– fordi tiden kræver et MODSPIL

04. Jan 2008

Fr. Bhutto og demokratiet

 
Shashi Tharoor har i dagens Guardian denne korte, bidende karakteristik af Benazir Bhutto og et eventuelt comeback ud fra hendes tidligere regeringsperioder:
From 1988-90, she had been overawed by the military establishment, whose appointed president duly dismissed her from office on plausible charges of corruption, mainly involving her husband, who had acquired the nickname Mr Ten Percent. Her second innings (1993-96) was, if anything, worse: charges of rampant peculation - and administrative ad-hockery - mounted, even as her avowedly moderate government orchestrated the creation of the Taliban in neighbouring Afghanistan. This time it was a president of Pakistan from her own party, one whose election she herself had engineered, who felt obliged to dismiss her. To assume that the third time would have been any different requires a leap of faith explicable only by the mounting international anxiety over Musharraf's fraying rule.
Sandheden er, at Bhutto repræsenterede en betydelig magtfaktor i Pakistan, nemlig den sekulære, jordejende elite, som altid har forstået at gøre sig til gode med landets ressourcer, og hendes mange tilhængere må primært forstås som klienter snarere end som en egentlig demokratisk bevægelse.

Mordet på hende var naturligvis en tragedie for hende selv og hendes familie, men det er på ingen måde så stor en ulykke for Pakistan, som det er blevet udlagt rundt omkring.

Link til Tharoors analyse.

Kommentarer: