– fordi tiden kræver et MODSPIL

18. Dec 2005

Dansk Folkeparti: En skamplet på Danmark

 
Politiken har konfronteret en række journalister fra det store udland med nogle af Dansk Folkepartis udtalelser i indvandrerdebatten og kan berette, at Europa gyser over dansk debat:
"En skamplet". "Skinger og voldsom". "Dybt skræmmende". "Uhyggelig".
(...)
End ikke den yderste franske højrefløj kunne finde på at benytte sig af samme retorik, fastslår Frédéric Fritscher, debatredaktør på Frankrigs største borgerlige avis, Le Figaro.

"Det kunne ikke være sket her. Ikke uden at mange nationalforsamlingsmedlemmer ville have forladt salen i protest", siger Fréderic Fritscher om DF's Jesper Langballe, der fra Folketingets talerstol har kaldt islam "en pest over Europa".

Flere citater fra DF's frontfigurer får den franske antiracismeorganisation MRAP til at kalde debatten for "en skamplet på hele Danmarks ære". MRAP's generaldirektør, Mouloud Aounit, er "dybt rystet" over "ordenes voldsomhed og det had, der skinner igennem".

I Storbritannien ville næppe nogen politiker eller kommentator fremsætte udsagn som f.eks. Pia Kjærsgaards om, at indvandrere er "mennesker på et lavere civilisationstrin".

"Det er da helt klart, at det ville være uacceptabelt her", siger The Independents debatredaktør Katherine Butler.
Ude i det store Europa har man med andre ord endnu ikke ladet debatten skride til et punkt, hvor det mest hysteriske fremmedhad pludselig er forvandlet til gangbar mønt. Set i dét lys forekommer de 12 forfatteres erklæring mod Dansk Folkeparti (som vi omtalte forleden) overmåde rettidig, ja endog forsinket.

Alt for længe har liberale og tolerante intellektuelle forholdt sig tavse og har dermed forsømt at levere den modvægt, der kunne have forhindret intellektuelle brandstiftere og småsvindlere som Lars Hedegaard, Helle Merete Brix, Farshad Kholgi med mange flere i at erobre scenen. Bravo!

Højrefløjens reaktion på forfatternes erklæring er som forventeligt klynkende og forurettet, personificeret ved selveste og ovennævnte Jesper Langballe:
Personligt har jeg intet at fortryde fra debatten. Jeg har holdt min sti fuldstændig ren. Når forfatterne nu kommer op af stolene, skyldes det, at de ikke er enige i den udlændingepolitik, der bliver ført, og når det gælder tonen i debatten, så synes jeg, den er fremragende i forhold til, hvad den var før 2001.
Men, hr. Langballe - hvad vil det sige at "holde sin sti ren"?

Jesper Langballe brillerede (som sin fætter, Søren Krarup) i slutningen af 80erne med indlæg efter indlæg i Jyllands-Posten, hvor han højstemt proklamerede, at "Danmark er et besat land" (overskrift på et af disse indlæg) og svælgede i 2. Verdenskrigsretorik: Vi havde brug for en "modstandsbevægelse" og senere et "retsopgør" med "samarbejdspolitikerne", der havde lukket "besættelsesmagten" (de muslimske horder, angiveligt) ind i vort land. Var dette at "holde sin sti ren", eller var det - noget andet?

Og hvad med hans mere nylige udtalelser, f.eks:
  • " ... med tørklædet er der jo tale om en beklædning, som har en så voldsomt stærk symbolværdi, at man kan sige, at det svarer til, at en rocker går med et hagekors malet på ryggen ..."
  • "Der er ikke tale om at tale nedsættende om mennesker. Der er tale om at bekæmpe en religion, som med det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa"
  • "Hvis Danmark ikke totalt skal lukke sig inde, så er vi nødt til at skelne mellem etniske og religiøse grupper - ja, jeg mener faktisk slet og ret muslimer fra alle lande og ikke blot i Mellemøsten..."
Ad sidste citat: Hvorfor ikke "jøder" i stedet, hr. Langballe? Jeg er bange for, at Langballes retorik snarere end en ærværdig "holden sin sti ren" - for de af os, der ikke er bidt af den fremmedhadske og antiislamiske galskab - snarere virker som paranoidt, hadefuldt sludder.

Dansk Folkeparti og dets medløbere ér en skamplet på Danmark med deres evindelige hadpropaganda og krav om stramninger for stramningernes egen skyld, og det er godt at se, at 12 af landets indflydelsesrige forfattere nu er vågnet tilstrækkeligt op til at åbne munden og sige fra.

Det er godt at se, men det var også på høje tid. Der er brug for mange stemmer, der siger højt og klart fra, hvis det endelig (og forhåbentlig snart) skal lykkes at bryde Dansk Folkepartis indflydelse i dansk politik.

Kommentarer: