– fordi tiden kræver et MODSPIL

01. Oct 2005

Frem og tilbage er lige langt

 
Frisk pust over landet + Hitler Jugend
Louise Frevert forsvarer og gentager først sine påstande om, at krigsmodstandere (unge indvandrere) burde sendes i russiske fængsler til 25 kr. pr dag, fordi vi desværre ikke kan dræbe dem uden videre. Så kom hun med hjælp fra partitoppen i tanker om, at hun "beklager" formuleringerne, men da forresten stadig mener det hele.

Partitoppen vil ikke eksludere hende for udtalelserne, men "advarer".

Nu er hun så kommet i tanker om, at det slet ikke er hende, men hendes webmaster, som skrev læserbrevene. Partitoppen mener ikke længere, udtalelserne kan gå upåagtet hen, men vil ekskludere - webmasteren.

So, what's wrong with this picture? Især, at det helt oplagt er løgn, at Frevert ikke selv har skrevet de pågældende artikler (hvis forfatter omtaler sig selv som "folketingspolitiker" og "kendt DF'er"). Og så det, at Frevert stadig ikke har taget afstand fra selve synspunkterne.

De ellers så højthylende højrebloggere har været ynkeligt tavse, nu hvor en af deres politiske helte svitses for at sige, hvad de nok selv inderst inde mener.

En undtagelse er Filtrat, hvis forfatter skoser Frever for mangel på præcision, men konkluderer om artiklerne, at det største problem er, at man siger den slags højt:
Den største fejl er dog at hun lagde dem på nettet. For hvad er deres nytte udover at give unødvendig ammunition til Seidenfaden og hans politiske venner ?
Men nu er der hjælp til Louise Frevert fra helt uventet kant: En ledende amerikansk republikaner foreslår ganske enkelt at afskaffe al kriminalitet ved at tvinge alle sorte kvinder til at abortere:
"If you wanted to reduce crime, you could, if that were your sole purpose; you could abort every black baby in this country, and your crime rate would go down."
Måske en ny idé for Frevert? Som der spørges på Læn Dem Ud:
Hvad ville Dansk Folkeparti gøre hvis de i morgen havde absolut flertal i Folketinget og kunne gøre som de ville?

Hvad ville være den 'endelige løsning på Islam-spørgsmålet'?

Tvangs-kristning?

Tvangsdeportationer af alle muslimske indbyggere?

Et apartheid-system, og alle muslimer udstyret med en lille gul halvmåne påsyet deres tøj så vi 'rigtige' danskere kan genkende dem?

Koncentrationslejre?

Religiøse udrensninger og folkemord?

Spørgsmålet må vel være relevant set i lyset af, Dansk Folkeparti og deres zeloter igen og igen slår fast at truslen mod Danmark er islam. Ikke fundamentalister eller forskruede unge der begår kriminalitet - nej problemets kerne er altid Islam. Har man den opfattelse nytter det vel ikke noget at integrere de 'fremmede', og som Krarup jo selv påpegede overfor Kamal qureshi så ville nok så mange år i Danmark aldrig gøre ham 'rigtig' dansk. Så løsningen må vel være at erklære krig mod Islam, og finde en løsning?

Sagt på en anden måde: Hvis Dansk Folkeparti og dets hadefulde retorikere som Frevert og Camre ikke ønsker massedeportationer og etnisk udrensning, skulle de lade være med at slynge om sig med retorik, der har netop disse ting som logisk konsekvens. Eller de skulle gå hvert til sit.

Der er ikke brug for dem i dansk politik.

Kommentarer: