– fordi tiden kræver et MODSPIL

01. Feb 2005

En stor succes

 

I dagens avis kan vi læse, at "83% af befolkningen trodsede terroristerne og gik ud og stemte", og at de amerikanske styrker såvel som den amerikanske regering var "overraskede og bevægede" over den store valgdeltagelse i åbenlys trods mod terroristernes trusler. Avisen fortsætter med at fortælle, at en vellykket valghandling skal ses som en "hjørnesten" i den amerikanske præsidents plan for en stabilisering af landet.

Og ikke et øje var tørt. Ovenstående nyhed kom ikke oprindelig fra dagens The Guardian, men fra New York Times d. 4. september 1967, og det valg, der hentydes til, er følgelig ikke valget i Irak d. 30. januar 2005, men det netop gennemførte valg i Sydvietnam.

Pointen er, at udsigten til, at valget skulle føre til fred og stabilisering, er omtrent så hypotetisk i Irak i dag, som den var i Vietnam i 1967. Irak er muligvis et frygteligt splittet land, men det første problem for mange irakere er stadig besættelsen og de problemer i form af strømsvigt, benzinmangel, usikkerhed, bombardementer og terror, den har ført med sig. Midt i alt dette forbereder den amerikanske regering sig på at forblive, år efter år, mens man støtter den regering, der er villig til at regere på deres nåde.

Eller, som Sami Ramadani skriver i ovennævnte artikel i The Guardian:

"Those who insist that the US is desperate for an exit strategy are misreading its intentions. The facts on the ground, including the construction of massive military bases in Iraq, indicate that the US is digging in to install and back a long-term puppet regime. For this reason, the US-led presence will continue, with all that entails in terms of bloodshed and destruction.
 
In the run-up to the poll, much of the western media presented it as a high-noon shootout between the terrorist Zarqawi and the Iraqi people, with the occupation forces doing their best to enable the people to defeat the fiendish, one-legged Jordanian murderer. In reality, Zarqawi-style sectarian violence is not only condemned by Iraqis across the political spectrum, including supporters of the resistance, but is widely seen as having had a blind eye turned to it by the occupation authorities."

Kommentarer: