han navn og adresse på den pågældende.

Læg hertil, at der i Storbritannien er overvågningskameraer overalt i storbyerne - hvilket vil sige, at tid og sted for enkelte menneskers færden kan registreres automatisk i et omfang, som ingen har set eller hørt om før. Som vi læser i The Independent:
CCTV surveillance footage from streets, shops and even shopping centres could be cross-referenced with photographs of every adult in the UK once the ID cards Bill becomes law. Biometric facial scans, iris scans and fingerprints of all adults in the UK will be stored on a national database. Civil liberties groups say the plans are a "dangerous" threat to people's privacy.

Mark Oaten, the Liberal Democrat home affairs spokesman, said the plans were being brought in by the Government without informing the public. "A new system capable of mass public surveillance is being created with no public debate. The arrival of CCTV cameras which can recognise you and track you without your knowledge means we are stepping into an unknown future," he said.

The monitoring will be possible using the country's four million CCTV cameras - more than any country in the world. Images could be swiftly cross-referenced with the database
Det værste er, at uanset hvad man kan med ID-kort og overvågning - og med fire millioner overvågningskameraer og automatisk identifikation kan man en del - vil det intet gavne i "kampen mod terror". Selvmordsbombere er sjældent recidivister, og de fire gerningsmænd fra 7. juli var så hårrejsende normale unge muslimske briter, at det ville være komplet håbløst at begynde at finde dem ud fra overvågning og "risikofaktorer".

Men almindelige menneskers retssikkerhed og privatliv kan det hurtigt blive nat med.

Kommentarer: