– fordi tiden kræver et MODSPIL

20. Apr 2006

Busser og inkompetence

 
Ingen busser
Endnu engang er mine og en hel del andre århusianeres morgenplaner blevet en anelse forstyrret, fordi Århus Sporvejes chauførrer strejker; Rådhuspladsen ser underligt tom ud om morgenen uden en eneste bus i syne.

Mht. problemets art og mulige løsninger kan jeg egentlig kun se én eneste årsag til, at medarbejderne ved en så vigtig tjeneste kan blive drevet til at nedlægge arbejdet: Ledelsesmæssig inkompetence.

I går brugte man så dagen på forhandlinger, hvor ledelsen bl.a. skulle forholde sig til, at chaufførerne ønsker at kende deres vagtplaner nogle måneder i forvejen.

Hvis ikke ledelsen er i stand til at honorere et så simpelt krav, at medarbejderne gerne vil kende deres arbejdstider, så de kan planlægge fridage og ferier og den slags, burde man nok overveje, om ikke deres fremtid lå andetsteds - måske indenfor renholdelse af parker, som aktiverede på dagpenge?

Hvis situationen skyldes for snævre økonomiske rammer, falder det i sidste ende tilbage på regeringen og kommunen, som af chaufførerne beskyldes for at forhale konflikten for at gøre medarbejderne "møre".

Hvordan det så ellers forholder sig, ligger bolden nu hos Århus Sporvejes ledelse, der har ansvaret for at skrue arbejdsdagen sammen på en måde, chaufførerne - dem, der rent faktisk udfører arbejdet med at køre folk frem og tilbage - kan leve med.

Det manglede sådan set også bare...

Kommentarer: