– fordi tiden kræver et MODSPIL

17. Feb 2006

Danmark, hvor er du?

 
Savage Rose
Rockgruppen Savage Rose (der paradoksalt, men helt fortjent er optaget på Kulturministeriets nye danske kulturkanon) har lavet en hjemmeside, der hedder Danmark, hvor er du henne? (ligesom gruppen i sin tid sang om Grønland i sangen Inuit Nunat, på LP'en Solen var også din), der bl.a. indeholder et åbent brev med samme titel:
Den danske neo-con bevægelse fra Anders Fogh til Dansk Folkeparti og Jyllandsposten har over hele planeten gjort os til en nation fuldstændig blottet for enhver kultur.

De voldsomme, globale folkelige protester er ikke kun mod et par tegninger og slet ikke imod vores ytringsfrihed. De udspringer af en sammensparet harme og fortvivlelse over voksende forfølgelse af muslimer i mange lande, hvor Danmark desværre er blevet berygtet som et foregangsland; og over det folkemord på arabiske folk, som siden 1991 har kostet snart to millioner mænd, kvinder og især børn livet. En udradering af flere suveræne nationer, som den danske regering og en stor del af folketinget er aktivt medskyldige i.

Jyllandsposten, Dansk Folkeparti og Anders Fogh Rasmussen har nu samlet hele denne mægtige vrede omkring Danmark.

Nogle arabiske regimer og grupper, som er tæt allieret med USA (f. eks. Libanon, Saudi Arabien), har af egne grunde pustet til fokuseringen på Danmark - og dermed afledt protesten fra de farligere USA og Israel.
Ja, og som mangeårig fan og beundrer af Savage Rose glæder det mig at se dem tale i denne sag.

Kommentarer: