– fordi tiden kræver et MODSPIL

25. Mar 2006

Danske imamer: Amatører, der dog gerne samarbejder ansvarligt

 
Både Politiken og Jyllands-Posten bringer i dag store historier om de danske imamer - det sjove er, at historierne trækker i hver sin retning: Hvor imamerne i Jyllands-Posten roses til skyerne, hudflettes de i Politiken som en flok lalleglade amatører:
De danske imamer har afsløret sig selv som en flok selvoptagede amatører, der ikke formår at styre sig på offentlighedens scene, vurderer en række eksperter.
(...)
"Vi ser tre amatører, der er så betagede af deres egen rolle på den store scene, at de slet ikke kan styre sig", siger lektor på Københavns Universitet Karsten Fledelius.

Han opfatter særlig Ahmed Akkari som en umoden fyr, der med sin såkaldte spøg om at sprænge den radikale Naser Khader i luften, ikke har indset, at han leger med ilden.

Fledelius opfatter Akkaris ord som en dum spøg. Men den tid er slut, da man kan fyre grovkornede spøgefuldheder af, for mordet på den hollandske filminstruktør Theo van Gogh flyttede grænserne for den slags.
(...)
Lektor Torben Rugberg Rasmussen fra Center for Mellemøststudier mener, at filmen med al tydelighed viser, at der er forskel på at agere i en lokal muslimsk menighed i Århus og så på den verdenspolitiske scene.

"De er jo slet ikke i stand til at kontrollere den status, de har tildelt sig selv", siger han.

Han ser også filmen som en bekræftelse på, hvad han kalder en moderat islamistisk organisation, som kapitaliserer på et latent beredskab af krænkethed.
Hvor enig man end er i alle betragtningerne, rummer artiklen mange gode pointer - måske især den, at hele affæren har hvirvlet nogle mennesker frem i rampelyset som en slags ledere af (den mere religiøse del af) det islamiske samfund i Danmark, som slet ikke har haft format til at udfylde rollen. Trættende er det dog, at man igen skal trækkes med Mehmet Ümit Necef og hans evindelige, overdrevne mistænkeliggørelse.

Artiklen i Jyllands-Posten viser dog, at der langt fra er andet end skidt at sige: Imamerne har klart bidraget til at øge den indre sikkerhed under Muhammedkrisen, hedder det fra en PET-leder:
Når befolkningen ikke har oplevet én eneste voldelig episode under Muhammed-krisen i Danmark, kan den passende sende de dansk-muslimske imamer en venlig tanke, vurderer Politiets Efterretningstjeneste. PET har samarbejdet tæt med en større gruppe imamer i Muhammed-sagen, og ifølge chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen, PET, har nogle af de ellers hårdt kritiserede imamer bidraget til at sikre den hjemlige ro og orden.

"Det er min vurdering, at de har medvirket til at øge den indre sikkerhed og bevare roen og kun påvirket positivt i den aktuelle situation," siger han.

Under Muhammed-krisen har ca. 15 imamer jævnligt holdt møde med PET's øverste chefer, senest for at diskutere imamernes rejse til Bahrain og rigsadvokatens afgørelse. Bonnichsen vil ikke navngive imam-gruppen, men Morgenavisen Jyllands-Posten erfarer, at den bl.a. tæller imamerne Ahmed Akkari, Abdul Wahid Pedersen og Abu Bashar, men ikke Abu Laban.
(...)
På spørgsmålet, om imamerne er blevet uberettiget dæmoniseret, svarer Hans Jørgen Bonnichsen:

"De bliver dæmoniseret, og jeg er heller ikke i tvivl om, at de også selv oplever det sådan. Vi må erkende, at der er en generel tendens til dæmonisering og polarisering i det danske samfund."
Noget kunne tyde på, at den evindelige mistænkeliggørelse og dæmonisering af imamerne er blevet lidt for meget for de kredse i PET, som er glade for imamernes arbejde med at bevare roen her i landet - og derfor, de går ud netop nu?

Konklusionen synes at være: Nogle politiske amatører, der dog ikke har eller har haft egentligt ondt i sinde.

BalderSF har iøvrigt en glimrende kommentar til Akkari-balladen. En enkelt observation er så oplagt og lige på, at den fortjener at blive gengivet her:
Jeg håber ikke at den danske offentlighed bliver så satireforskræmt, at vi alle selv mister evnen til at se indad, og trække på skuldrene over det vi finder tåbeligt. Jeg tror altså, at der er faldet mange dårlige jokes i de danske hjem under denne krise. Tænk hvis man havde infiltreret Mogens Camre, Morten Messersmidt eller andre DF-folk under denne krise, og efterfølgende anklaget dem for alle privat fremsatte ytringer. Sikke et scenarie.

Kommentarer: