– fordi tiden kræver et MODSPIL

03. Jan 2006

Forsvar for ytringsfriheden - rent hykleri?

 
Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, erklærer regeringen og Dansk Folkeparti samstemmende med henvisning til Jyllands-Postens famøse tegninger af profeten Muhammed, og det er jeg for så vidt enig i – især ville jeg være det, hvis de var enige med mig og for alvor mente noget med deres tilsyneladende forsvar for ytringsfriheden.

Men samtidig har Dansk Folkeparti pludselig fået travlt med at forbyde forhåning eller offentlig afbrænding af Dannebrog, hvilket vil sige:

Det skal være tilladt at forhåne muslimers identitet som muslimer, men ikke danskeres som danskere.

Hykleri, observerer bl.a. Mikkel Andersson, og jeg har selv i samme anledning nedenstående læserbrev i dagens Information:
Dansk Folkeparti vil forbyde afbrænding af Dannebrog, kunne vi forleden læse. Vil vi nu se Jyllands-Postens chefredaktion gå forrest i kampen for ytringsfriheden og afbrænde et Dannebrog for åbent kamera?

Eller er deres kamp for ytringsfriheden begrænset til en hyklerisk kamp for retten til at håne og smæde anderledes tænkende, som i forvejen er "lovligt vildt"?

Kommentarer: